Verdens mest værdifulde selskab, Nvidia, har netop aflagt kvartalsregnskab. Omsætningen vokser mere end 100 pct. årligt, og i løbet af det næste år, vil omsætningen nå et niveau, der svarer til Danmarks BNP. Imponerende.
Det er en teknologisk succeshistorie, som overgår IBM, da IBM var på toppen, Microsoft med Bill Gates, Apple med Steve Jobs og Amazon med Jeff Bezos. Og heller ikke Elon Musk og Tesla kan følge med.
Om få måneder vil vi se de næste succeshistorier. De to ”AI-stjerner” – OpenAI og Anthropic – bliver nemlig børsnoteret her i efteråret. Det vil skabe yderligere interesse for hele denne AI-teknologiindustri, som på få år er blevet aktiemarkedets svar på Davos. Alle investorer i hele verden vil være med.
Det er derfor på tide at overveje, hvornår denne ”fest” vil toppe. Intet varer evigt. Der er hård konkurrence forude. De store amerikanske teknologikoncerner vil alle sammen have en del af kagen, og de kinesiske konkurrenter udvikler sig langt hurtigere, end alle havde troet muligt.
Der vil komme priskonkurrence, der vil komme skuffelser, og der vil være grænser for, hvor mange penge forbrugerne og virksomhederne vil bruge på AI.
Men samtidig står det klart, at AI-teknologien har et potentiale, som er næsten uendeligt. Og derfor kan ingen vide, hvordan aktiemarkedet vil udvikle sig.
En af de dygtigste AI-stjerner – Leopold Aschenbrenner – tabte 35 mia. dollar, fordi han lidt naivt troede, at han med brug af AI-teknologi kunne forudse, hvordan man kunne tjene penge på denne nye teknologitrend.
Ud fra 600 års finansiel historie ved vi, at en af de mest sikre karakteristika ved aktiemarkedet er, at det, som stiger meget i kurs, også falder tilbage mod gennemsnittet på et tidspunkt – også kaldet ”mean reversion”.
Spænd sikkerhedsselen og husk risikospredning i din investeringsportefølje - fordi denne ”mean reversion”-trend vil vi med sikkerhed møde igen om nogle år.
God læselyst
Jeppe
Sverige - et ”tech powerhouse”
Sverige er med i toppen, når det gælder tech-startups. Landet har de seneste år skabt en række førende teknologivirksomheder:
Spotify – global musiktjeneste, værdi 110 mia. dollar.
Lovable – AI-teknologi, der laver apps, værdi 13 mia. dollar.
Legora – AI-teknologi til advokatbranchen, værdi 6 mia. dollar.
Klarna – digital betalingsløsning, værdi 5 mia. dollar.
Sverige er nr. 1 i Europa, unicorns pr. mio. indbyggere
Note: Unicorns er unoterede virksomheder, der er værdisat til mindst 1 mia. dollar. Tal er fra 1990 til i dag, baseret på hvor virksomheden er grundlagt.
Kilde: Dealroom.
En af hemmelighederne bag udviklingen er svenskernes store fokus på risikovillig kapital – penge, der investeres i små selskaber med stor risiko. Risikovillig kapital er helt nødvendig for at få virksomheder til at vokse og skabe vækst i samfundet. Her er svenskerne blandt de bedste i Europa:
Svenske startups rejste 17 mia. kr. i 2024.
Sverige er nr. 1 i Europa målt på startupinvesteringer pr. indbygger.
Sverige har 56 unicorns.
Sverige har flest unicorns pr. indbygger i Europa.
Det svenske fokus på teknologi og risikovillig kapital er noget, resten af Europa – inklusive Danmark – kan lære meget af.
Europa halter massivt efter USA og Kina i udviklingen af fremtidens virksomheder. Sverige har med blot 10 mio. indbyggere vist, at det sagtens kan lade sig gøre at konkurrere globalt. Det er positivt og skal tages til efterretning.
Kinas finanssektor er kilde til vækst
Kina har forstået, at målrettede investeringer er afgørende for vækst og fremdrift.
Landet har opbygget en halvstatslig finansiel infrastruktur, med mere end 2.000 investeringsfonde.
En del af den finansielle infrastruktur er investeringsbanken CICC, hvor staten ejer 40 pct. Banken er dybt engageret i den kinesiske tech- og AI-scene og har hjulpet flere store virksomheder på børsen:
CXMT – stor producent af hukommelseschips til AI. Værdi: 596 mia. dollar.
CATL – verdens største producent af batterier til elbiler. Værdi: 253 mia. dollar.
Zhongji Innolight – komponenter til AI-datacentre. Værdi: 148 mia. dollar.
CICC hjælper tech-giganter i Kina på børsen, markedsværdi i mia. dollar
Note: Markedsværdi pr. 24.08.2026. Årstal viser tidspunkt for IPO.
Kilde: CompaniesMarketCap.
Den finansielle infrastruktur sørger for, at strategisk vigtige startups nemt kan få investeringer, og at staten tjener stort på virksomhedernes succes. Samtidig er incitamentet for iværksætterne intakt, da de stadig får en stor del af gevinsten.
Kinas gevinst på CXMT, mia. dollar
Note: Statens ejerandel er baseret på Hefei-fondene. Tal er et estimat.
Kilde: Financial Times.
Udviklingen er helt i tråd med præsident Xis tanker om finanssektorens rolle i samfundet. Han har tidligere udtalt, at Kina skal være et ”finansielt powerhouse”, og mener, at finanssektorens vigtigste opgave er at hjælpe kinesiske virksomheder frem.
Missionen ser ud til at lykkes. De seneste år er flere virksomheder gået på børsen med succes i Kina. Det kommer hele samfundet til gode – både staten, virksomhederne og iværksætterne. I Europa har vi mange kvaliteter, men risikovillig kapital er en mangelvare.
Globaliseringen er ikke gået i stå
Stik imod manges forventninger vokser verdenshandlen fortsat. Væksten stammer hovedsageligt fra Asien.
Global containerefterspørgsel steg 5 pct. i 1. halvår 2026.
Tallene giver ikke meget støtte til fortællingen om, at globaliseringen er ved at gå i stå. Men væksten i eksporten er blevet mere geografisk skæv, og det skaber en voksende ubalance i den globale containertrafik.
Varehandlen fra Asien er steget ca. 25 pct. på tre år.
Før kom ca. 6 af 10 containere retur fra USA med varer til Asien.
I dag kommer kun 3-4 af 10 retur med varer.
Udviklingen er dermed ikke i retning af mindre samhandel. Derimod skal stadig flere tomme containere flyttes tilbage til de asiatiske eksportcentre. Det gør den voksende verdenshandel dyrere og mere krævende at håndtere.
Bundlinjen er klar. Den globale samhandel vokser, og det er endnu et tegn på at markedskræfterne er stærkere end politiske tiltag. Derfor vil den også vokse i fremtiden.
Taiwan opbygger droneindustri
Taiwan er verdens vigtigste producent af computerchips. Nu vil de bruge deres erfaring til at udvikle en droneindustri. Målet er at opruste mod Kina og samtidig skabe en ny eksportmaskine.
Investerer 6,5 mia. dollar i droner de næste seks år.
Forsvarsbudgettet til droner vokser med 91 pct.
Vil producere 100.000 droner om måneden i 2030.
50 pct. skal eksporteres, 50 pct. skal bruges til forsvar.
Eksport til USA og Europa er allerede steget kraftigt.
Stor stigning i eksport af droner fra Taiwan, mio. dollar
Note: Juli 2026 er foreløbige tal.
Kilder: Taiwan Ministry of Finance og Taiwan Drones.
Taiwan har en stor fordel i dronekapløbet. De har en unik erfaring fra deres udviklingen af computerchips.
Først og fremmest er avancerede computerchips afgørende for droner. Her er Taiwan verdensførende.
Derudover ved Taiwan præcist, hvordan man opbygger en teknologisk infrastruktur, der gør masseproduktion effektiv og billig. En af hovedårsagerne til, at ingen kan konkurrere med Taiwan om computerchips, er, at landet har en underskov af underleverandører, opbygget over mange år. Samme metode kan de overføre til droneindustrien.
I dag er Kina og Ukraine foran. Ukraine har udviklet sin teknologi ekstremt hurtigt, og Kina har en enorm produktion. USA, Rusland og Tyrkiet er også centrale spillere.
Taiwan er en seriøs udfordrer. Landet kombinerer et akut behov for forsvar med en stærk computerchipindustri. Samtidig vokser efterspørgslen i USA og Europa efter droner uden kinesisk teknologi.
Ny finanspolitik i USA?
USA har et statsgældsproblem. Den 30-årige statsrente nåede i sidste uge det højeste niveau siden 2007. Nu forsøger det amerikanske finansministerium at dæmpe presset ved at skrue op for opkøbene af lange statsobligationer – en slags ”QE”.
Opkøbene øges til mindst 4 mia. dollar.
Købene målrettes obligationer med 10 til 30 års løbetid.
Den 30-årige rente nåede næsten 5,34 pct., det højeste siden 2007.
Dollaren faldt 0,7 pct. efter finansministeriets udmelding.
Da QE i 2020 var på sit højeste købte Fed for 80 mia. dollar pr. måned.
Opkøbenes størrelse er begrænset, men budskabet er tydeligt. Renteudgifterne er blevet for store.
30-årig amerikansk statsobligationsrente
Kilde: Macrobond.
QE har hidtil været den amerikanske centralbank Feds værktøj. Fed købte obligationer for at presse de lange renter ned. Finansministeriets opkøb er teknisk noget andet, men effekten er den samme: lavere udbud af lange statsobligationer.
Feds QE virkede efter hensigten. Renterne forblev stabile og lave. Den nuværende økonomiske situation er dog anderledes. Tidligere QE blev gennemført med lav inflation og svag økonomi. Nu er inflationen højere, renterne er højere, og statsfinanserne er markant dårligere. Obligationsinvestorerne er derfor langt mere nervøse end tidligere.
Reelt er den eneste holdbare løsning at mindske det store statslige underskud i USA. Men det kommer næppe til at ske.
Trumps modvægte til de store underskud har skuffet.
Højesteret har underkendt Trumps toldsatser.
Store toldindtægter tilbagebetales til amerikanske importører.
Samtidig har Trump allerede gennemført store skattelettelser.
Skattelettelser sænker indtægterne med 4.500 mia. dollar over ti år.
Statsgælden har passeret 40.000 mia. dollar.
Finansieringen af gælden er også blevet vanskeligere. Den 10-årige realrente ligger nu over Feds skøn for den langsigtede realvækst i amerikansk økonomi.
Renten overstiger væksten i USA
Note: Realrenten angiver renten på en 10-årig inflationsindekseret amerikansk statsobligation. Det langsigtede vækstskøn er centralbankens langsigtede medianskøn for væksten i amerikansk økonomi.
Kilder: Macrobond og Federal Reserve.
Tidligere kunne høj vækst gøre det lettere for USA at vokse sig ud af gælden. Når realrenten overstiger realvæksten, bliver det omvendt sværere. Med fortsat store underskud kan gælden derfor vokse hurtigere end økonomien. USA risikerer at ende i en gældsspiral.
Finansministeriet i USA kan påvirke de lange renter gennem opkøb og gældsudstedelse. Fed kan påvirke dem gennem pengepolitikken.
Men ingen af dem kan bestemme dollarens værdi. Mister investorerne tilliden til amerikansk finanspolitik, vil presset i stedet flytte fra obligationer til dollaren. Og det vil få alvorlige konsekvenser for verdens reservevaluta.
10 vigtige tal for langsigtede investorer
Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 27.08.2026.
Kilde: Bloomberg.
Tak, fordi du læste med.
God dag og på gensyn i næste uge.
Jeppe
#31 – Markederne går op. USA’s gæld rammer 40.000 mia. dollar, kan spiralen stoppes? Imens har Europa fremgang. Dansk politik, ulven kommer.
Jeppe og Peter dykker ned i de kræfter, der lige nu driver markederne, verdensøkonomien og den politiske dagsorden.
Markederne nu: Pilen peger fortsat opad på aktiemarkederne. Hvad driver stigningerne, og hvor stærkt står den globale økonomi? Samtidig stiger guldprisen igen – hvad ligger bag udviklingen?
USA’s gæld – kan spiralen stoppes?: USA’s gæld har rundet 40.000 mia. dollar. Hvad betyder den voksende gældsbyrde for økonomien og investorerne? Kan gældsspiralen overhovedet stoppes, og hvordan kan Kina ende med at vinde på udviklingen?
Europa i fremgang: Europa viser igen tegn på vækst. Tyskland går frem, mens Spanien skaber spændinger i den fælles europæiske debat. Er Europa på vej ind i en stærkere økonomisk periode, og kan den politiske udvikling følge med?
Dansk politik: Hvad fylder på den politiske dagsorden lige nu? Er ulvene stadig en sag, og er der kommet en ny tone fra Morten Messerschmidt i indvandringsdebatten? Og hvad har den nye regering konkret fået gennemført?
Big Picture giver dig overblikket over økonomien, geopolitikken og de investeringstemaer, der driver markederne.
Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com
Om ugeskriftet Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.
Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.
Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.
Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.
Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark
