UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

27. marts 2026

Jeppes perspektiv

Vælgerne sagde nej til formueskat og nej til gaveregn

I et demokrati er et folketingsvalg altid værd at fejre. Vi skal være taknemmelige for den store politiske interesse, og tak til alle dem, der deltager og stiller op til Folketinget. Vi kan konstatere, at Danmark er blevet lidt mere blåt (plus 6 mandater).

Vi kan også konstatere, at det eneste ”røde” parti, der er imod formueskat (De Radikale), er gået frem. Det ser heller ikke ud til, at uddeling af gaver i form af pension m.v. har givet stor vælgertilslutning. Danskerne er kloge og lader sig ikke påvirke af gaveuddeling.

Vi er tilskuere til en voldsom verden

Når man følger amerikansk krigsførelse, tænker man på Lord Nelson, som bombede København, fordi han havde kikkerten for det blinde øje.

De globale spændinger er voldsomme, og der er få konfliktdæmpende deltagere. Verdens fossile centrum er ramt af krig, og store mængder olie og naturgas er ”låst inde” bag Hormuzstrædet. Vi mangler 6 pct. af verdens energi. Det kan resultere i 6 pct. mindre BNP, hvis ikke der kommer en løsning inden for relativt kort tid. Og Europa er hårdest ramt, fordi vi selv producerer langt under 50 pct. af den fossile energi, vi bruger.

Vi mangler olie og naturgas – og elektricitet kan ikke bruges som erstatning. Europa er på vej mod et voldsomt energichok. Det er potentielt større end oliekrisen i 1973.

Behov for en helt ny energipolitik

Der er derfor hårdt brug for, at en ny dansk regering straks tager denne opgave på sig. Der er brug for en bred regering, der fokuserer på at løse vores energiproblemer. Vi har nemlig et kortsigtet akut problem, et mellemlangt alvorligt problem og et langsigtet strukturelt problem. Vi mangler simpelthen energi, og vi mangler at blive ”herre i eget hus”, hvad energi angår:

1. Danmark og EU har brug for at få produceret mest mulig olie og naturgas i Nordsøen de næste 25 år. EU kan simpelthen ikke klare sig uden.

2. Vi har brug for at elektrificere EU. Det kræver udbygning af et europæisk elnet med stor kapacitet og med solid infrastruktur i alle EU-lande. Det danske Energinet skal opgraderes og drives som en rigtig kommerciel og effektiv forretning – uden politisk indblanding.

3. Vi har brug for en udbygning af europæisk elproduktion. Masser af solenergi i Sydeuropa, masser af landbaseret vindkraft, vandkraft og atomkraft i stor skala og opbygning af batteriproduktionskapacitet. Vi kan ikke blive ved med at købe alt dette i Kina.

4. Massiv offentlig støtte til udvikling af alle de nye former for grøn energiteknologi, batteriteknologi, minedrift for kritiske metaller osv. Glem alle de umulige EU-forbud mod statsstøtte. Det er direkte skadeligt, når vi ikke støtter vores egne virksomheder og samtidig tillader, at amerikanske og kinesiske virksomheder (med statsstøtte) overtager hele det europæiske marked.

Fakta om krigen og olieprisen

Krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet er lige nu den afgørende parameter for udviklingen i global økonomi og på finansmarkederne.

Mindst lige så afgørende er det, om energiinfrastrukturen, dvs. havne, produktionsanlæg, olie- og gasfelter, i regionen overlever krigen uden varige skader. Bliver olie- og gasanlæg alvorligt beskadiget, er en åbning af strædet ikke nok til at sikre billig energi.

Markedet sender indtil videre et forholdsvis roligt signal. Olieprisen er steget, men prisen på en tønde olie leveret i fremtiden, f.eks. om et år i maj 2027, ligger fortsat lige under 80 dollar. Denne type kontrakter handles og betegnes oliefutures. Det tyder på, at markederne forventer, at konflikten dæmpes, før ødelæggelserne spreder sig til de centrale olie- og gasanlæg i Mellemøsten.

• Priserne på oliefutures falder hurtigt tilbage efter gode nyheder.

• Markedet forventer ikke flere års oliemangel.

• Varige skader er ikke hovedscenariet.

Usikkerheden ligger derfor i omfanget af skader på centrale produktionsanlæg.

Ødelagte havne, oliefelter, gasfelter og forarbejdningsanlæg kan tage år at genopbygge.

Det sender priserne på oliefutures op, da det kan forlænge perioden med høje oliepriser.

Torsdag i sidste uge blev Qatars Ras Laffan-gasterminal ramt af missiler. Anlægget producerer 5 pct. af global flydende naturgas (LNG), og angrebet øger dermed gasprisen i de områder, der er afhængige af LNG.

Efterfølgende er olieprisen faldet lidt igen efter rygter om en aftale mellem Iran og USA.

Det er også derfor, energimarkedet lige nu er omdrejningspunktet for udviklingen. Olieprisen påvirker inflation, renter, forbrugertillid og virksomhedernes omkostninger næsten med det samme.

Oliechok ændrer renteudsigterne

Markedet har på få uger vendt op og ned på renteudsigterne for 2026.

Efter USA’s krig med Iran og lukningen af Hormuzstrædet frygter investorerne nu, at højere oliepriser igen vil løfte global inflation med 1-2 procentpoint. Mest i Europa, men også i USA.

• Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes nu at hæve renten tre gange i 2026.

• Før Iran-krigen pegede markedet mod uændret rente.

• I USA er forventningen om op mod tre rentesænkninger i 2026 forsvundet.

Når centralbanken hæver renten, bliver det dyrere for både virksomheder og forbrugere at låne.

Det dæmper investeringer og forbrug og lægger en bremse på væksten. Netop derfor kan højere renter på sigt holde inflationen lav og stabil, selvom højere oliepriser trækker den op.

Prisen er lavere vækst, hvilket kan ramme virksomhedernes indtjening.

Forventet antal rentestigninger  

Note: Figuren viser markedets forventede renteændringer frem mod årets udgang. Én renteændring svarer til 0,25 procentpoint. Tallene skal læses som et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af de renteændringer, markedet forventer. Positive værdier betyder forventede renteforhøjelser, mens negative værdier betyder forventede rentenedsættelser. ”Før Iran-krigen” angiver markedsprisningen af renteforventninger pr. 27.02.2026. ”Nu” angiver markedsprisningen pr. 26.03.2026.
Kilde: Bloomberg.

For euroområdet er det særligt alvorligt, fordi højere energipriser hurtigt slår igennem i både virksomhedernes omkostninger og husholdningernes energiregninger.

Samtidig har flere medlemmer af ECB sagt, at de er klar til at hæve renten, hvis olieprisen stiger yderligere eller forbliver høj i længere tid.

Note: Daglige data i perioden 02.02.2026 til 25.03.2026. Europæiske gaspriser er målt ved Dutch TTF, mens den amerikanske gaspris er baseret på Henry Hub.

Kilder: Intercontinental Exchange (ICE), Energy Information Administration (EIA) og Macrobond.

Gas- og olie er markant billigere i USA end i Europa, fordi USA har sin egen produktion.

USA er bedre stillet end Europa, men ikke afskærmet. Når olieprisen stiger globalt, kan det løfte amerikansk inflation, selv om højere priser gavner landets egne olieproducenter. Det er med til at forklare, hvorfor markedet nu har fjernet de fleste forventninger om rentenedsættelser i USA.

Guldprisen dykker i en urolig tid

Guldprisen er faldet markant, siden USA angreb Iran for knap en måned siden.

Men de forhold, der har løftet guldprisen de seneste år, er stadig til stede:

• Der er fortsat ingen tegn på bedring i USA’s statsgæld.

• USA’s handels- og krigspolitik svækker tilliden til landets økonomi.

• USA’s toldpolitik ventes at løfte priserne.

• Guld giver fysisk sikkerhed i modsætning til aktier, obligationer og valutaer.

Indekseret afkast

Note: Daglige data i perioden 01.01.2025 til 24.03.2026. Skraveret område angiver ±1 standardafvigelse omkring hver observation. Afkast er målt i danske kroner. Globale aktier er MSCI World målt ved nettoafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter.

Kilder: London Bullion Market Association (LBMA), Macrobond og Maj Invest.

Prisfaldet kan ved første øjekast virke paradoksalt, fordi uro normalt øger interessen for guld.

En del af frasalget kan skyldes gevinsthjemtagning i lyset af risikoen for, at lukningen af Hormuzstrædet lægger en dæmper på global vækst.

En anden forklaring kan være, at investorer reducerer risikoen generelt.

Samtidig må man forvente større prisudsving end ved investeringer i globale aktier og obligationer.

Note: Afkast er målt i perioden 24.03.2023 til 24.03.2026. Kursudsving er et risikomål, som måler den månedlige standardafvigelse over de seneste tre år.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Som investor kan man stadig overveje at have en mindre del guld i sin portefølje som risikospredning mod de langsigtede risici i det globale finansielle system.

AI-teknologi bliver målt i tokens

Computerchipproducenten NVIDIA, verdens mest værdifulde selskab, har afholdt en techkonference.

• AI-teknologi var konferencens omdrejningspunkt.

• NVIDIAs computerchips spiller en nøglerolle i udviklingen af AI-teknologi.

NVIDIAs CEO, Jensen Huang, talte på konferencen om de såkaldte tokens, som bruges til at måle omkostningerne ved forskellige AI-opgaver. Han forventer, at en højtlønnet medarbejder som minimum skal bruge et beløb svarende til halvdelen af sin løn i tokens, og udtalte:

"Hvis en ingeniør med en årsløn på 500.000 dollar ikke bruger tokens til en værdi af mindst 250.000 dollar, bliver jeg dybt bekymret."

• Dem, der vinder på AI-teknologien, bliver dem, der kan producere de billigste tokens.

• Tokens er en regneenhed for, hvad den enkelte AI-model skal levere.

• Et token er en række bogstaver og tegn, ikke nødvendigvis et helt ord.

• Et token kan også være en pixel i et billede eller en video.

Eksempel på, hvordan tokens bruges til at læse input og generere output  

Note: Baseret på ChatGPT-5 modeller.

Kilde: platform.openai.com/tokenizer.

Det kræver både tokens, når modellen skal læse og forstå det, man skriver og sender til den (inputtokens), og når den producerer tekst, billeder og video, som man efterspørger (outputtokens).

Jo mere tekst og billed- eller videomateriale en model skal læse, producere, huske og besvare, jo flere tokens kræver det.

• ChatGPTs stærkeste model læser 1 mio. inputtokens for 2,50 dollar.

• Modellen leverer 1 mio. outputtokens for 15 dollar.

• Tokens bliver billigere over tid.

Simple opgaver, som at besvare enkelte spørgsmål, skrive en mail eller en kortere tekst, er typisk meget billige. De kan ofte løses for mindre end 1 cent.

Mere komplicerede opgaver, som agent-AI, hvor modellen selv løser opgaver, kræver ofte, at AI-modellen opretter nye delopgaver. Det kræver flere tokens og giver dermed højere omkostninger. Sådanne opgaver kan koste fra 50 cent til et par dollar pr. opgave.

Europa har lav ulighed

Den globale ulighed stiger. I både USA og Kina er udviklingen ekstraordinær, idet de 10 pct. rigeste ejer næsten 70 pct. af den samlede formue.

• Europa har lav ulighed og høj stabilitet.

• Skandinavien er blandt de mest lige regioner i verden.

• Høj ulighed øger risikoen for politisk ustabilitet.

Andel af den samlede formue ejet af de rigeste ti pct. 

Note: Skandinavien er et befolkningsvægtet gennemsnit af Danmark, Norge og Sverige.
Kilder: World Inequality Database og Maj Invest.

For stor ulighed kan skabe ustabilitet og en følelse af afkobling blandt dem med mindst formue.

Derfor ser vi også højere stabilitet i lande, hvor formuerne er mere ligeligt fordelt.

Europa, særligt Skandinavien, adskiller sig fra USA og Kina ved lavere ulighed, høj tillid og stærke institutioner. Det giver mere stabile og forudsigelige økonomier.

Politisk stabilitetsindeks, 2024 

Note: Indeks måler politisk stabilitet og risiko for uro (standardafvigelser fra det globale gennemsnit). Højere værdier indikerer større stabilitet. Skandinavien er et befolkningsvægtet gennemsnit af Danmark, Norge og Sverige. EU er et befolkningsvægtet gennemsnit af de 27 medlemslande i EU.

Kilder: World Bank, Macrobond og Maj Invest.

På kort sigt kan høj ulighed godt gå hånd i hånd med høj vækst, som vi ser i både USA og Kina. Men det øger også risikoen for større udsving, politiske indgreb og lavere stabilitet over tid.

For investorer handler det ikke kun om vækst, men også om stabilitet og forudsigelighed, særligt på lang sigt. Her står de mere lige europæiske økonomier stærkere.

Virksomhedsportræt: NVIDIA (USA)

NVIDIA blev grundlagt i 1993 med fokus på computerchips til computere. NVIDIA markerede sig for alvor i 1999 med lanceringen af GPU’en, en computerchip til avanceret grafikbehandling. Selskabet har siden udviklet sig fra nicheproducent af computerchips til en global nøgleaktør inden for AI-teknologi og tilhørende AI-datacentre.

Fakta

• Børsnotering: 1999
• Sektor/Industri: Computerchipproducent
• Markedsværdi: ~4.300 mia. dollar
• Størrelse: Største aktie i verden
• Toplinjevækst (3 år): 100 % p.a.
• Indtjeningsvækst (3 år): 202 % p.a.
• P/E-ratio: 20x

Key takeaways

• Global markedsleder inden for AI-chips.

• Specialist i avancerede computerchips.

• Specialist i datacenterløsninger.

• Udvikling af chips og AI-platforme.

• Stærk position i hele AI-værdikæden.

Note: Markedsværdi er pr. 25.03.2026. Data i afkastgraf er inkl. geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Indeks 100 = 24.03.2021. Globale aktier/Marked angiver MSCI All Country World Index. P/E er 12m forward P/E. Omsætnings- og indtjeningsvækst er estimeret årlig vækst målt i dollar de næste tre år.

Kilder: Bloomberg, companiesmarketcap og Maj Invest.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 26.03.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

Lyt til Big Picture-podcasten

Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.