UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

30. oktober 2026

Jeppes perspektiv

Mens vi venter på midtvejsvalget

Hele verden venter på resultatet af midtvejsvalget i USA. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken økonomisk og politisk linje der fastlægges i den amerikanske kongres.

I Maj Invest har vi fortsat den opfattelse, at de globale økonomiske markedskræfter er stærkere og vigtigere end regeringer og præsidenter. Det er formentlig forklaringen på, at finansmarkederne er forbavsende rolige op til dette midtvejsvalg.

Men der udspringer betydelige risici fra de politiske beslutninger.

Anthropic og deres 318-siders IPO-prospekt

Vi kan konstatere, at de nye forretningsmodeller, som OpenAI og Anthropic repræsenterer, ser ud til at skabe solide omsætningstal. De 318 sider, som prospektet fra Anthropic består af, dokumenterer, at deres forretningsmodel fungerer og skaber vækst. Hvor høj en værdi det kan begrunde, vil først stå klart om nogle år.

I de sidste uger har vi fået regnskaber fra Microsoft, Anthropic og Meta i USA. Vi har også fået regnskaber fra SK Hynix i Korea og TSMC i Taiwan. De dokumenterer alle, at der er solid omsætningsvækst og høj indtjening. Dette understreger, at AI-teknologien skaber værdi i hele den værdikæde af virksomheder, som står for opbygningen af denne nye infrastruktur. I Maj Invest har vi fortsat den opfattelse, at dette er en såkaldt megatrend, som kun lige er begyndt.

Risici mange steder

Måske er det netop nu, hvor aktiemarkederne har det godt, at man som investor skal reflektere lidt over risici. Der er næppe grund til at frygte en global recession. Den globale økonomi vokser, og der investeres solidt i militær, energi og teknologi. Væksten i verden ser meget stabil ud.

Men når det er sagt, kan mange ting forstyrre billedet. Vi har betydelige risici. Den største er efter min mening situationen i Frankrig. Deres økonomi er i så dårlig forfatning, at problemerne i Grækenland i 2010 må betegnes som småting sammenlignet med det, Frankrig kigger ind i. Frankrig har potentiale til at sætte ild i hele EU-systemet inklusive euroen, hvis ikke der snart gøres noget ved de franske offentlige finanser. Rentestigningen i Frankrig er helt logisk, og det kan på 2-3 års sigt blive langt værre.

I Mellemøsten er konflikten fortsat uløst. Samtidig truer Houthierne reelt Saudi-Arabien og har på kort tid bombet Riyadh, Saudi Aramco og den internationale lufthavn. Yemen er et land i opløsning, og Houthierne tager stadig mere kontrol over Yemens store befolkning. Det er langt mere alvorligt, end de fleste i Europa er klar over. Og en olieprisstigning til 200 dollar pr. tønde er ikke usandsynlig, hvis denne konflikt kommer helt ud af kontrol. Energimarkederne er hårdt ramt, og det kan brede sig og give den globale økonomi problemer.

Geopolitisk er der ikke mange positive nyheder. Hvis man er virksomhed, skal man holde omkostningerne under hård kontrol. Hvis man er investor, skal man sikre sig god likviditet og tænke langsigtet. Hvis man er forbruger og boligejer, skal man undgå unødig gældsætning.

Når det er sagt, har vi i Maj Invest fortsat den opfattelse, at den globale økonomi kommer gennem dette stormvejr uden en egentlig recession. Men risikoen er højere end normalt.

God læselyst

Jeppe

Midtvejsvalg – risiko for politisk krise

Næste uges midtvejsvalg i USA bliver med stor sandsynlighed et klart nederlag til republikanerne. Trump er upopulær som aldrig før blandt de amerikanske vælgere, og det rammer republikanerne hårdt.

• 68 pct. er utilfredse med leveomkostningerne.

• 61 pct. er imod de amerikanske angreb på Iran.

• 60 pct. er utilfredse med Trump som præsident.

Ser man på data, er der grund til, at vælgerne er utilfredse.

Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus med løfter om lavere priser, billigere boliglån og mindre afhængighed af import. Det er relativt tydeligt, at han ikke er lykkedes med sit forehavende.

Siden Trump kom til magten, er:

• inflationen steget fra 3,0 pct. til 3,7 pct.

• renten på boliglån steget fra 7,0 pct. til 7,2 pct.

• afhængigheden af import uændret.

Det eneste lyspunkt for Trump er, at økonomien fortsat er stærk.

BNP-vækst, pct.

30-årig fast boligrente, pct.

Handelsbalance, mia. dollar

Inflation, pct.

Den sandsynlige sejr til demokraterne er allerede ventet af finansmarkederne. Demokraternes stærkere holdning til regulering af techaktier og modstand mod datacentre er allerede i priserne. Derfor vil det ventede resultat ikke betyde voldsomme udsving på finansmarkederne.

Risikoen for finansmarkedet er snarere, at Trump sår tvivl om valgresultatet. Sker det, vil det skabe stor usikkerhed om det videre politiske forløb, og det kan føre til større udsving på markederne.

Brasiliens valg udløser kraftige kursfald

Den siddende præsident, Lula da Silva, vandt overraskende præsidentvalget i Brasilien med knap 52 pct. af stemmerne over Flávio Bolsonaro, søn af tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Reaktionen på finansmarkederne har været voldsom:

• Det brasilianske aktieindeks faldt med 21 pct. i kroner mandag.

• Den brasilianske valuta, real, faldt 8 pct. over for dollar.

• Renten på 10-årige brasilianske statsobligationer steg 2,3 procentpoint.

Sandsynlighed for Lulas sejr var kun 20 pct.

Note: Viser prognosemarkedet Polymarkets implicitte sandsynlighed for en Lula-sejr.

Kilder: Bloomberg og Polymarket.

Finansmarkederne havde forventet en sejr til Bolsonaro, der ville føre en mere konservativ finanspolitik med lavere offentlige udgifter. Det ville samtidig betyde lavere renter og gøre det billigere for virksomheder og forbrugere at låne penge.

Lulas langt mere lempelige finanspolitik med større offentlige udgifter har i stedet gjort finansmarkederne bekymrede.

Brasiliens offentlige finanser er nemlig i forvejen pressede:

• Statsgælden er steget til omkring 83 pct. af BNP.

• IMF forventer et statsunderskud på omkring 8 pct. af BNP.

• Centralbankens styringsrente er på 13,75 pct.

Brasiliens statsgæld, andel af BNP

Note: Viser offentlig bruttogæld.

Kilder: Banco Central do Brasil og Bloomberg. 

Den brasilianske statsgæld er usædvanligt høj for et vækstmarked. De høje renter betyder samtidig, at staten bruger meget store beløb på renteudgifter.

Lula har under valgkampen lovet flere offentlige udgifter og større sociale ydelser. Men de negative markedsreaktioner kan presse ham til en mere konservativ finanspolitik, end hans valgløfter lægger op til.

Brasilien har dog også betydelige økonomiske styrker. Landet er rigt på naturressourcer og har øget sin olieproduktion markant.

• Oliehandlen bidrog med 47 mia. dollar til handelsoverskuddet det seneste år.

• Den samlede handelsbalance viste et overskud på omkring 84 mia. dollar.

Brasilien har således gode muligheder for fortsat økonomisk fremgang. Men udviklingen afhænger i høj grad af Lulas kommende finanspolitik.

Eksport er den eneste reelle vækstkilde i Kina

Kinas økonomi voksede med 4,5 pct. i tredje kvartal. Væksten drives af en ekstrem stærk eksport, mens det kinesiske privatforbrug fortsat er svagt.

• Eksporten steg med 36,3 pct. de seneste 12 måneder.

• Industriproduktionen voksede 5,5 pct.

• Privatforbruget steg kun 1,1 pct.

• Investeringerne faldt 7,2 pct. i årets første ni måneder.

Eksport, årlig vækst

Privatforbrug, årlig vækst

Note: Vareeksporten er opgjort i dollar. Januar og februar 2026 opgøres samlet. Privatforbrug opgøres som detailsalg.

Kilder: FT og Bloomberg.

Den stærke eksport skyldes blandt andet global efterspørgsel efter AI-teknologi. Kina har de seneste år opbygget en stærk industri til produktion af semiconductors og andre dele af den fysiske AI-infrastruktur. Det er dog også de vanlige områder som biler og anden industri, der trækker.

Kinas eksportfremgang skaber handelsspændinger – også med EU.

• EU forventer i 2026 et handelsunderskud på 400 mia. euro mod Kina.

• Den voksende eksport af kinesiske biler presser europæiske producenter.

• I september steg Kinas eksport til EU med 25 pct.

• Kinas import fra EU havde nulvækst.

Men nu har Kina indgået en aftale med EU om at begrænse eksporten af hybridbiler fremstillet i Kina. Det skal efter planen ske i form af en EU-importkvote på 350.000 biler i 2027.

Aftalen indeholder ikke ”rene” elbiler eller fossile biler. Kina eksporterede i 2025 430.000 elbiler til EU og 275.000 fossile biler. Aftalen dækker derfor kun en mindre del af bilmarkedet, og fremover må man også forvente, at elbilerne bliver langt vigtigere end hybridbilerne. Derfor er aftalen en billig omgang for Kina.

Elbilerne fra Kina er dog tidligere blevet pålagt en ekstra told på mellem 8 og 35 pct. Den lægges oveni den generelle told på kinesiske varer, som er 10 pct.

EU’s import af kinesiske hybridbiler, tusind biler

Note: 2024-2025 er faktiske tal. 2026 er delvist skønnet. Fra 2027 vises den foreslåede importkvote med en årlig stigning på 6 pct. Aftalen er endnu ikke endeligt vedtaget.

Kilder: Eurostat, Polish Economic Institute, BOFIT og Maj Invest.

Yderligere har Kina accepteret at sænke tolden på udvalgte europæiske varer til en samlet eksportværdi af knap 4 mia. euro. Kina vil desuden gøre det lettere for EU at få eksporttilladelser til sjældne jordarter.

Med aftalen accepterer Kina nu nogle begrænsninger for at bevare adgangen til det europæiske marked, men det løser ikke den store ubalance i samhandlen mellem EU og Kina. Folk kører i stigende grad i elbiler, og derfor får aftalen om hybridbilerne reelt ikke stor effekt i fremtiden. 

LNG-mangel koster Europa 230 mia. euro

Der sejler igen olie ud af Hormuzstrædet. Ikke i samme mængde som tidligere, men nok til, at olieprisen ikke eksploderer. Derimod er der helt lukket for den flydende naturgas, LNG, fra Qatar.

• Qatar står for 20 pct. af global LNG-eksport.

• LNG-lasterne fra Qatar er faldet til næsten 0.

• Gasprisen i Europa er tredoblet siden 2025.

• Mangel på LNG rammer Europa og Asien hårdest.

LNG-skibe fra Qatar

Kilde: Jefferies.

LNG fra Qatar sejles først og fremmest til Asien (81 pct.), hvor Kina, Indien og Sydkorea er de største aftagere. Europa modtager 13 pct., hvilket svarer til omkring 4 pct. af den europæiske gasimport.

Da LNG-markedet er globalt, rammes alle af højere priser. Både i Asien og Europa er gasprisen steget omkring 200 pct. siden slutningen af 2025.

Gaspris i Europa, euro pr. MWh

Note: TTF 1-måneds forwardkontraktpris.

Kilde: Bloomberg.

De højere gaspriser rammer europæisk økonomi gennem to kanaler. For det første direkte i de industrier, hvor gas er nødvendig for produktionen. For det andet indirekte gennem elpriserne. Gaskraftværker er nemlig ofte dem, der bestemmer prisen på elektricitet i Europa, fordi de kan levere elektricitet hele døgnet og let kan tilpasse sig efterspørgslen. Dyrere gas betyder derfor også højere elpriser, hvilket rammer både virksomheder og forbrugere.

Ved en varig europæisk gaspris på omkring 95 euro/MWh betyder de højere gasregninger en ekstra omkostning for Europa på 230 mia. euro årligt – eller halvdelen af dansk BNP.

Og problemerne med LNG-eksporten fra Qatar ser ikke ud til at blive løst foreløbigt. Flere produktionsanlæg er blevet ramt af iranske angreb og vil tage op til tre år at genopbygge.

Endnu en gang bliver det tydeligt, hvor udsat Europa er, når det kommer til energi. De helt store tabere er de europæiske virksomheder og forbrugere.

Kunstigt lave renter er forbi

I 15 år har penge stort set været ”gratis”.

Realrenten fortæller, hvad det koster at låne penge, når man tager højde for inflationen. Siden finanskrisen har realrenten i USA været omkring 0 pct., og derfor har det reelt været gratis at låne penge, når man korrigerer for inflation.

Nu er realrenten tilbage på sine tidligere niveauer fra før finanskrisen på 2-3 pct. Og ser man på økonomisk historie, er der ingen tvivl: Det var de 15 år efter finanskrisen, der var unormale. Det nuværende niveau på 2-3 pct. er stabilt, og det er det, vi skal vænne os til fremadrettet. Dvs. vi får obligationsrenter omkring 4-5 pct. de næste mange år.

Realrenten i USA er steget af flere årsager:

• Flere går på pension – det betyder mindre opsparing af kapital.

• Store statslige underskud øger efterspørgslen efter kapital.

• Store investeringer i datacentre mv. øger efterspørgslen efter kapital.

• Det betyder mindre kapitaludbud og større kapitalefterspørgsel.

10-årig realrente i USA

Note: 10-årige amerikanske inflationsindekserede statsobligationsrenter (TIPS).

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Realrenten påvirker hele økonomien – niveauet styrer investeringer i nye boliger, fabrikker, virksomheder osv. En stigende realrente lægger en dæmper på økonomien.

For investorer giver højere realrenter gode afkastmuligheder i obligationsmarkedet. Efter 15 år med nulafkast er udsigterne nu væsentligt bedre for obligationsinvestorer. Det mest centrale er dog, at økonomierne er sluppet ud af det eksperiment, nul-rente-perioden reelt var. Det er sundt, selvom det betyder højere renteudgifter for stater, virksomheder og boligejere. 

Indien overhaler Japan

I 2027 forventer IMF, at Indien overhaler Japan som verdens fjerdestørste økonomi. Årsagen er først og fremmest høj indisk vækst, men en svag japansk yen reducerer samtidig værdien af den japanske økonomi målt i dollar.

Den indiske BNP-vækst forventes i 2027 at være 7 pct. Stigningen drives af:

• en stærk indenlandsk efterspørgsel.

• en ung befolkning og mange veluddannede.

• reformer, der generelt gør det lettere at drive virksomhed.

Til sammenligning forventer IMF, at den japanske økonomi fortsætter sin lave vækstrate med blot 0,7 pct. i 2027. 

Indien overhaler Japans BNP, mia. dollar

Note: Stiplede linjer angiver forecast.

Kilder: IMF, World Economic Outlook (2026), Macrobond og Maj Invest.

Demografien har en nøglerolle i udviklingen. Japan er en rig og højt udviklet økonomi. Men befolkningen bliver mindre og ældre, og det er med til at presse væksten ned. I Indien er det stik modsat. Her er befolkningen ung og vokser fortsat.

Samtidig løfter investeringer, digitalisering og stærke politiske tiltag Indien frem. Derfor vokser Indien langt hurtigere og vil også gøre det i det kommende årti.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 29.10.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Disclosure om AI

Dette dokument kan være blevet til med bistand fra AI, men er ikke fuldt genere-ret af AI, Maj Invest anvender i visse tilfælde AI for at effektivisere informationsbehandling og generere indhold, men vi er som Maj Invest bevidste om de risici der er forbundet med det, eksempelvis unøjagtige eller forældede informationer, samt potentialet for bias baseret på træningsdata og instruktioner. Vi tager relevante forholdsregler for at håndtere disse risici. Alle oplysninger og analyser, der præsenteres heri, er valideret af medarbejdere for at sikre nøjagtighed og relevans. I anvendelsen af AI videregiver vi ikke fortrolige informationer eller personoplysninger, og vi lader ikke systemer og modeller uden for vores kontrol anvende sådanne data til træning.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.