UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

22. maj 2026

Jeppes perspektiv

Europa har en finansiel styrkeposition, vi sjældent taler om. EU har et stort finansielt overskud i samhandlen med USA. Og hvert år sender vi al denne kapital tilbage til USA. Vi gør det ved at investere i amerikanske aktier, obligationer, ejendomme og private equity-fonde. 

EU ”medfinansierer” USA’s vækst og fremgang – endda i meget stort omfang.

USA har værdier for 27.500 mia. dollar, som er ejet af udlandet. EU har et betalingsbalanceoverskud på 400 mia. euro om året og investerer som følge heraf store beløb i USA. Når Trump klager over, at EU investerer for lidt i USA, er det direkte forkert. Og måske skulle vi seriøst overveje at investere de 400 mia. euro i europæiske venturefonde, iværksættere, AI-teknologi og energiteknologi. Som verden i disse år udvikler sig, bør vi begynde at tænke lidt mere på Europas fremtid. Det kunne vi passende gøre ved at opfordre pensionskasser, familiekontorer, statsfonde og private investorer til i stigende grad at fokusere på de mange investeringsmuligheder, der er i EU. Selvfølgelig ikke kun investeringer i EU – men mere EU.

Europæiske aktier er relativt billige, og mange nye virksomheder vokser i disse år frem i Europa. Vi har talent, viden og alt det, der skal til. Samtidig burde vores politikere seriøst overveje at give skattelettelser til de mange iværksættere og investorer. Alle andre steder i verden er kapitalskatterne langt lavere end i EU, og de fleste lande opererer også med skattelettelser til iværksættere. EU og Danmark bliver nødt til at vågne op – verden har ændret sig. Der er konkurrence, og EU er kommet bagud. Forudsætningen for velfærdssamfundet er et stærkt erhvervsliv med iværksættere og masser af risikovillig kapital. 

Globale forsyningskæder er i stress

Hormuzstrædet er verdensøkonomiens flaskehals. Når en af verdens vigtigste oliepassager lukkes, rammer det ikke kun energimarkedet. Det rammer også fragtrater, leveringstider og virksomhedernes evne til at få varer frem.

Det sker på et tidspunkt, hvor inflationen ellers var på vej ned, og markederne havde sat næsen op efter lavere renter. I indekset over forsyningskædepresset vil det potentielle niveau i nærheden af fem være ensbetydende med 100 pct. stress og recession.

Pres i de globale forsyningskæder, indeks

Presset på forsyningskæderne rammer på et sårbart tidspunkt. Inflationen er stadig lavere end i 2022, men energikrisen viste, hvor hurtigt inflationen kan komme ud af kontrol.

• Før krigen ventede man, at renten i USA ville falde med 0,5 procentpoint. 

• Nu peger forventningerne i stedet på en rentestigning. 

Men forklaringen er i bund og grund ret enkel.

• Højere oliepris,
• længerevarende oliekrise i Hormuzstrædet
• og stigende inflation
• --> højere rente.

Markedet vurderer, at inflationspresset kan få centralbankerne til at hæve renterne, selv hvis væksten bliver svagere. Det kan virke paradoksalt, men en eller to renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, Fed, kan i den situation berolige obligationsmarkedet.

Hvis investorerne bliver overbevist om, at Fed ikke lader inflationen løbe løbsk, kan det dæmpe presset på de lange renter. Dermed kan højere renter på kort sigt føre til lavere låneomkostninger i praksis. Det kan i sidste ende holde hånden under væksten.

Forventet renteændring fra Fed, procentpoint

Note: Figuren viser markedets forventede renteændringer frem mod årets udgang. Én renteændring svarer til 0,25 procentpoint. Tallene skal læses som et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af de renteændringer, markedet forventer. Positive værdier betyder forventede renteforhøjelser, mens negative værdier betyder forventede rentenedsættelser. ”Før Irankrigen” angiver markedets renteforventninger pr. 27.02.2026. ”Nu” angiver markedets renteforventninger pr. 18.05.2026.
Kilde: Bloomberg.

EM-aktier er billigere end amerikanske aktier

Amerikanske aktier er dyre målt på prisen i forhold til den forventede indtjening, den såkaldte P/E-ratio, når man sammenligner med det historiske niveau.

• Amerikansk P/E er i dag 22x.

• Gennemsnitligt P/E for amerikanske aktier er 17x. 

USA fylder omkring 70 pct. i verdensindekset. Når amerikanske aktier er dyre, trækker det derfor automatisk prissætningen på globale aktier op. Men aktierne i mange andre lande er relativt lavt prissat. Det gælder især emerging markets, EM.

• EM-aktiers P/E er p.t. 12x.

• Det er ca. på det historiske gennemsnit. 

EM-aktier dækker over aktier i lande som Kina, Taiwan, Sydkorea og Indien. Her findes en række veldrevne selskaber.

P/E-ratio 

Note: Alle indeks er MSCI's lande-/områdespecifikke indeks. P/E-ratio er 12-måneders forward. Gennemsnitlig værdi er målt siden 01.01.2010. Nuværende niveau er målt pr. 18.05.2026.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest. 

Særligt asiatiske lande som Kina, Taiwan og Sydkorea spiller en vigtig rolle i de teknologier, der muliggør udbredelsen af AI-teknologi. Taiwan er med computerchipgiganten TSMC i spidsen prissat på niveau med USA. Men Sydkorea og Kina handles med en stor rabat i forhold til det globale aktiemarked.

• Sydkoreanske aktier handles til en P/E på 7x.

• Kinesiske aktier handles til en P/E på 11x

P/E-ratio

Note: Alle indeks er MSCI's lande-/områdespecifikke indeks. P/E-ratio er 12-måneders forward.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.  

Sydkorea er særlig interessant. Landet har nogle af verdens førende virksomheder inden for udvikling og produktion af de såkaldte DRAM-hukommelseschips, bl.a. Samsung og SK Hynix. Disse chips bruges til hurtig databehandling, og de mest avancerede varianter er nødvendige i AI-teknologi, hvor enorme datamængder skal flyttes hurtigt.

• Samsung og SK Hynix ventes samlet driftsoverskud på knap 350 mia. dollar i 2027. 

• Samsung og SK Hynix handles til en P/E-ratio på 7x eller lavere.

Kina er førende inden for en række højteknologiske produkter, herunder robotteknologi, elbiler, selvkørende biler og AI-teknologi, hvilket ligeledes gør landets virksomheder relevante i lyset af den relativt lave prissætning.

Global statsgæld rammer 100 pct. om fem år 

Verdens statsgæld fortsætter med at stige. Fra 2025 til 2031 forventer IMF, at:

• Den globale statsgæld stiger fra 94 til 101 pct. af BNP.

• USA’s gæld stiger fra 97 til 115 pct. af BNP.

• Kinas gæld stiger fra 99 til 124 pct. af BNP.

Europæisk statsgæld forventes også at stige, men fra lavere niveauer end i USA og Kina. Der er dog store forskelle internt i Europa. Italien ventes at få et lille fald i statsgælden, mens Tyskland ventes at få en større stigning. Det skyldes især de store annoncerede forsvars- og infrastrukturinvesteringer. 

Statsgæld i pct. af BNP 

Note: 2031 er fremskrivning fra IMF. England omfatter hele det forenede kongerige (UK). For Kina vises bruttogæld, da IMF kun opgør Kinas gæld på denne måde. Resten er nettogæld.
Kilde: IMF. 

Kombinationen af høj statsgæld og stigende renter har fået USA’s renteudgifter til at stige kraftigt. I 2025 brugte den amerikanske stat:

• 970 mia. dollar på at betale renter på statsgælden.

• 917 mia. dollar på forsvarsudgifter.

• 668 mia. dollar på sundhedsudgifter.

Sammenlignet med andre lande bruger USA en langt større andel af sine indtægter på renter. Det betyder, at flere penge går til at betale gæld frem for at finansiere vækstfremmende politik. 

Renteudgifter i pct. af statens indtægter 

Note: 2026 til 2030 er fremskrivninger fra IMF.
Kilder: IMF, Macrobond og Maj Invest. 

Japan er det mest interessante modstykke. Landet har fortsat verdens højeste statsgæld, men IMF forventer, at nettogælden falder fra 136 pct. af BNP i 2025 til 123 pct. i 2030. Samtidig har Japan trods sin høje gæld ikke betalt særlig meget i renter, fordi renteniveauet har været meget lavt.

Renterne er dog steget i Japan, og renteudgifterne ventes derfor at stige de kommende år. De ventes dog stadig at være lavere end i de andre store økonomier og meget lavere end i USA.

Stigende statsgæld og renteudgifter styrker forklaringen på de store guldprisstigninger, vi har set i de senere år. Når renteudgifterne stiger, kan tilliden til statsobligationer falde. Det kan øge appetitten på investeringer, der ikke er en andens gæld. Den beskyttelse kan guld give. 

Europæisk oprustning går for langsomt

Europas øgede forsvarsudgifter slår nu tydeligt igennem i den europæiske forsvarsindustri.

• Rheinmetalls ordrebog er steget fra 56 mia. til 73 mia. euro på et år.

• Rheinmetall vil producere langtrækkende missiler i år.

• Den tyske dronevirksomhed Helsing vurderes til 18 mia. dollar.

Det store fokus på europæisk oprustning har de senere år sendt P/E-ratioen for europæiske forsvarsvirksomheder over niveauet for de amerikanske. I år er forskellen dog blevet mindre. 

Forsvarsaktiers P/E-ratio

Note: 12m forward P/E. Europæiske forsvarsaktier består af en ligevægtet kurv af Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems og Leonardo. Amerikanske forsvarsaktier består af en ligevægtet kurv af Lockheed Martin,  Northrop Grumman, RTX, General Dynamics og L3Harris.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest. 

Alligevel går oprustningen ikke hurtigt nok. Det understregede NATOs generalsekretær, Mark Rutte, over for europæiske våbenproducenter i denne uge. 

• Rutte: Europas våbenproducenter skal investere mere og øge produktionen. 

• Det gælder blandt andet Rheinmetall, Airbus, Saab, MBDA, Safran og Leonardo.

Han ønsker, at selskaberne ikke venter på store nye regeringsordrer, men bygger kapacitet op allerede nu. 

Fokus er især på
 

• luftforsvar,

• langtrækkende missiler,

• satellitter 

• og overvågning. 

Det er områder, hvor Europa fortsat er afhængig af USA. Behovet er blevet tydeligere, efter USA har annonceret færre tropper i Europa herunder tilbagetrækning af 5.000 soldater fra tyske militærbaser.

Udviklingen understreger, at forsvarssektoren fortsat er et vækstmarked. Forsvarsvirksomheder kan se frem til bugnende ordrebøger i lang tid.

Men Europa får også svært ved at stå alene. Uanset hvad Europa gør, vil regionen fortsat være afhængig af amerikanske våbenproducenter i mange år. Forsvarsinvesteringer bør derfor spredes på tværs af USA og Europa.    

Virksomhedsportræt: Rheinmetall (Tyskland)

Intro

Rheinmetall blev grundlagt i 1889 i Tyskland og er i dag en af Europas største forsvarskoncerner. Virksomheden udvikler og producerer militært udstyr, våben og militære køretøjer. Stigende globale forsvarsbudgetter og Europas oprustning har de seneste år givet markant vækst i selskabet, som i dag er en central leverandør til NATO-landene. 

Fakta

• Børsnotering: 1955

• Sektor/Industri: Forsvarsindustri

• Markedsværdi: 57 mia. euro

• Størrelse: En af Europas største i forsvar

• Toplinjevækst (3 år): 16 % p.a.

• Indtjeningsvækst (3 år): 14 % p.a.

• P/E-ratio: 28x

Key takeaways

• Militært udstyr og ammunition.

• Leverandør til NATO-landene.

• Vækst drevet af højere forsvarsbudgetter.

• Produktion af pansrede køretøjer.

• Fokus på luftforsvar og droner. 

• Stor og voksende ordrebog. 

Note: Markedsværdi er pr. 22.05.2026. Data i afkastgraf er inkl. geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Indeks 100 = 21.05.2021. Globale aktier/Marked angiver MSCI All Country World Index. P/E er 12m forward P/E. Omsætnings- og indtjeningsvækst er estimeret årlig vækst målt i euro de næste tre år. Andel af globalt salg er målt ud fra et femårigt ligevægtet gennemsnit af omsætningen i Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems og Leonardo, Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX, General Dynamics og L3Harris.
Kilder: Bloomberg, companiesmarketcap og Maj Invest.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 21.05.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

#26 – Kan markederne fortsætte op? AI-ræset accelererer. Kina udfordrer USA. Er VLAK en mulighed? 

Jeppe og Peter tager temperaturen på markederne, kunstig intelligens, stormagtskampen mellem USA og Kina og det politiske spil på Christiansborg.

Markederne – kan de fortsætte opturen?
Første halvår har været stærkere, end mange havde forventet. Aktiemarkederne fortsætter op trods geopolitisk uro og voksende usikkerhed. Hvad driver optimismen, og hvor længe holder den?

AI – hvor er vi på vej hen?
AI udvikler sig hurtigere end nogensinde. Nye modeller, nye investeringer og nye magtbalancer flytter markedet uge for uge. Er vi midt i et teknologisk paradigmeskifte – eller tættere på toppen, end investorerne tror?

Kina vs. USA – hvem sidder for bordenden?
Mødet mellem Trump og Xi sender nye signaler om verdensordenen. Kina presser sig stadig længere frem inden for teknologi, produktion og geopolitik. USA er stadig størst, men holder det?

Dansk politik – er VLAK tilbage?
Christiansborg summer igen af spekulationer. Er VLAK reelt en mulighed? Mogensen giver status på blokkene, magtspillet og de mange initiativer, der fortsat mangler en politisk landingsbane.

Big Picture giver dig overblikket over økonomien, geopolitikken og de investeringstemaer, der driver markederne. 

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.