Jeppes perspektiv
I Maj Invest har vi rigtig mange investeringer i USA og Europa. Derfor følger vi udviklingen tæt og forholder os til den næsten hver dag. Og med de nyeste AI-analysemodeller, vi bruger, kan vi få meget hurtige økonomiske røntgenbilleder af henholdsvis USA og EU.
EU og USA kæmper med hver deres udfordringer. Og billedet bliver stadig tydeligere. Det er med andre ord ikke ”rocket science” at se, hvor problemerne opstår.
USA investerer som aldrig før i teknologi, energi og militær. Investeringerne er enorme, og den amerikanske statsfinansiering er så lemfældig, at man på sigt må frygte en statsgældskrise. Ikke lige nu – men retningen mod afgrunden er tydelig, som Knud Heinesen ville have sagt det. I denne uge kom det frem, at det amerikanske finansministerium, U.S. Treasury, nu mindst fordobler sine køb af lange amerikanske statsobligationer, fordi verdens investorer ikke længere ønsker at købe dem. Derfor falder dollarkursen, og guldet stiger. En trend, der kan fortsætte i mange år. Der er nemlig ingen udsigt til forbedring af de amerikanske statsfinanser.
Men USA er stadig centrum for verdens kapital, og det betyder, at alle de store private investeringer i amerikanske datacentre, AI-teknologi, elektricitet og nye industrianlæg kan finansieres af de amerikanske banker og kapitalforvaltere – som i øvrigt suger store dele af verdens kapital til sig for at løse denne opgave.
I EU har vi samtidig overreguleret banker, investorer og pensionskasser i en sådan grad, at de ikke længere hverken ønsker eller kan levere den nødvendige risikovillige kapital. Man ser det tydeligt i alle dele af den europæiske finansbranche. De mange nye spændende europæiske virksomheder bliver børsnoteret i USA, eller også får de tilført kapital fra amerikanske venturefonde, kapitalfonde og teknologigiganter. Alphabet, Meta, Amazon og Microsoft samt Elon Musk og Peter Thiel er i dag blandt de største investorer i lovende nye europæiske selskaber. Godt for dem – men trist for Europa.
EU’s forbud mod statsstøtte til erhvervslivet bør også fjernes. Det er ulogisk i en tid, hvor Kina og USA støtter deres erhvervsliv massivt. EU taber terræn hver eneste dag.
Det nytter heller ikke noget, at vi i Europa – 18 år efter finanskrisen – stadig holder hele banksystemet (og investorerne) nede med massiv overregulering.
Der er åbenbart meget få politikere, der forstår, at der er tre vigtige ingredienser, som er absolut nødvendige for, at erhvervslivet kan klare sig:
- Dygtige og veluddannede medarbejdere
- Teknologisk viden på højeste niveau
- Masser af risikovillig kapital fra banker og investorer.
I Europa sidder man politisk fast i en evindelig diskussion om (1) arbejdskraft, pension, velfærd og sundhed. Man glemmer, at (2) og (3) er lige så vigtige. Teknologi og kapital er forudsætningerne for, at der overhovedet findes produktion og beskæftigelse. Uden dem vil vi langsomt miste vores indkomster og skattegrundlag.
Man kan sige, at EU har glemt (2) og (3) og derfor er ramt af det, man mange steder kalder ”en brændende platform”. Og det mest ærgerlige er, at vi har alle forudsætninger og muligheder for at løse problemerne. Men vi vælger at polarisere, problematisere, komplicere og bureaukratisere i stedet for at løse problemerne.
Derfor er europæiske aktier snart verdens billigste aktier.
Heldigvis er der mange danske virksomheder, som har set dette og derfor i stigende grad arbejder globalt. Og heldigvis er der på afgørende områder sket markante fremskridt i de nordiske lande og nu også i Tyskland. Og selv Sydeuropa er begyndt at bevæge sig i den rigtige retning. Men der skal meget mere fart på.
Mere om det i de kommende uger.
God læselyst
Jeppe |
|