Jeppes perspektiv
Hormuz: Europas største udfordring er energi
Vi starter med et vigtigt datapunkt. Elektricitet udgør 23 pct. af EU’s energi. Brændstofferne, som næsten alle er fossile, udgør langt mere – nemlig 77 pct. Og vi kan ikke frigøre os fra dem, så langt øjet rækker.
Grøn elektricitet er vigtig. Og vi skal producere store mængder. Elektriciteten skal være billig, og der skal ikke være huller i strømmen. Vi skal elektrificere og på sigt bruge færre brændstoffer. EU kan komme fra 77 pct. og ned til 50 pct. i løbet af de næste 10-15 år. Men hele EU’s industribase og hele vores militær bruger fossile brændstoffer og ikke elektricitet. Det samme gælder vores fly og skibe. Og det vil tage 25 år at ændre.
Derfor gælder det, at et land uden fossiler er et land uden forsvar. Jeg ved, det er et provokerende udsagn – men det er desværre et faktum. Uden fossile brændstoffer har EU ingen industri og intet forsvar. EU er forsvarsløst uden adgang til fossil energi.
Der er meningsdannere, som mener, at klima er vigtigere end forsvar.
Lad os prøve et tankeeksperiment. Hvis EU og Danmark prioriterede klima højere end forsvar og industri og gennemførte en 100 pct. grøn energipolitik, ville den globale klimagevinst blive svær at få øje på. EU er økonomisk set blevet meget lille de seneste 50 år. Resten af verden vokser fra os. EU bruger i dag kun 9 pct. af verdens energi og 6 pct. af verdens CO2. Hvad EU gør klimapolitisk, har ikke den store betydning. EU skal selvfølgelig gå i en grøn retning, men vi skal være realistiske og bevare vores industri og vores forsvar.
Det tager rigtig mange år, før vi kan frigøre os fra olie og naturgas. Vi bruger olie til transport og opvarmning, og vi bruger naturgas til industriformål. I transport og opvarmning kan vi indfase elektricitet og endda gøre det relativt billigt med elbiler og varmepumper. Vi kan også sætte farten op på disse områder, uden at det ”koster noget”. Så lad os gøre det.
Men i industrien og i militæret kan vi ikke klare os uden fossiler. Hvis vi de næste 10-15 år skal erstatte fossilerne med grønne brændstoffer, bliver energien tre gange så dyr. Hvis man politisk går den vej, vil industrien simpelthen lukke ned. Det er ikke en risiko - det er et faktum.
Jeg er bestemt fortaler for, at vi også prioriterer teknologiudvikling og gør grøn energi og grøn brint så billigt som muligt – men vi må under ingen omstændigheder lukke for fossilerne, før vi har en solid og sikker produktion af konkurrencedygtige grønne brændstoffer. Og det tager tid, og det kræver store statssubsidier. Ja tak til subsidier til ny grøn teknologiudvikling.
Olie og naturgas udgør knap 60 pct. af EU’s energi. Heraf udgør EU’s produktion af eget gasforbrug ca. 10 pct., mens EU’s produktion af olie kun udgør omkring 3 pct. af olieforbruget. En misforstået grøn politik har ført til politisk pres og lovgivning, der nedlukker produktionen i Nordsøen alt for tidligt. Det er en kæmpe fejl næsten på niveau med lukningen af tysk atomkraft. Vi skal genåbne for efterforskning og produktion af olie og naturgas i Nordsøen helt frem til 2050. Hvis ikke vi gør det, mister vi den – omend beskedne – fossile energisikkerhed, vi trods alt har i EU/UK/Norge. Hvis EU skal kunne forsvare sig selv, kræver det, at vi har adgang til fossil energi, der kan fastholde en intakt europæisk industribase og et solidt militær. Det kræver masser af olie og naturgas i mange år fremover.
Hvis vi bliver naive grønne drømmere (undskyld ordvalg), kan vi ikke forsvare os selv i denne verden, og EU vil ikke kunne opretholde en industriel base og et nødvendigt militær.
Som økonom må jeg konstatere, at Energiø Bornholm økonomisk set er en rigtig dårlig ide. Vi får 3 GW kapacitet (havvind producerer under ideelle forhold kun 50 pct. af tiden) for 120 mia. kr. Vi kunne få markant mere kapacitet og elektricitet for de samme penge, hvis vi havde satset på landbaserede vindmøller og solenergi i Sydeuropa. Og det er vel fair at mene, at politikerne skal bruge vores skattepenge med omtanke, herunder sikre mest mulig grøn energi for pengene.
Dyr grøn elektricitet fra Bornholm hjælper ikke. Og vi kan ikke bare elektrificere hele den europæiske industri. Det er lodret forkert, og det er på kort og mellemlangt sigt en dødsensfarlig kurs for Danmark og for Europa – selvom det selvfølgelig på meget langt sigt (2050) er den rigtige vej at gå.
Vi skal åbne Nordsøen for naturgas hurtigst muligt. Der skal være nul skat og i stedet subsidier til al ny efterforskning i Nordsøen – vi får jo heller ikke skatteindtægter fra den naturgas, vi importerer. Og EU kunne samtidig overveje at etablere alliancer og partnerskaber med venligt indstillede energilande som Australien, Canada, Brasilien, lande i Nordafrika og andre relevante partnere. Og vi skal ikke i krig med hele Mellemøsten. Vi skal forsvare os selv med alle midler, men ikke gå i krig. Vi er et ansvarligt medlem af forsvarsalliancen NATO. Stor ros til regeringen for deres udenrigspolitik og forsvarspolitik.
I øvrigt burde EU’s (og Danmarks) mest prioriterede grønne energiprojekt bestå i opbygningen af et solidt europæisk (og dansk) elnet med stor kapacitet på kryds og tværs af hele EU, så vi kan transportere al den grønne strøm effektivt rundt i Europa. Dette EU-elnet skal jo logisk set være fuldt udbygget og fungerende, før EU starter storproduktion af grøn elektricitet. Et elnet er langt vigtigere end de 15 mia. kr. dyre brintrør i Sønderjylland.
Krigen i Hormuz bør ses som et ”energi-wake-up call”.
Den nye regerings prioritet nummer ét bør være vores energipolitik. |
|
