UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

06. marts 2026

Jeppes perspektiv

Geopolitisk rødt flag. Finansielt gult flag. Makroøkonomisk grønt flag.

Den globale geopolitiske turbulens fortsætter. USA og Israel er nu i krig med Iran. Vi ved med sikkerhed, hvem som vinder dette opgør, men omkostningerne kan vise sig større, end mange forestiller sig. Ingen vestlig indgriben i denne region har i de seneste 50 år haft et positivt resultat. Og denne gang kan konsekvenserne blive ganske alvorlige. Eksemplerne på militær indgriben i Irak, Afghanistan og Libyen giver ikke grundlag for megen optimisme. Og i tilfældet Iran kan krigen i regionen blive langvarig og få vidtrækkende konsekvenser for oliemarkedet. Der er en reel risiko for oliepriser langt over 100 dollar, hvilket vil lægge en alvorlig dæmper på den globale vækst. Som investor må man bevare det lange sigte, men samtidig sikre sig at være likvid og ikke have investeret en for stor andel af porteføljen i den risikable del af markedet.

I Maj Invest følger vi den geopolitiske udvikling nøje med henblik på at kunne håndtere den medfølgende finansielle risiko. Det er tæt på en situation, hvor der også er et finansielt rødt flag.

Vi er dog fortsat af den opfattelse, at der er et makroøkonomisk grønt flag.

Vi har også sigtekornet indstillet på både at forstå og anvende AI-teknologi og alle de mange dele af aktiemarkedet, som den vil berøre. Maj Invest bruger i dag AI-modeller som vigtige redskaber til analyse, risikostyring og ikke mindst skabelse af et finansielt overblik, der kan give en bedre prioritering af netop de forhold, vi skal bruge vores kostbare tid på. Vi analyserer også mulighederne for at give AI-teknologien en større rolle i vores arbejde. Vi har i dag aktieporteføljer, hvor AI-redskaber understøtter analysen og risikostyringen før udvælgelse af aktier. Og resultaterne er lovende. Vi vurderer, det kan blive en meget vigtig disciplin. Vi drøfter det med en række af vores største kunder, og vi har opbygget AI-ekspertisen ”in-house” igennem en årrække. Det vil vi skrive mere om i ugeskriftet fremover.

Se eksempel på vores historiske porteføljeresultater og aktiviteter via dette link. 

Krig i Mellemøsten

Krigen i Mellemøsten har givet store udsving på finansmarkederne i denne uge.

Siden fredag aften og frem til torsdag (målt i lokal valuta):

• Oliepris: +17 pct.

• Europæisk naturgas: +60 pct.

• Amerikansk naturgas: +9 pct.

• Guldpris: 0 pct.

• Europæiske aktier: -3 pct.

• Amerikanske aktier: +1 pct.

• Dollar: +3 pct.

• 10-årig amerikansk statsrente: 3,94 pct. --> 4,13 pct.

Det vigtigste for investorer i denne krise er olieprisen.

• Højere oliepriser kan løfte inflationen og dæmpe væksten. 

• Mellemøsten står for ca. 30 pct. af den globale olieproduktion.

• Iran står for ca. 5 pct. af den globale olieproduktion.

• 20 pct. af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

• Hormuzstrædet er de facto lukket.

To gange tidligere har olieprisstigninger ramt global økonomi hårdt.

• Første gang var under Yom Kippur-krigen i 1973-74.

• Anden gang var under den iranske revolution i 1978-79.

• Der er fortsat kun en lille risiko for, at det går så galt.

S&P 500-afkast

Note: Afkast er totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner. Data for Yom Kippur-krigen er i perioden 01.10.1973 til og med 30.09.1974. Data for den iranske revolution er i perioden 03.01.1978 til 02.01.1979.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest. 

Hvis olieprisen stabiliseres på det nuværende niveau omkring 80 dollar pr. tønde, får det næppe store konsekvenser for global økonomi.

Globalt BNP svækkes 0,3 procentpoint og ventes stadig at vokse 3 pct. i 2026. Global inflation stiger ca. 0,25 procentpoint.

Effekten er altså beskeden, og den kommer på et tidspunkt, hvor global økonomi er på vej frem, drevet af store investeringer i teknologi, forsvar og energi.

Geopolitik vil fortsat kunne skabe udsving, og investorer vil derfor typisk søge mod guld, minedrift, forsvar, energi og andre fysiske "sikre" aktiver.

Pæn, men ikke prangende amerikansk vækst

Amerikansk økonomi voksede 2,2 pct. i 2025, selv om væksten gradvist aftog til 1,4 pct.

• 2025 var et turbulent år for amerikansk økonomi.
• Væksten faldt, men forblev alligevel stabil.
• Toldforhøjelser og statsnedlukning gav uro.
• Nedlukningen trak væksten ned med mindst 1 procentpoint.

Vi forventer vækst omkring 2 pct. i 2026 - samme tempo som i 2025. Det er tæt på det historiske gennemsnit for amerikansk vækst.

Økonomien har det grundlæggende godt, selv om væksten er lavere end de seneste år. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at økonomien skal tilpasse sig højere toldsatser.

 Kvartalsvis vækst i amerikansk BNP

Note: Angiver vækst i realt BNP. Kvartalsvise vækstrater er målt i årsrater.

Kilder: U.S. Bureau of Economic Analysis (BEA) og Macrobond.

Privatforbruget er fortsat robust trods højere told.

• Forbruget udgør 70 pct. af BNP og er den vigtigste vækstdriver.

• Privatforbruget voksede knap 3 pct. i 2025.

• Forbruget vokser hurtigere end i perioden 2010-2019.

Note: Venstre – Indeks 100 = 2019. Faste priser. Højre – Faste priser.
Kilder: U.S. Bureau of Economic Analysis (BEA), Macrobond og Maj Invest. 

Investeringer i computerhardware er fordoblet siden slutningen af 2023 og vokser helt eksplosivt i disse år. Det skyldes, at behovet for datacentre vokser, i takt med at kunstig intelligens udbygges.

Investeringer i computerhardware har trods alt en begrænset effekt på væksten, fordi de kun udgør 1 pct. af BNP.

Investeringerne ekskl. computere er mere afdæmpede og afspejler formentlig den usikkerhed, mange virksomheder står over for i lyset af de højere toldsatser.

Indien investerer massivt i guld

Indien køber guld som aldrig før – både hos centralbanken og hos private aktører.

Investeringer i indiske guld-ETF'er, mia. indiske rupier

Kilder: Association of Mutual Funds in India, Macrobond, World Gold Council og Maj Invest.

Indien står i en geopolitisk krydsild mellem USA, Europa og Rusland.

Landet køber fortsat olie fra Rusland og mærker presset fra USA’s sanktioner.

Risikoen for, at USA bruger dollarens rolle som reservevaluta til at presse andre lande, er steget.

Det øger Indiens behov for finansiel uafhængighed. Både af USA og af resten af verden.

Her er guld det eneste reelle alternativ.

• Guld kan ikke indefryses af andre lande.

• Det kan aktier, obligationer og valuta.

• Guld er derfor den eneste mulighed for finansiel uafhængighed.

Note: Guldprisen er målt i dollar pr. troy ounce.
Kilder: Reserve Bank of India, London Bullion Market Association, Macrobond og Maj Invest. 

Indien har handlet derefter:

• 2020: Guld udgjorde 6 pct. af Indiens reserver.

• 2025: Guld udgjorde 16 pct. af Indiens reserver.

• Opkøbene sker, på trods af at guldprisen er rekordhøj.

Hele verden køber sjældne jordarter

Sjældne jordarter findes mange steder i verden.

Det "sjældne" er forarbejdningen – kapaciteten til at omdanne metallerne til stærke magneter. Magneterne er afgørende for elbiler, vindmøller og militært udstyr.

Og her er Kina i en liga for sig.

• Kina står for fremstilling af 94 pct. af de vigtigste magneter.

• Forarbejdning er kompleks og miljøbelastende.

• Flaskehalsen ligger i raffinering og magnetproduktion.

Når man først ser værdikæden, bliver problemet tydeligt. Det handler ikke kun om, hvem der har adgang til råvarerne, men om, hvem der kan levere de essentielle magneter, når det gælder.

Det tager tid at bygge alternativer:

• Nye raffinaderier tager fem år at bygge.

• Opstart og stabil drift tager yderligere tre år.

Værdikæden for sjældne jordarter til magneter 

Note: Udvinding og raffinering gælder sjældne jordarter til magneter (neodym, praseodym, dysprosium og terbium). Magnetfremstilling er baseret på neodym-jern-bor-baserede permanente magneter.
Kilder: IEA og Maj Invest. 

Mange emerging markets-lande sidder på en stor del af råvarerne, men har historisk ikke fået hele værdien, fordi indtjeningen typisk ligger i forarbejdning og industriproduktion.

• Ny kapacitet uden for Kina kommer kun langsomt.

• Fokus på forsyningssikkerhed kan løfte investeringer i hele værdikæden.

• Det kan komme emerging markets-lande til gode – fx Chile, Peru og Sydafrika.

• Emerging markets-aktier handler fortsat med rabat.

P/E-ratio 

Note: Viser forskellen i prissætningen på et emerging markets-aktieindeks (MSCI EM) ift. et aktieindeks for de udviklede markeder (MSCI World). Prisforskellen er målt ved 12m forward P/E, der angiver prisen ift. den forventede indtjening over de næste 12 måneder. Senest opdateret 27.02.2026.
Kilde: Bloomberg. 

Private equity har ”overinvesteret” i software

AI-teknologi vil få stor betydning for global økonomi og aktiemarkedet.

Derfor forsøger investorer i disse år at vurdere, hvem der bliver vindere og tabere.

Siden årets start er private equity (PE)-selskaber kommet i søgelyset.

Indekseret afkast

Note: Angiver daglige nettoafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner. Data for perioden 02.01.2025 (=100) til 03.03.2026. Globale aktier er repræsenteret ved MSCI World Index. Private equity er repræsenteret ved et samvejet indeks af de følgende børsnoterede amerikanske private equity-selskaber: KKR, Blackstone, TPG, Carlyle, Apollo, Ares og Blue Owl.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest. 

Private equity-virksomheder køber aktier i selskaber, der ikke er børsnoterede.

I mange år har branchen tjent godt på at opkøbe mindre softwareselskaber, udvikle dem og sælge dem til en højere pris.

Men de store AI-fremskridt har øget bekymringen for indtjeningen i softwareselskaber.

• AI har gjort softwareudvikling langt billigere.

• Computerprogrammer kan udvikles meget hurtigere og lettere med AI.

• Medarbejdere med begrænset programmeringserfaring kan udvikle software.

• Virksomheder kan udvikle deres egen software.

• Lavere adgangsbarrierer øger konkurrencen.

• Øget konkurrence vil sænke priserne på software.

• Prispres vil ramme indtjeningen i softwareselskaber.

• Derfor falder softwareaktierne.

Mens softwareaktier presses, belønnes aktier, der muliggør AI-omstillingen. Chipproducenter, datacentre og andet hardware har stor fremgang, se figur.

Indekseret afkast

Note: Angiver daglige totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner i perioden 02.01.2025 til 03.03.2026. Softwareaktier er repræsenteret ved MSCI World Software Industry Index. Hardwareaktier er repræsenteret ved MSCI World Technology Hardware & Equipment Index.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest. 

Saudi Aramco

Fakta

• Markedsværdi: 1.665 mia. dollar

• Størrelse: 8. største aktie i verden

• Sektor: Energi

• Børsnotering: 2019

Key takeaways

• Verdens største olieproducent.

• Central leverandør til global energiforsyning.

• Tjener penge på hele energiværdikæden.

• Fokus på produktion, raffinering og kemi.

Selskabets historie

Aramco blev etableret i 1933 og fik sit gennembrud i 1938 ved fundet af den første oliekilde, der leverede olie i kommercielle mængder. I dag er Saudi Aramco verdens største energi- og kemiselskab. Ejerskab er fordelt på den saudiarabiske stat (82 pct.), statens investeringsfond, PIF, (16 pct.) og offentlige aktionærer (2 pct.).

Note: Markedsværdi er pr. 06.03.2026. For økonomiske nøgletal og regnskabstal er 2025-tal estimater. Data i afkastgraf er inkl. geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Indeks 100 = 05.03.2021. Globale aktier/Marked angiver MSCI All Country World Index. P/E er 12m forward P/E. Omsætnings- og indtjeningsvækst er estimeret årlig vækst de næste tre år. Markedsandele er estimater baseret på senest tilgængelige data i Bloomberg. Kilde: Bloomberg og Maj Invest.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 05.03.2026.
Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

Lyt til Big Picture-podcasten

Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.