Jeg er netop kommet tilbage efter en uge i Hongkong/Kina. Jeg rejser til denne del af verden mindst 1 gang årligt. Det er et faktum, at Kina for længst har overhalet Europa, når det gælder økonomisk og teknologisk vækst. Kina er et industrielt powerhouse, og de er teknologisk lige i hælene på USA.
Der deltog 2600 investorer i 4 dages konference og møder. Der var reelt kun et emne: AI-teknologi. Der var meget få amerikanere. Mine indtryk kan sammenfattes med en omskrivning af et gammelt Bill Gates-citat: ”Everything will be built around AI-technology”. Dette nye paradigme er kun lige startet, og det er ikke et AI-aktieboblefænomen. AI-teknologi er en slags makrobulldozer.
Men der er sket meget i den forgangne uge.
Danmark fik en aftale med USA om Grønland. Aftalen er, hvad man må betegne som rigtig godt håndværk – og reelt en forlængelse af den eksisterende aftale fra 1953. Faktisk et topklasseforhandlingsresultat. Tak til regeringen (Mette og Lars) for at de bevarede roen i hele dette hektiske forløb, hvor det meste af verden var tilskuere undervejs. Og særlig tak til Frankrig og EU for den solide opbakning undervejs.
Den amerikanske præsident har i skrivende stund besøg af Kinas præsident Xi. Det er tydeligt, at Kina i dag har ”de bedste kort på hånden”, og det har præsidenten tilsyneladende forstået. Der aftales næppe noget nyt på topmødet – men selve besøget og det forhold, at man har en respektfuld dialog mellem Kina og USA, er en rigtig god nyhed for resten af verden. Måske er det et første skridt på vejen til, at vi som sidegevinst kan få standset de to krige i Iran og Ukraine.
Der har været afholdt “Climate week” i New York. Det blev en såkaldt ikke-nyhed. Det er nemlig ikke lobbyister og investorer, der kan redde klimaet, men derimod er det det private erhvervsliv og teknologiudviklingen, der viser vejen. Og her har vi rigtig gode nyheder. Grøn elektricitet og batterier er i rivende udvikling, og det bliver løsningen på mere end 50 pct. af klimaproblemet. Tilbage står det uløste problem med de grønne brændstoffer, som i dag koster 3 gange så meget som de fossile. Problemet er ikke teknisk, for vi kan sagtens producere grønne brændstoffer. Nej, problemet er: Hvem skal betale for det? Vi kan ikke klare os uden brændsler de næste mange år. Og desværre ligger EU’s energipolitik i ruiner, fordi den er ”fejlkalibreret”. EU fik lukket ned for meget af den fossile energi, før vi fik etableret økonomisk levedygtig grøn energi. Det vil vi skrive mere om i de kommende ugeskrifter.
God læselyst
Jeppe
Ørsted vs. Vestas
Elektricitet er en stor del af fremtidens energi. Vindenergi er en stor del af løsningen. Alligevel er der forskel på forretningsmodellerne på tværs af industrien. Vestas og Ørsted er eksempler.
Regnskabstal Ørsted og Vestas
Note: Akkumuleret omsætning og resultat 2023-2025.
Kilde: Selskabernes årsrapporter.
Ørsted har tabt 10 mia. kr. de seneste tre år. Selvom der er tegn på bedring, er det næppe en holdbar forretningsmodel. Særligt fordi mange projekter kun er rentable på grund af statsstøtte.
Havvindparker er et risikabelt forretningsgrundlag. Det er dyrt og forudsætter massiv støtte. Danmark har måske råd til at sponsorere projekterne på grund af vores stærke statsfinanser – men resten af verden har ikke råd. Derfor bliver det næsten umuligt at lave en sund forretning.
Vestas har efter et par svage år løftet sin profitmargin fra 1 pct. til 10 pct. Efterspørgslen efter vindmøller vil fortsætte med at vokse. Landvind er i dag meget profitabelt i Europa og endda også i USA og dele af Asien. 95 pct. af EU’s nye vindprojekter var sidste år baseret på landvind, mens kun 5 pct. var baseret på havvind.
Produktion af vindkraft er et fornuftigt grundlag at bygge en forretning på.
Kursudviklingen det seneste år viser tydeligt forskellen på finansmarkedets vurdering af de to selskabers potentiale. Ørsted har endda fået massiv statshjælp i form af en aktieudstedelse efter sin fejlslagne USA-strategi.
Vindsektoren har generelt haft det svært siden 2021. Højere renter, øgede materialeomkostninger og skiftende fokus fra regeringer har presset området.
Det ændrer dog ikke på, at efterspørgslen efter elektricitet vil stige kraftigt de kommende år. Udviklingen er drevet af energiomstillingen og er blevet forstærket af den enorme efterspørgsel fra AI-datacentre:
Efterspørgslen efter strøm vil fordobles inden 2050.
Datacentre vil i 2030 bruge lige så meget elektricitet som Japan.
Elektricitet kan potentielt gå fra 20 pct. til 60 pct. af energiforbruget.
Derfor er vind, sol, atomkraft og batterier interessante investeringsområder de kommende år. Eksemplet med Vestas og Ørsted viser tydeligt, at man ikke skal satse på enkelte aktier, men investere i hele værdikæden.
Exxon satser milliarder på CO₂-lagring – de arbejder grønt, når det kan betale sig
ExxonMobil vil bygge verdens største netværk til transport og lagring af CO₂ og gøre CCS (carbon capture and storage) til en ny milliardforretning.
Forretningsmodellen er enkel. Industrivirksomheder fanger CO₂’en, hvorefter Exxon transporterer den gennem rørledninger og lagrer den under jorden i tidligere oliefelter mod betaling.
Exxon har fået grønt lys til et stort CO2-lagringsprojekt, Rose, i Texas.
Projektet i Texas kan lagre omkring 53 mio. ton CO₂.
Danmarks CO₂-udledning er 60 mio. ton årligt.
I alt vil Exxon bruge over 5 mia. dollar på et nyt CCS-netværk.
Netværket skal strække sig over ca. 1.450 km.
Globale investeringer i CCS, mia. dollar
Note: Globale investeringer i CO2-fangst og -lagring (CCS) opdelt på Amerika (nord, mellem- og syd) og øvrige regioner. Inkl. investeringer til projekternes tidlige faser. 2026* angiver de foreløbige investeringer i indeværende år.
Kilde: BloombergNEF.
Rose-projektet bliver en central del af et større netværk, som Exxon bygger langs den amerikanske golfkyst gennem Texas, Louisiana og Mississippi.
Størrelsen på det potentielle marked er enorm. Exxon vurderer, at køberne af selskabets olie og gas samlet udleder omkring 700 mio. ton CO₂ om året. Virksomheder får en skatterabat i USA på 85 dollar pr. lagret ton CO₂.
CCS er stadig et lille marked sammenlignet med olie og gas, men teknologien er ved at bevæge sig fra forsøgsprojekter til egentlig industriel infrastruktur.
77 CCS-anlæg var i kommerciel drift i 2025.
44 nye CCS-anlæg er under opførelse globalt.
Globale CCS-investeringer udgjorde 4,1 mia. dollar i 2024.
I 2025 nåede CCS-investeringerne op på 6,6 mia. dollar.
Det samme sker i Danmark, hvor kemivirksomheden INEOS netop har åbnet Greensand i Nordsøen.
Greensand er EU's første fuldskala CO₂-lager.
Anlægget kan i første omgang lagre 0,4 mio. ton CO₂ om året.
Greensand har potentiale til at lagre op mod 4-8 mio. ton om året.
CO₂'en lagres i et tidligere oliereservoir.
Det tidligere oliereservoir fulgte med, da INEOS købte DONG Energys olie- og gasforretning i 2017. Kompetencer og undergrundsaktiver fra den gamle olieforretning kan dermed få en ny økonomisk funktion i CO₂-lagring.
Hvis CCS udvikler sig til en stor industri, kan de gamle olieselskabers rørledninger, undergrundsviden og kapital blive en væsentlig konkurrencefordel.
Tilbage står også, at det var en stor fejl at Ørsted/DONG Energy valgte at sælge denne olie- og gasforretning til INEOS. Skiftet til dyre havvindprojekter i USA har i stedet ført til tab på omkring 40 mia. kr.
Sol, batterier og kabler
EU har et stort potentiale, når det kommer til solenergi. I teorien kan Spanien alene forsyne hele regionen med elektricitet. Problemet i dag er mangel på lagring og kapacitet i elnettet, der simpelthen ikke kan håndtere de store mængder elektricitet.
Med flere batterier og en udbygning af elnettet med moderne superledende kabler er mulighederne dog store.
Solpaneler er blevet 75 pct. billigere fra 2015 til 2025.
Batterier er også blevet 75 pct. billigere i samme periode.
Superledende kabler kan reducere tab af elektricitet med 5-10 pct.
Ny solenergi i EU, GW
Note: Figuren viser årligt nyinstalleret solcellekapacitet i EU-27 fra 2000 til 2025.
Kilder: SolarPower Europe og Maj Invest.
Spanien rummer et særligt stort potentiale. Landet har areal og soltimer nok til at levere elektricitet svarende til 2.800 TWh årligt. EU’s samlede forbrug er omkring 2.600 TWh.
I øjeblikket er problemet at udnytte strømmen, når produktionen topper. I Spanien presses elprisen ofte kraftigt ned midt på dagen og bliver i perioder negativ. Her skal store batterianlæg i fremtiden sørge for, at strømmen udglattes.
EU vil have batterikapacitet svarende til 150 GW i 2030.
EU havde 37 GW batterikapacitet ved udgangen af 2025.
Samtidig skal elnettet moderniseres. Nye superledende kabler kan transportere elektricitet uden tab af effekt. Traditionelle kabler taber 5-10 pct. af effekten over lange afstande.
Vigtigheden af elnettet i energiomstillingen bliver nogle gange glemt. Uden et moderne elnet nytter nye solanlæg og vindparker ikke noget.
Solanlæg med tilknyttet batterikapacitet bliver heldigvis i stigende grad udbygget i EU. Kombineres det med et opdateret elnet, vil EU løse mange af sine problemer. Vejen dertil er dog ikke nem.
Åbne AI-modeller kan blive en global risiko
Stadig stærkere AI-modeller kan bruges til våbenudvikling, cyberangreb og overvågning. Det er en global risiko. De seneste måneder har der været flere eksempler:
En våbencelle i Yemen brugte AI-modellen Claude til missilsoftware.
Iran brugte Claude til at overvåge amerikanske flådestyrker.
700 OpenAI-agenter deltog i et cyberangreb på AI-platformen Hugging Face.
Anthropic, der står bag Claude, opdagede aktiviteterne fra Yemen og Iran og lukkede de relevante konti. Det understreger en vigtig fordel ved lukkede AI-modeller: Udbyderen kan gribe ind og lukke konti ned. Det kan man ikke i de åbne kinesiske systemer.
Lukkede og åbne AI-modeller, intelligensindeks
Note: Artificial Analysis Intelligence Index sammenfatter resultater fra ti forskellige AI-tests. En ”åben model” indebærer, at modellens vægte er tilgængelige og kan bruges til at køre modellen uden for producentens egne servere. Data pr. 7. september 2026.
Kilde: Artificial Analysis.
De lukkede modeller drives på virksomhedernes egne servere, og adgangen kan derfor lukkes. Med åbne AI-modeller er det anderledes. Når en åben model først er frigivet, kan den downloades og køres lokalt. Den kan også ændres, så sikkerhedsbegrænsninger fjernes, og der findes ingen central slukknap.
De åbne modeller er kun 3-6 måneder efter de bedste amerikanske AI-modeller.
Flere af de stærkeste åbne modeller kommer fra Kina.
DeepSeek, Zhipu og MiniMax er blandt de førende.
Succesrate på militæropgaver med AI-modeller
Note: Andel af simulerede flyvninger, hvor en AI-programmeret drone placerede sin nyttelast inden for fem meter fra mål i bevægelse. Der er tale om simulation, ikke et fysisk våbenforsøg.
Kilde: Anthropic.
Risikoen vokser i takt med, at modellerne bliver bedre og billigere. Jo mere teknologien spredes, desto sværere bliver den at kontrollere. Dermed kan der være udsigt til flere cyberangreb, mere regulering og pludselige indgreb over for AI-industrien. Tre ting, der normalt ikke er positive for finansmarkederne.
Indtil videre er det dog stadig udsigten til massiv indtjeningsvækst, der sætter dagsordenen på aktiemarkedet. Og på den front ser AI-sektoren stadig solid ud.
Ny missilproducent i USA og Europa
Det europæiske forsvar skal opgraderes. Et led i løsningen kan være den nyopstartede missilproducent, Covenant. Virksomheden vil bygge tre fabrikker i USA, Tyskland og Israel for at masseproducere Anthem-missilet, der er et billigt alternativ til Raytheons amerikanske Tomahawk-missil.
Anthem-missilet vil koste omkring 0,5 mio. euro.
Tomahawk-missiler sælges for 4-6 millioner euro.
Covenant vil producere 5.000 missiler i 2028 alene i Tyskland.
Raytheon producerer 60 Tomahawk-missiler årligt.
Årlig produktion af Anthem-missiler og Tomahawk-missiler
Note: Den angivne produktion dækker kun Covenants tyske produktion. Det fremgår, at Covenant vil producere et tilsvarende antal missiler på sin amerikanske fabrik i 2027 og 2028.
Kilde: Financial Times.
Den store produktion understøttes af Europas oprustning. EU har som mål, at mindst 55 pct. af medlemslandenes forsvarsinvesteringer bruges på udstyr produceret i Europa. Samtidig skal de kritiske afhængigheder af USA reduceres.
Covenants produktion er i tråd med dette. På den tyske fabrik skal 95 pct. af komponenterne være europæiske, mens ingen skal komme fra USA. Dermed forankres en stor del af værdikæden i Europa.
Amerikansk og europæisk forsvarsindustri, indekseret afkast
Note: Indekseret udvikling i totalafkastet inkl. geninvesterede nettoudbytter for hhv. de fem største europæiske og amerikanske forsvarsvirksomheder målt på markedsværdi. Indeksene er markedsvægtede. Indeks 100 = 04.01.2022.
Kilde: Bloomberg og Maj Invest
Covenant illustrerer en anden europæisk udfordring. Selvom produktionen og størstedelen af værdikæden forankres i Europa, kommer 100 pct. af selskabets risikovillige kapital fra USA.
Skal Europa for alvor gøre sig uafhængigt af USA, skal der investeres mere og tidligere i virksomheder som Covenant. Det er godt, at pengene til forsvarsinvesteringer er fundet. Men de skal også bruges klogt.
10 vigtige tal for langsigtede investorer
Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 24.09.2026.
Kilde: Bloomberg.
Tak, fordi du læste med.
God dag og på gensyn i næste uge.
Jeppe
Lyt til Big Picture-podcasten
Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.
Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com
Om ugeskriftet Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.
Disclosure om AI
Dette dokument kan være blevet til med bistand fra AI, men er ikke fuldt genere-ret af AI, Maj Invest anvender i visse tilfælde AI for at effektivisere informationsbehandling og generere indhold, men vi er som Maj Invest bevidste om de risici der er forbundet med det, eksempelvis unøjagtige eller forældede informationer, samt potentialet for bias baseret på træningsdata og instruktioner. Vi tager relevante forholdsregler for at håndtere disse risici. Alle oplysninger og analyser, der præsenteres heri, er valideret af medarbejdere for at sikre nøjagtighed og relevans. I anvendelsen af AI videregiver vi ikke fortrolige informationer eller personoplysninger, og vi lader ikke systemer og modeller uden for vores kontrol anvende sådanne data til træning.
Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.
Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.
Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.
Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark
