I Maj Invest har vi rigtig mange investeringer i USA og Europa. Derfor følger vi udviklingen tæt og forholder os til den næsten hver dag. Og med de nyeste AI-analysemodeller, vi bruger, kan vi få meget hurtige økonomiske røntgenbilleder af henholdsvis USA og EU. ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­    ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­  
View in browser
Maj_Invest_Logo_Negative

UGESKRIFT FOR INVESTORER

JC_100x130
Makro_100x130

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

21. august 2026

Jeppes perspektiv

 

I Maj Invest har vi rigtig mange investeringer i USA og Europa. Derfor følger vi udviklingen tæt og forholder os til den næsten hver dag. Og med de nyeste AI-analysemodeller, vi bruger, kan vi få meget hurtige økonomiske røntgenbilleder af henholdsvis USA og EU.

 

EU og USA kæmper med hver deres udfordringer. Og billedet bliver stadig tydeligere. Det er med andre ord ikke ”rocket science” at se, hvor problemerne opstår.

 

USA investerer som aldrig før i teknologi, energi og militær. Investeringerne er enorme, og den amerikanske statsfinansiering er så lemfældig, at man på sigt må frygte en statsgældskrise. Ikke lige nu – men retningen mod afgrunden er tydelig, som Knud Heinesen ville have sagt det. I denne uge kom det frem, at det amerikanske finansministerium, U.S. Treasury, nu mindst fordobler sine køb af lange amerikanske statsobligationer, fordi verdens investorer ikke længere ønsker at købe dem. Derfor falder dollarkursen, og guldet stiger. En trend, der kan fortsætte i mange år. Der er nemlig ingen udsigt til forbedring af de amerikanske statsfinanser.

 

Men USA er stadig centrum for verdens kapital, og det betyder, at alle de store private investeringer i amerikanske datacentre, AI-teknologi, elektricitet og nye industrianlæg kan finansieres af de amerikanske banker og kapitalforvaltere – som i øvrigt suger store dele af verdens kapital til sig for at løse denne opgave.

 

I EU har vi samtidig overreguleret banker, investorer og pensionskasser i en sådan grad, at de ikke længere hverken ønsker eller kan levere den nødvendige risikovillige kapital. Man ser det tydeligt i alle dele af den europæiske finansbranche. De mange nye spændende europæiske virksomheder bliver børsnoteret i USA, eller også får de tilført kapital fra amerikanske venturefonde, kapitalfonde og teknologigiganter. Alphabet, Meta, Amazon og Microsoft samt Elon Musk og Peter Thiel er i dag blandt de største investorer i lovende nye europæiske selskaber. Godt for dem – men trist for Europa.

 

EU’s forbud mod statsstøtte til erhvervslivet bør også fjernes. Det er ulogisk i en tid, hvor Kina og USA støtter deres erhvervsliv massivt. EU taber terræn hver eneste dag.

 

Det nytter heller ikke noget, at vi i Europa – 18 år efter finanskrisen – stadig holder hele banksystemet (og investorerne) nede med massiv overregulering.

 

Der er åbenbart meget få politikere, der forstår, at der er tre vigtige ingredienser, som er absolut nødvendige for, at erhvervslivet kan klare sig:

  1. Dygtige og veluddannede medarbejdere
  2. Teknologisk viden på højeste niveau
  3. Masser af risikovillig kapital fra banker og investorer.

I Europa sidder man politisk fast i en evindelig diskussion om (1) arbejdskraft, pension, velfærd og sundhed. Man glemmer, at (2) og (3) er lige så vigtige. Teknologi og kapital er forudsætningerne for, at der overhovedet findes produktion og beskæftigelse. Uden dem vil vi langsomt miste vores indkomster og skattegrundlag.

 

Man kan sige, at EU har glemt (2) og (3) og derfor er ramt af det, man mange steder kalder ”en brændende platform”. Og det mest ærgerlige er, at vi har alle forudsætninger og muligheder for at løse problemerne. Men vi vælger at polarisere, problematisere, komplicere og bureaukratisere i stedet for at løse problemerne.

 

Derfor er europæiske aktier snart verdens billigste aktier.

 

Heldigvis er der mange danske virksomheder, som har set dette og derfor i stigende grad arbejder globalt. Og heldigvis er der på afgørende områder sket markante fremskridt i de nordiske lande og nu også i Tyskland. Og selv Sydeuropa er begyndt at bevæge sig i den rigtige retning. Men der skal meget mere fart på.

 

Mere om det i de kommende uger.

 

God læselyst

 

Jeppe

Trends_Ugeskrift_breaker_1200x300

Europa er på vej mod naturgaskrise

 

EU går ind i anden halvdel af året med gaslagre, der ligger under det normale niveau.

 

  • Lagrene er aktuelt omkring 60 pct. fyldte.

  • Niveauet ligger under gennemsnittet for 2016-2025.

 

Hvis vinteren bliver meget kold, eller gasimporten bliver ramt af forstyrrelser, kan Europa i værste fald stå over for akut gasmangel. Det vil kunne afspejle sig i gasprisen.

EU's samlede gaslagre, pct. af samlet kapacitet

Figur 1 - Gaslagre

Kilde: GIE AGSI.

Naturgas er helt afgørende for europæisk industri. Gas er den primære energikilde i den europæiske industri, herunder i energiintensive brancher som kemi, gødning og glas.

 

Højere energipriser gør det derfor vanskeligt og på nogle områder helt umuligt at konkurrere med producenter i USA og Kina.

 

  • Europæisk gas koster nu 62 euro/MWh.

  • Amerikansk gas koster 11 euro/MWh.

 

Europa har brug for stabile gasforsyninger de næste 25 år, mens energisystemet omstilles. Derfor er diskussionen om fremtidig produktion af naturgas i Nordsøen absolut interessant.

 

Hvis gasproduktionen i Nordsøen udfases nu, risikerer vi at øge Europas afhængighed af gasimport fra lande som USA og Qatar. I en situation med geopolitisk uro er det ikke nødvendigvis den bedste løsning, hvis man ønsker at styrke Europas forsyningssikkerhed.

 

Ideen om at producere ”grøn gas” er på langt sigt relevant. Men aktuelt koster grønne såkaldte ”Power-to-X”-brændsler over 150 euro pr. MWh. Det er næsten tre gange så højt som den allerede høje europæiske gaspris.

Kobber bliver en mangelvare

 

Kobber er det mest centrale metal i elektrificeringen af samfundet. Metallet er uundværligt i alt fra batterier og elnet til datacentre. Uden kobber, ingen energiomstilling.

 

Kobberefterspørgslen forventes at vokse med 50 pct. frem mod 2040. Det lyder ikke voldsomt, men i samme periode forventes kobberproduktionen stort set at være uændret ifølge S&P Global. Resultatet bliver mangel på kobber og højere priser.

 

  • Efterspørgslen efter kobber er i dag 28 mio. ton.

  • Efterspørgslen vil stige til 42 mio. ton i 2040.

  • Kobberproduktionen forventes at være 22 mio. ton i 2040.

  • Genbrug af kobber vil højst kunne bidrage med 10 mio. ton.

  • Kobbermanglen vil blive på omkring 10 mio. ton årligt.

  • Manglen på kobber vil starte om få år.

Mangel på kobber, mio. ton pr. år

Figur 2 - Mangel på kobber

Kilder: Bernstein og CLSA.

Efterspørgslen efter kobber kommer fra én strukturel trend: Der skal bruges markant mere elektricitet globalt – 40 pct. mere i 2035 end i dag ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA. Kobber er uundværligt, fordi det leder store mængder strøm meget effektivt.

 

Drivkræfterne er energiomstillingen og AI-teknologiens udrulning:

 

  • Antallet af elbiler forventes at vokse fra 80 mio. i dag til 230 mio. i 2030.

  • En elbil bruger dobbelt så meget kobber som en normal bil.

  • Elnettet vil kræve mere end dobbelt så meget kobber i 2040.

  • Datacentrenes elforbrug vil fordobles i 2030.

  • Et typisk AI-datacenter bruger lige så meget elektricitet som 100.000 familier.

 

Samtidig med at efterspørgslen stiger, vokser udbuddet af kobber langsomt:

 

  • Det tager 10-20 år at starte ny minedrift.

  • I løbet af de seneste fire år er der fundet blot fire nye kobberminer.

Færre miner og længere etableringstid

Figur 3 - kobber opdagelser og tid at bygge mine

Kilder: Venstre graf: CLSA og Rio Tinto. Højre graf: S&P Global.

Erhvervsmanden og mineeksperten Robert Friedland, CEO og medstifter af samt bestyrelsesformand for Ivanhoe Mines i Canada, opsummerer det godt (frit oversat):

 

”I de næste 18 år skal vi udvinde samme mængde kobber, som vi har gjort i de sidste 10.000 år – endda uden at medregne væksten fra datacentre og energiomstilling. Folk har ingen ide om, hvad der venter os.”

 

Kobber er uundværligt. Vi kommer til at mangle det.

Makro_Ugeskrift_breaker_1200x300

Finansvirksomheder giver viden og investeringer

 

Store banker, investorer og ventureselskaber spiller en afgørende rolle i samfundet. Finansvirksomheder er vidensvirksomheder, som sørger for, at der er penge til projekter, der skubber samfundet frem.

 

Og i øjeblikket er der i høj grad brug for vidensvirksomheder og penge til investeringer i de store omstillinger, som samfund verden over står over for:

 

  • Energiomstilling

  • AI-teknologi

  • Militær oprustning

  • Sundhed.

Bankers investeringsinitiativer, mia. dollar årligt

Figur 4 - banker_investeringsinitiativer

Note: JPMorgan, Morgan Stanley og Bank of America er egne beregninger (samlede tilsagn divideret med løbetid) baseret på offentligt annoncerede flerårige investeringsinitiativer. Top 3 EU er størrelsen af de tre største EU-bankers samlede investeringsinitiativer inden for infrastruktur samt Deutsche Banks og EIB’s investeringsinitiativer inden for forsvar i 2025. Beløbet er ikke en bekræftet årlig sats. Tallene er derfor ikke fuldt ud sammenlignelige med hensyn til tidsperioden.

Kilder: Deutsche Bank, JPMorgan, Morgan Stanley og Bank of America.

De lande, der har de bedste og mest engagerede investorer og banker, kan få en stor fordel. Når pengene skal investeres, og værdien for samfundet skal være størst mulig, er det langt fra ligegyldigt, hvordan pengene bruges.

 

I USA har landets næststørste bank, Bank of America, taget initiativ til investeringer på 250 mia. dollar – eller mere end halvdelen af det danske BNP. Pengene skal investeres i amerikansk infrastruktur, energi og AI-teknologi inden for 18 måneder.

 

Bankens initiativ kommer i kølvandet på, at JPMorgan og Morgan Stanley har lanceret lignende initiativer på 1.500 mia. dollar hver over de næste ti år.

 

Bankernes udmeldinger er uden tvivl led i det politiske spil med det Hvide Hus. Ikke desto mindre giver det USA et enormt stærkt fundament til at bygge fremtidens økonomi.

 

I EU er der få tiltag, der minder om disse, og beløbene er i en helt anden størrelsesorden. Deutsche Bank har sammen med EU’s officielle investeringsbank, EIB, taget initiativ til lån til europæiske forsvarsvirksomheder – tanken er god, men beløbet, der er afsat, er 4 mia. dollar. Det står i skærende kontrast til de 250 mia. dollar, Bank of America taler om.

 

Den amerikanske finanssektor er langt foran den europæiske. Det har konsekvenser for hele samfundet.

USA risikerer at havne i Japans gældsproblemer gange ti

 

I Japan er det tydeligt, hvordan et meget højt gældsniveau kan begrænse en økonomi. Næste land i rækken kan være USA, hvor gælden fortsætter med at vokse.

 

  • USA’s statsgæld er 99 pct. af BNP.

  • Gælden forventes at stige til 120 pct. af BNP om ti år.

  • Renteudgifter er den tredjestørste udgiftspost i USA.

  • Renteudgifter er større end forsvarsudgifterne.

Amerikansk statsgæld nærmer sig Japans, og renteudgifterne er markant højere

Figur 5 - Nettogaeld_pct_af_BNP_Japan_USA

Note: Tal fra 2026 og frem er estimater.

Kilder: Venstre graf: IMF. Højre graf: IMF, Macrobond og Maj Invest.

I Japan sker der i øjeblikket noget usædvanligt:

 

  • Renterne er de seneste år steget fra 0 pct. til 3 pct.

  • Samtidig er den japanske valuta, yennen, faldet ca. 40 pct.

 

Normalt plejer højere renter at betyde en stærkere valuta. At det modsatte i øjeblikket gør sig gældende i Japan, skyldes landets enorme statsgæld. Finansmarkedet stemmer med fødderne: den store gæld kræver højere renter, og yennen betragtes som usikker.

 

Udviklingen er entydigt dårligt nyt for den japanske økonomi. Højere renter forstærker gældsproblematikken, og en svag yen kan føre til højere priser på varer fra udlandet.

10-årig statsrente er steget  

 Yen er faldet mod dollar

Figur 6 - japan renter og yen

Note: Dollar/yen-udviklingen er vist på en inverteret akse.

Kilde: Bloomberg.

USA er på vej i samme retning. Selvom USA har væsentligt større finansiel fleksibilitet end Japan, vil vedvarende store budgetunderskud betyde, at gælden og renteomkostningerne fortsætter med at vokse.

 

  • Gælden i USA er indtil nu vokset med 1.800 mia. dollar i 2026.

  • USA bruger 1.000 mia. dollar årligt på rentebetalinger (3 pct. af BNP).

  • Rentebetalingerne vil stige til 2.000 mia. dollar om ti år.

  • Renten på en 10-årig statsobligation i USA er steget fra 4,2 pct. til 4,7 pct. i år.

 

Den amerikanske gæld vil fortsætte med at vokse. Før eller siden vil finansmarkedet reagere, og udviklingen vil minde om det, vi ser i Japan: højere renter og en svagere dollar.

    Er Kina på vej mod at overhale USA på teknologifronten?

     

    Kina har overhalet EU og på flere områder også USA.

     

    Forspringet er meget tydeligt i industrien.

     

    • Kina installerede 295.000 industrirobotter i 2024.

    • EU installerede 67.800 industrirobotter i samme periode.

    • USA installerede 34.200 industrirobotter.

    • Kinesiske robotproducenter dominerede 57 pct. af hjemmemarkedet.

    Nye industrirobotter i 2024 – Kina er klart nr. 1

    Figur 7 - Industrirobotter

    Kilde: International Federation of Robotics (IFR), World Robotics 2025.

    Udviklingen afspejles nu også på aktiemarkedet. Robotvirksomheden Unitree Robotics, der sidste år solgte 5.500 ”humanoide” robotter, er kommet på børsen i Shanghai med en værdiansættelse på omkring 9 mia. dollar. ”Humanoide” robotter ligner mennesker og kan varetage simple opgaver, som mennesker ellers ville udføre.

     

    Interessen fra privatinvestorer har været enorm. Efterspørgslen oversteg det udbudte antal aktier 5.500 gange. På første handelsdag steg aktien 460 pct.

     

    • Værdiansættelsen svarer til en P/E-værdi på 219.

    • Dermed betaler man 219 kr. for en krone af sidste års indtjening.

    • P/E-værdien for det globale aktiemarked er i gennemsnit 20.

    • Investorerne køber en forventning om, at Unitree og Kina vil dominere området.

     

    Det understreger, at kinesiske teknologivirksomheder nu kan få adgang til meget store mængder risikovillig kapital. Og interessen afspejles i prissætningen på aktiemarkedet.

    Prissætning på kinesiske og amerikanske teknologiaktier, P/E-værdi

    Figur 8 - Prissætning på kinesiske og amerikanske teknologiaktier

    Note: Angiver pris ift. faktisk indtjening de seneste 12 måneder. Kina er Star 50-indekset, der omfatter de 50 største teknologivirksomheder på børsen i Shanghai. USA er Nasdaq 100-indekset, der omfatter de 100 største ikke-finansielle virksomheder børsnoteret på Nasdaq-børsen. Nasdaq 100 er domineret af teknologivirksomheder. Opdateret pr. 20.08.2026. Kilde: Bloomberg.

    USA dominerer fortsat områder som avancerede chips, cloudtjenester og de største AI-selskaber. Men Kina har et stort forspring i at omsætte teknologien til produktion.

     

    Europa har fortsat stærke virksomheder, gode ingeniørtraditioner og forskning på et højt niveau, men:

     

    • virksomhederne har svært ved at tiltrække nok risikovillig kapital.

    • regler spænder ben for udvikling af store teknologivirksomheder.

    • det europæiske marked er fragmenteret snarere end et stort marked.

     

    Kina demonstrerer, hvordan teknologi bliver til industriel magt. Forskning, kapital og produktion skal være samlet ét sted. Europa har lidt af det første, men Kina har det hele.

      10 vigtige tal for langsigtede investorer

      Tabel - 10 vigtige nøgletal

      Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 20.08.2026.

      Kilde: Bloomberg.

      Tak, fordi du læste med. 

       

      God dag og på gensyn i næste uge. 

      Jeppe

       

      BP-email-header

      Lyt til Big Picture-podcasten

       

      Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer. 

       

      Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

       

      Lyt med og få overblikket

      Postkasse_Ugeskrift_breaker_1200x300

      Om ugeskriftet
      Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

       

      Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

       

      Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
      Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

       

      Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.

      Website
      LinkedIn

      Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark

      Unsubscribe Manage preferences