Jeppes perspektiv
Europa er teknologisk udfordret langt mere, end vi er klar over. Og Kina overrasker med teknologiske stormskridt hver eneste uge. På kun tre uger er der i Kina kommet nyheder frem, der understreger, hvilken ufattelig styrke den kinesiske økonomiske model har. Kina har i dag verdens i særklasse stærkeste industrielle platform. Den er stærkere og mere effektiv end resten af verdens industri tilsammen.
I sidste uge børsnoterede man på Hongkong-børsen selskabet CXMT – grundlagt i 2016. Det er nu blandt de fire største i verden til produktion af hukommelseschips. En anden kinesisk virksomhed kaldet Moonshot – som er en af Kinas mange AI-teknologivirksomheder – lancerede for tre uger siden en AI-model, der kan måle sig med de allerbedste amerikanske AI-modeller. Hertil kommer, at man i Kina er klar med en virksomhed, der kan lave det samme effektive chipproduktionsudstyr som den hollandske ”kometvirksomhed” ASML. Den eneste europæiske teknologistjerne, ASML, er nu udfordret af Kina. Ingen troede, at dette var muligt før om fem år.
Hvordan står vi i teknologikapløbet?
I de nordiske lande er vi blandt verdens bedste til at bruge alle former for ny teknologi. Vi har nogle af verdens bedste digitale banksystemer, og næsten samtlige borgere og offentlige instanser er digitalt set foran det meste af verden. Men når det gælder udviklingen inden for europæisk computerhardware, står vi stille – helt stille.
AI-teknologi og software
Heldigvis er der massiv konkurrence mellem mange teknologivirksomheder i USA og Kina. Der udbydes fra kinesisk side ”open source”-AI-modeller, og konkurrencen vil formentlig presse priserne på AI-teknologianvendelse helt i bund. AI-teknologiplatforme kan udvikles og bringes i kommerciel anvendelse på mindre end to år. Frankrig og England kan skabe egne teknologiske AI-platforme på relativt kort tid – men det kræver risikovillig kapital, og det kræver en reduktion i reguleringsbyrden. Når det gælder datacentre og cloudserverparker, kræver det store investeringer over 5-10 år, og det kræver masser af stabil elektricitet. Store opgaver for EU, men det er bestemt muligt.
Hardware er den store risiko
Men Europa har i dag stort set ingen produktion af computerhardware. Vi er ufatteligt sårbare på dette område. Den eneste europæiske virksomhed inden for hardware er hollandske ASML.
I alle andre dele af hardwareproduktionskæden er det USA, Japan, Taiwan og Sydkorea, der totalt dominerer.
Og de sidste 10 år er Kina accelereret. De har målrettet udviklet et ”industrielt teknologisk powerhouse”, der rækker fra alle dele af industrien til alle de mest avancerede teknologi-virksomheder, herunder verdens absolut bedste energiteknologi. Det er tydeligt, at målet er et ”topmoderne Kina”, som kan klare sig helt uden vestlig teknologi.
Europa glemte forsvar og energi – og endnu værre vi glemte også teknologien?
EU er ”kørt over” af både USA og Kina. Måske også snart af Indien og de stærke asiatiske økonomier. EU sidder på en brændende platform – jo før vi forstår det, jo bedre.
Det vil tage rigtig mange år at ændre, men det er en nødvendighed. Hvis ikke vi i EU skaber en teknologiinfrastruktur, som vi selv producerer og kontrollerer, vil vi blive henvist til en global position som den, man oplever i ”det globale syd”, og måske det, som er værre – nemlig en total afhængighed af Kina og USA og dermed en stor politisk sårbarhed.
Teknologi er i øvrigt helt afgørende for militær styrke. Og teknologi vil de næste 10 år revolutionere energiproduktionen – og det er ikke havvind, der er teknologisk i front, men derimod fusionsenergi og solenergi fra rummet.
De fleste europæiske politikere har i dag forstået, at vi skal have et stærkt militær, og at vi skal producere egen energi. Men endnu vigtigere er teknologiudviklingen og produktion af de vigtige, meget avancerede hardwarekomponenter.
Og dette kræver masser af risikovillig kapital og stærke finansielle virksomheder. Det kan kun blive til virkelighed, hvis vi holder op med at overregulere og overbeskatte de europæiske finansielle virksomheder.
Vi kan i dag se, at overregulering og overbeskatning har den konsekvens, at den europæiske finansielle industri mister konkurrenceevne, med den konsekvens at de europæiske investorer sender deres kapital til de amerikanske giganter som eksempelvis BlackRock og Goldman Sachs eller køber amerikanske aktieprodukter og SpaceX-aktier – som det lige er sket i stor stil.
|
|
