Hormuz: Europas største udfordring er energi Vi starter med et vigtigt datapunkt. Elektricitet udgør 23 pct. af EU’s energi. Brændstofferne, som næsten alle er fossile, udgør langt mere – nemlig 77 pct. Og vi kan ikke frigøre os fra dem, så langt øjet rækker. ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­    ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­  
View in browser
Maj_Invest_Logo_White

UGESKRIFT FOR INVESTORER

JC_100x130
Makro_100x130

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

10. april 2026

Jeppes perspektiv

 

Hormuz: Europas største udfordring er energi

 

Vi starter med et vigtigt datapunkt. Elektricitet udgør 23 pct. af EU’s energi. Brændstofferne, som næsten alle er fossile, udgør langt mere – nemlig 77 pct. Og vi kan ikke frigøre os fra dem, så langt øjet rækker.

 

Grøn elektricitet er vigtig. Og vi skal producere store mængder. Elektriciteten skal være billig, og der skal ikke være huller i strømmen. Vi skal elektrificere og på sigt bruge færre brændstoffer. EU kan komme fra 77 pct. og ned til 50 pct. i løbet af de næste 10-15 år. Men hele EU’s industribase og hele vores militær bruger fossile brændstoffer og ikke elektricitet. Det samme gælder vores fly og skibe. Og det vil tage 25 år at ændre.

 

Derfor gælder det, at et land uden fossiler er et land uden forsvar. Jeg ved, det er et provokerende udsagn – men det er desværre et faktum. Uden fossile brændstoffer har EU ingen industri og intet forsvar. EU er forsvarsløst uden adgang til fossil energi.

 

Der er meningsdannere, som mener, at klima er vigtigere end forsvar.

 

Lad os prøve et tankeeksperiment. Hvis EU og Danmark prioriterede klima højere end forsvar og industri og gennemførte en 100 pct. grøn energipolitik, ville den globale klimagevinst blive svær at få øje på. EU er økonomisk set blevet meget lille de seneste 50 år. Resten af verden vokser fra os. EU bruger i dag kun 9 pct. af verdens energi og 6 pct. af verdens CO2. Hvad EU gør klimapolitisk, har ikke den store betydning. EU skal selvfølgelig gå i en grøn retning, men vi skal være realistiske og bevare vores industri og vores forsvar.

 

Det tager rigtig mange år, før vi kan frigøre os fra olie og naturgas. Vi bruger olie til transport og opvarmning, og vi bruger naturgas til industriformål. I transport og opvarmning kan vi indfase elektricitet og endda gøre det relativt billigt med elbiler og varmepumper. Vi kan også sætte farten op på disse områder, uden at det ”koster noget”. Så lad os gøre det.

 

Men i industrien og i militæret kan vi ikke klare os uden fossiler. Hvis vi de næste 10-15 år skal erstatte fossilerne med grønne brændstoffer, bliver energien tre gange så dyr. Hvis man politisk går den vej, vil industrien simpelthen lukke ned. Det er ikke en risiko - det er et faktum.

 

Jeg er bestemt fortaler for, at vi også prioriterer teknologiudvikling og gør grøn energi og grøn brint så billigt som muligt – men vi må under ingen omstændigheder lukke for fossilerne, før vi har en solid og sikker produktion af konkurrencedygtige grønne brændstoffer. Og det tager tid, og det kræver store statssubsidier. Ja tak til subsidier til ny grøn teknologiudvikling.

 

Olie og naturgas udgør knap 60 pct. af EU’s energi. Heraf udgør EU’s produktion af eget gasforbrug ca. 10 pct., mens EU’s produktion af olie kun udgør omkring 3 pct. af olieforbruget. En misforstået grøn politik har ført til politisk pres og lovgivning, der nedlukker produktionen i Nordsøen alt for tidligt. Det er en kæmpe fejl næsten på niveau med lukningen af tysk atomkraft. Vi skal genåbne for efterforskning og produktion af olie og naturgas i Nordsøen helt frem til 2050. Hvis ikke vi gør det, mister vi den – omend beskedne – fossile energisikkerhed, vi trods alt har i EU/UK/Norge. Hvis EU skal kunne forsvare sig selv, kræver det, at vi har adgang til fossil energi, der kan fastholde en intakt europæisk industribase og et solidt militær. Det kræver masser af olie og naturgas i mange år fremover.

 

Hvis vi bliver naive grønne drømmere (undskyld ordvalg), kan vi ikke forsvare os selv i denne verden, og EU vil ikke kunne opretholde en industriel base og et nødvendigt militær.

 

Som økonom må jeg konstatere, at Energiø Bornholm økonomisk set er en rigtig dårlig ide. Vi får 3 GW kapacitet (havvind producerer under ideelle forhold kun 50 pct. af tiden) for 120 mia. kr. Vi kunne få markant mere kapacitet og elektricitet for de samme penge, hvis vi havde satset på landbaserede vindmøller og solenergi i Sydeuropa. Og det er vel fair at mene, at politikerne skal bruge vores skattepenge med omtanke, herunder sikre mest mulig grøn energi for pengene.

 

Dyr grøn elektricitet fra Bornholm hjælper ikke. Og vi kan ikke bare elektrificere hele den europæiske industri. Det er lodret forkert, og det er på kort og mellemlangt sigt en dødsensfarlig kurs for Danmark og for Europa – selvom det selvfølgelig på meget langt sigt (2050) er den rigtige vej at gå.

 

Vi skal åbne Nordsøen for naturgas hurtigst muligt. Der skal være nul skat og i stedet subsidier til al ny efterforskning i Nordsøen – vi får jo heller ikke skatteindtægter fra den naturgas, vi importerer. Og EU kunne samtidig overveje at etablere alliancer og partnerskaber med venligt indstillede energilande som Australien, Canada, Brasilien, lande i Nordafrika og andre relevante partnere. Og vi skal ikke i krig med hele Mellemøsten. Vi skal forsvare os selv med alle midler, men ikke gå i krig. Vi er et ansvarligt medlem af forsvarsalliancen NATO. Stor ros til regeringen for deres udenrigspolitik og forsvarspolitik.

 

I øvrigt burde EU’s (og Danmarks) mest prioriterede grønne energiprojekt bestå i opbygningen af et solidt europæisk (og dansk) elnet med stor kapacitet på kryds og tværs af hele EU, så vi kan transportere al den grønne strøm effektivt rundt i Europa. Dette EU-elnet skal jo logisk set være fuldt udbygget og fungerende, før EU starter storproduktion af grøn elektricitet. Et elnet er langt vigtigere end de 15 mia. kr. dyre brintrør i Sønderjylland.

 

Krigen i Hormuz bør ses som et ”energi-wake-up call”.

 

Den nye regerings prioritet nummer ét bør være vores energipolitik.

Boat_Ugeskrift_breaker_1200x300

Risikobilledet efter våbenhvilen

 

Våbenhvilen mellem USA og Iran gav finansmarkederne et tiltrængt lettelsens suk.

 

Det har dæmpet den akutte geopolitiske frygt, men risikobilledet er fortsat mere alvorligt, end det var, før konflikten brød ud.

 

  • Olieprisen er faldet fra 109 til 96 dollar pr. tønde.

  • Det er stadig mere end 20 dollar højere end før krigen.

  • Inflationsforventningerne er kun delvist faldet tilbage.

  • Den 10-årige amerikanske rente ligger ligeledes højere.

  • Frygten er dæmpet, men ikke forsvundet fra markedet.

Markedsreaktioner på våbenhvilen

Figur 1 - Refleksioner - tabel-1

Note: Olieprisen er prisen på en tønde Brent-råolie, mens inflationsforventningen er den forventede inflation i løbet af det næste år. Renter og kurser er opgjort i dollar.

Kilde: Bloomberg.

Samtidig viser konflikten, at geopolitisk uro ikke rammer alle lige hårdt.

 

USA’s allierede er mere udsatte over for uroen i Mellemøsten end fx Kina. Det ses i de lange obligationsrenter, hvor den kinesiske 10-årige rente er uændret siden krigens begyndelse.

 

Kina står mere fleksibelt i verdensøkonomien, og iransk olie er fortsat strømmet mod Kina under den officielle lukning af Hormuzstrædet.

 

Derfor er Kina bedre stillet i en energikrise end USA’s allierede i Europa.

 

  • Risikoen er fortsat højere end før krigen.

  • Derfor ligger de lange renter stadig højere end før krigen.

Ændring i de 10-årige statsrenter siden krigens begyndelse, procentpoint 

Figur 2 - 10-årige statsrenter

Note: Ændring siden 27.02.2026.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

 

Våbenhvilen er dog ikke det samme som en normalisering.

 

Der er fortsat usikkerhed om, hvorvidt og hvornår våbenhvilen kan udvikle sig til en reel fredsaftale. Dertil kommer spørgsmålet om, hvor hurtigt energiinfrastrukturen i Mellemøsten kan genopbygges.

 

Det bliver afgørende for, om olieprisen kan falde yderligere og forblive lav.

Trends_Ugeskrift_breaker_1200x300

Europa kan håndtere gasprisen


Gasprisen i Europa er steget med over 50 pct., efter krigen mellem Iran og Israel brød ud. Det er en markant bevægelse, der rammer både virksomheder og husholdninger.

 

Men markedet har ikke reageret med samme panik som i 2022, hvor Europa fra den ene dag til den anden mistede sin vigtigste gaskilde.

 

Det sker, selv om de europæiske gaslagre er lave.

Europæisk gaspris, EUR/MWh 

Figur 3 - EU Gasimport

Kilder: Intercontinental Exchange og Macrobond.

 

Den vigtigste forklaring er, at Europas afhængighed af truet gas fra Mellemøsten er langt mindre end afhængigheden af russisk rørgas før Ukraine-krigen.

 

  • Sidste år udgjorde Qatar kun 3,8 pct. af EU’s samlede gasimport.

  • Før Ukraine-krigen stod russisk rørledningsgas for omkring 40 pct. af EU’s import.

  • I 2023 var andelen faldet til omkring 14 pct.

  • Markedet måtte derfor hurtigt omstille sig til langt dyrere flydende naturgas, LNG.

 

Efter Ukraine-krigen blev Europa tvunget til at bygge et nyt gasmarked op omkring LNG. Det har gjort kontinentet mindre sårbart over for bortfald fra én enkelt kilde.

 

Men konsekvensen er en generelt højere gaspris. Før Iran-krigen havde prisen stabiliseret sig, men den lå stadig højere end før Ukraine-krigen. Det skyldes, at LNG er dyrere end gas leveret via rørledninger.

Europæiske gaslagre i pct. af maksimal kapacitet 

Figur 4 - Gaslagre

Kilder: Gas Infrastructure Europe, Macrobond og Maj Invest.

Samtidig var verdens LNG-marked allerede på vej mod et mere robust udbud inden Iran-krigen.

 

I USA er Golden Pass-anlægget i Texas gået i produktion, og når alle tre enheder er i drift, kan anlægget levere op til 18 mio. ton LNG om året. Det er ca. 20 pct. af Qatars LNG-eksport.

 

Australien er desuden netop begyndt at eksportere fra det store Barossa-gasprojekt i Timorhavet, som styrker forsyningen til asiatiske lande.

 

Samtidig er Europas egen gasproduktion også kommet i omdrejninger, efter at det danske Thyra-gasfelt er genåbnet.

Frankrig dominerer Europas vækstliste

 

Frankrig topper listen over Europas 1.000 hurtigst voksende virksomheder i Financial Times.

Antal virksomheder på listen FT1000 Europes Fastes Growing Companies 

Figur 5 - Antal vækstvirksomheder i top 1000-1

Kilde: Financial Times.

Frankrigs førerposition skyldes en målrettet politik, der blev sat i gang for over ti år siden.

 

Planen tog for alvor form i 2012 med oprettelsen af den statslige investeringsbank Bpifrance, som siden er blevet en nøglespiller i finansieringen af innovative virksomheder.

 

Macron har siden sat yderligere skub i udviklingen med ambitionen om at gøre Frankrig til en “startup-nation” gennem lavere selskabsskat, reform af formueskatten og investeringsprogrammet France 2030 på 54 mia. euro.

 

Resultatet er tydeligt:

 

  • Frankrig har flest europæiske selskaber i FT1000.

  • Ventureinvesteringer i franske startups steg med 450 pct. fra 2015 til 2025.

 

Det er dog værd at bemærke, at Frankrigs bredde ikke helt afspejles i toppen.

 

Blandt Europas 100 hurtigst voksende virksomheder er:

 

  • 29 virksomheder fra UK.

  • 21 virksomheder fra Tyskland.

  • 14 virksomheder fra Frankrig.

 

Det peger på, at britiske og tyske virksomheder fortsat står stærkt blandt de absolut hurtigst voksende, selv om Frankrig nu har den største samlede bredde i top-1000.

 

Set med danske briller er billedet nedslående. Danmark har kun tre virksomheder i top-1000 og ingen i top-100.

 

Det er svagt sammenlignet med de øvrige nordiske lande:

 

  • Sverige har 20 virksomheder.

  • Finland har 11 virksomheder.

  • Norge har 7 virksomheder.

 

Danmark kan lære meget af Frankrigs målrettede indsats.

Global oprustning løfter våbenindustrien

 

Iran-krigen lægger nyt pres på et forsvarsmarked, der allerede er presset til det yderste.

 

Fra Washington til Tokyo accelererer de militære investeringer, mens lagrene tømmes, og regeringer bestiller nyt materiel i et tempo, som industrien har svært ved at følge med i.

 

 

  • USA vil løfte forsvarsbudgettet til 1.500 mia. dollar næste år.

  • Japan indsætter langtrækkende missiler.

  • Oprustning breder sig globalt.

Afkast  

Figur 6 - Afkast VW og forsvarsaktier

Note: Europæiske forsvarsaktier består af en ligevægtet kurv med Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems og Leonardo. Amerikanske forsvarsaktier består af en ligevægtet kurv med Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX, General Dynamics og L3Harris. Selskaberne er valgt, fordi de er de største i hhv. Europa og USA målt på markedsværdi. Globale aktier måles ved MSCI World. Data er opgjort ugentligt i perioden 04.01.2022 til 06.03.2026. Afkastet er angivet som totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter i danske kroner.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Konflikten i Mellemøsten har åbnet endnu en front for den globale våbenindustri og øget behovet for at genopbygge lagre af missiler, luftforsvar og ammunition.

 

USA brugte over 11.200 enheder ammunition i de første 16 dage af Iran-krigen til en anslået pris på 26 mia. dollar.

 

Det understreger, hvor hurtigt moderne konflikter kan tømme lagre, som det tager måneder eller år at genopbygge.

 

Forsvarsbudgetterne stiger fortsat. Den amerikanske regering lægger op til at hæve forsvarsudgifterne med 42 pct. til 1.500 mia. dollar.

 

  • USA forbereder sig dermed på en periode med varigt højere militærforbrug.

  • Frygten for militære spændinger i Asien vokser.

  • Derfor opruster asiatiske lande også.

 

Japan har nu indsat sine første langtrækkende missiler med en rækkevidde på 1.000 kilometer. Missilerne markerer et historisk brud med Japans hidtidige passive forsvarslinje.

 

Udviklingen giver medvind til hele værdikæden i forsvarsindustrien.

 

Ikke kun de klassiske våbenproducenter, men også mindre selskaber inden for droner, sensorer og billigere luftforsvar står til at vinde.

 

Iran- og Ukraine-krigen har vist, at moderne krigsførelse kræver både avancerede prestigevåben og store mængder billigere systemer.

Frankrig

Intro og historie

Frankrig er en af EU's absolut største økonomier. Med rødder i en af Europas ældste nationalstater har landet en stærk industriel base og er tæt integreret i det europæiske indre marked. For investorer kombinerer Frankrig eksponering mod både luksus, militær og industri.

Fakta

 

• BNP: 3.600 mia. dollar (nr. 7 i verden).

• Befolkning: 69 mio.

• Samhandel: Europa 63 %, USA 8 %, Kina 8 %

• Eksport: 34 % af BNP (2024).

• Præsident: Emmanuel Macron (liberal).

Key takeaways

 

• En af Europas vigtigste økonomier.

• Stærk inden for militærindustri.

• Stærk inden for luksusvarer.

• Stærk inden for energiproduktion.

• Svag offentlig budgetdisciplin og høj gæld.

Udvikling i BNP

Indekseret aktieafkast

Picture1
Picture2
ny Picture10
ny Picture13

ny Picture12
ny Picture14

Note: Data i afkastgraf er inklusiv geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Sektoropdelingen er GICS-sektorens andel af CAC-40 indekset. Renteniveau er 10-årige statsobligation. P/E er 12-måneders forward.  Data er opdateret pr. 08.04.2026

Kilder: National Institute of Statistics and Economic Studies, Bloomberg og Amundi.

 

 

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Picture7

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 09.04.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

 

email-header-660x330-generisk

Lyt til Big Picture-podcasten

 

#23 – Markederne nu. Stabilitet i Mellemøsten – holder den? Hormuz genåbner – fred eller pause? Danmark uden regering – hvad nu?

 

Jeppe og Peter dykker ned i ugens vigtigste temaer inden for økonomi, geopolitik og politik.

 

Markederne nu: Der er tegn på stabilitet i Mellemøsten – men gælder det også aktiemarkederne? Hvor stiger markederne mest lige nu, og hvad driver udviklingen?

 

Hormuzstrædet: Genåbningen af Hormuzstrædet ændrer det geopolitiske billede. Kan vi forvente varig stabilitet - eller er der tale om en kortvarig våbenhvile?

 

Dansk politik: Danmark står uden regering. Hvornår kommer der en løsning? Er et nyvalg på vej – og hvem kan ende som ny statsminister?

 

Big Picture giver dig overblikket over økonomien, geopolitikken og de investeringstemaer, der driver markederne.

 

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com 

 

Lyt med og få overblikket

Postkasse_Ugeskrift_breaker_1200x300

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

 

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

 

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

 

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.

Website
LinkedIn

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark

Unsubscribe Manage preferences