UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

20. marts 2026

Jeppes perspektiv

Den tredje oliekrise er i fuld udblæsning.

Den første oliekrise indtraf i 1973, da Israel blev angrebet af alle de arabiske lande. Det var voldsomt og gav en femdobling af olieprisen, en tidobling af guldprisen, en solid økonomisk krise i Europa og USA samt geopolitiske spændinger, der varede i mere end fem år.

Den anden oliekrise kom i 1980 i forbindelse med krigen mellem Iran og Irak. En forfærdelig krig, der fik olieprisen til at fordoble sig, og som skabte lavvækst i både USA og Europa.

Den tredje oliekrise er nu en realitet. USA og Israel har startet en krig mod Iran, og den har bredt sig til alle de arabiske lande, som er under den amerikanske paraply. Krigen rammer Hormuzstrædet og dermed 20 pct. af verdens olieproduktion og 20 pct. af verdens flydende naturgasproduktion (LNG).

USA er den store økonomiske vinder på den korte bane. De har selv masser af olie og naturgas, som nu stiger i værdi. USA demonstrerer deres magt.

Europa bliver ramt stenhårdt, fordi vi ikke er forberedt, og fordi vi importerer mere end 50 pct. af vores energi og dermed skal betale meget høje priser.

De store globale hedgefonde og de meget spekulative investorer er i gang med at nedbringe deres risikoinvesteringer. De sælger guld og sølv, og derfor oplever vi prisfald. Det ændrer næppe på den langsigtede efterspørgsel efter både guld og sølv.

Dollaren stiger. Det vil den blive ved med, indtil denne oliekrise er slut.

Amerikanske aktier klarer sig bedre end europæiske. Det vil fortsætte.

Europa har et kæmpe strategisk problem. Det står nu klart, at vi har underinvesteret massivt gennem 40 år. Vi mangler energi. De fossile brændsler udgør nemlig stadig tæt på 70 pct. af EU’s energi. For disse 70 pct. nytter det ikke at producere vind- og solelektricitet. Det kan ikke bruges i industrien og i militæret. Det kan ikke bruges i fly og skibe. Elektricitet kan kun bruges i 30 pct. af vores økonomi.

EU skal i rekordtempo have skruet op for investeringerne i forsvar, teknologi og fossil energi. EU står på en brændende platform.

Danmark vil ikke have atomkraft – men vi bruger svensk atomkraftproduceret elektricitet hver eneste dag. Europa vil ikke producere fossil energi i Nordsøen. Men EU køber enorme mængder af fossile brændsler hver eneste dag fra USA og Mellemøsten. EU taler om, at energiproblemerne kan løses med brug af grøn strøm fra vind og sol, som om det var en energiform, der kunne ”fyldes på” fly, skibe, industrianlæg, militærudstyr osv. Men det kan ikke lade sig gøre. En del af EU har tilsyneladende misforstået energiens centrale rolle i vores økonomi. Energi er selve omdrejningspunktet for alt det, som gør vores lande sikre og uafhængige af de mange totalitære og fossile energiregimer i denne verden.

Vi har gjort os afhængige af de forkerte.

Som investor skal man være mere forsigtig end ellers, men generelt holde sig til sin langsigtede strategi.

Som et nyt tiltag vil vi fra tid til anden bringe et virksomheds- eller landeportræt. Vi håber, det kan bidrage med et dybere perspektiv på en eller flere historier i ugeskriftet.

En vej gennem Hormuzstrædet for Kina og Indien

Hormuzstrædet er ikke lukket helt i. Iran ser tværtimod ud til at lade enkelte skibe passere, hvis lasten er på vej til lande, som ikke står på den modsatte side i krigen. Det gælder bl.a. Indien og Kina. Det dæmper det værste oliechok, men det ændrer ikke ved, at det globale oliemarked stadig mangler store mængder forsyninger.

• Få skibe sejler stadig gennem Hormuzstrædet.

• Iranske laster ser ud til at dominere.

• Det tager toppen af oliechokket.

Ifølge JPMorgan er ny skibstrafik næsten stoppet, mens de sidste laster fra tiden før lukningen stadig bevæger sig gennem systemet. Det kan betyde, at presset bygger op gradvist, efterhånden som det gamle flow slipper op.

• Den begrænsede oliepassage under krigen går til bl.a. Kina og Indien.

• Asien er særligt afhængig af olieimport fra Hormuzstrædet.

Noget af eksporten flyttes uden om strædet gennem oliepipelines. Men kun noget. Derfor bliver en del af udbuddet stadig væk fra verdensmarkedet, selv hvis lande med tætte relationer til Iran fortsat kan få olie ud.

Tager man udgangspunkt i situationen før krigen, kan man danne et estimat for den daglige oliemangel.

• Ca. 20 pct. af verdens olie eksporteres normalt via Hormuzstrædet.

• Ledig kapacitet i pipelines kan sikre ca. 3 procentpoint af det globale behov.

• Estimeret olieeksport via Hormuzstrædet under krigen: ca. 3 mio. tønder dagligt.

• Det giver et dagligt underskud på omtrent 13 mio. tønder dagligt.

Det presser priserne op og skaber flaskehalse.

• Mere end 80 pct. af olien fra Hormuzstrædet gik til Asien i 2025.

• Det svarer til omtrent halvdelen af Asiens råolieimport.

• Kina alene aftog ca. 4,6 mio. tønder om dagen.

Derfor giver det mening, at netop Kina er en central del af forklaringen på, at markedet ikke er gået helt i stå. USA balancerer på en knivsæg i handelsforholdet til Kina og har ikke interesse i, at Irankrigen skal påvirke forholdet til Kina.

 Oliepassage gennem Hormuzstrædet i 2025, mio. tønder pr. dag 

Note: Resten af verden inkluderer ukendte destinationer. Omfatter råolieeksport inkl. kondensat.

Kilder: CNN, IEA, Kpler og Maj Invest.

Så længe kun en del af olien slipper igennem, og alternativerne ikke kan fylde hullet ud, vil olieprisen, inflationen og den globale risikovillighed forblive under pres.

Moderat vækst og flere risici i USA

Amerikansk vækst var svagere end først antaget mod slutningen af sidste år.

• BNP voksede 0,7 pct. i fjerde kvartal.

• Det var et markant fald fra 4,4 pct. i tredje kvartal.

• For hele 2025 endte væksten på moderate 2,1 pct.

• Toldforhøjelser og en statsnedlukning skabte uro.

• Nedlukningen trak væksten ned med mindst 1 procentpoint.

I Maj Invest forventer vi, at væksten øges fra det lave niveau i slutningen af sidste år. Vi forventer en vækst på omkring 2 pct. i 2026, altså omtrent samme tempo som i 2025.

 Kvartalsvis vækst i amerikansk BNP

Note: Angiver vækst i realt BNP. Kvartalsvise vækstrater er målt i årsrater. Den seneste skraverede observation er første kvartal 2026, der er baseret på en modelfremskrivning med modellen GDPNow, udgivet af Federal Reserve Bank of Atlanta pr. 13. marts 2026.

Kilder: U.S. Bureau of Economic Analysis (BEA), Federal Reserve Bank of Atlanta og Macrobond.

Risikobilledet for amerikansk økonomi er dog blevet markant større efter USA’s angreb på Iran.

Konflikten har sendt olieprisen i vejret. Jo længere tid oliepriserne holder sig høje, jo mere vil det løfte inflationen i USA. Det kan ramme forbruget og bremse væksten.

Ifølge forudsigelsesmarkedet Polymarket er risikoen for recession i USA steget fra lidt over 20 pct. til lidt over 30 pct. i kølvandet på Iran-konflikten.

Så markedets hovedscenarie er fortsat, at amerikansk økonomi undgår recession.

Til gengæld nyder den amerikanske olieindustri godt af de højere oliepriser. USA har en stor olieproduktion, og indtjeningen stiger markant, når olieprisen stiger.

Samtidig er beskæftigelsesvæksten i USA meget svag.

• 13.000 flere beskæftigede om måneden.

• I 2022 var det tal 600.000.

• Laveste niveau siden coronanedlukning i 2021.

Note: 12-måneders glidende gennemsnit.

Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics, Macrobond og Maj Invest.

Vi forventer, at beskæftigelsesvæksten gradvist tager lidt til i 2026. Arbejdsmarkedet kan dog blive ramt, hvis olieprisen forbliver høj i en længere periode.

Europa rammes hårdest af uro i Mellemøsten

Hvis konflikten i Mellemøsten trækker ud, bliver regningen ikke fordelt ligeligt. Europa står til at blive ramt hårdest, mens USA er bedre makroøkonomisk polstret.

• Italien kan få det største inflationsløft.

• Eurozonen rammes klart hårdere end USA.

• Energi fylder mere forbrugernes økonomi i Europa end i USA.

• Gaspriserne er Europas største sårbarhed og påvirker elpriserne.

 Forventet stigning i inflation som følge af højere olie- og gaspriser, procentpoint

Note: Baseret på modelberegninger fra Oxford Economics.

Kilder: Oxford Economics og Financial Times.

Asien går heller ikke fri. Japan, Indien, Sydkorea og Kina er alle store energiimportører.

Flere af landene har dog store olie- og gaslagre, og Kina har derudover bedre muligheder for at styre energipriser og forsyninger politisk.

Samtidig fylder olie og gas mindre i den samlede produktion i Kina, fordi industrien stadig i høj grad er drevet af kul.

Derfor vil inflationen sandsynligvis blive påvirket mindre end i Europa.

Note: Tal fra UN COMTRADE mangler typisk enkelte observationer. Data er beregnet som et gennemsnit af de tilgængelige observationer inden for et år og ganget med 12.

Kilder: UN COMTRADE, U.S. Census Bureau, Eurostat, China General Administration of Customs (GAC), Indian Ministry of Commerce & Industry, Japanese Ministry of Finance, Korea Customs Service, IMF, Macrobond og Maj Invest.

I USA er billedet todelt. Makroøkonomisk er landet bedre beskyttet, fordi højere energipriser løfter indtjeningen i den amerikanske energisektor. Men selv om USA har sin egen energiproduktion, stiger benzinpriserne stadig, når olieprisen går op.

For den enkelte amerikaner gør det stadig ondt ved benzinpumpen. Særligt de laveste indkomstgrupper bliver presset, fordi energi og transport fylder mere i deres budget.

Derfor kan det blive et politisk problem for den amerikanske regering, særligt frem mod midtvejsvalget i november.

Aktiemarkedet fortæller også historien. De dele af verden, der er mest afhængige af energiimport, har haft de største kursfald, siden USA angreb Iran.

 Aktieafkast siden USA's angreb på Iran

Note: Angiver totalafkast målt i danske kroner i perioden 27.02.2026 til og med 17.03.2026. USA er S&P 500, Canada er S&P/TSX Index, UK er FTSE 100, Europa er STOXX 600, emerging markets er MSCI Emerging Markets, og Japan er Nikkei 225.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Europa svigter sine egne AI-selskaber

Europa halter efter USA og Asien, når det gælder investeringer i AI-teknologi.

Den nye meget interessante franske AI-teknologivirksomhed AMI Labs, som er stiftet af tidligere Meta AI-chef Yann LeCun, tydeliggør problemet.

AI-kometen har i marts 2026 rejst over 1 mia. dollar til en værdiansættelse på 3,5 mia. dollar, men de europæiske investorer glimrer ved deres fravær.

På listen over investorer er:

• Nvidia (USA)

• Bezos Expeditions (USA)

• Temasek (Singapore)

• SBVA (Sydkorea)

• Cathay Innovation (Frankrig)

Der er ikke mangel på kapital. Europæiske pensionskasser forvalter enorme beløb, men investerer kun i begrænset omfang i opstartsvirksomheder.

I stedet placeres pensionsmidlerne primært i kendte og sikre investeringer.

 Pensionsmidler til investering i 2024, andel af BNP 

Kilde: OECD.

Pensionsaktiverne i Europa, især i Skandinavien og Holland, er store i forhold til BNP, men kun en lille del går til vækstvirksomheder. Det skaber et strukturelt underskud af risikovillig kapital.

 Venture capital-investeringer i 2023, mia. dollar

Kilder: Pitchbook, Draghi-rapporten om europæisk konkurrenceevne (september 2024) og Maj Invest.

AMI Labs viser konsekvensen: Europæiske techselskaber finansieres primært af investorer uden for Europa, hvilket svækker både ejerskab og afkast for europæiske investorer.

• Europæiske pensionsmidler søger lav risiko og kendte investeringer.

• Kun en lille del går til risikofyldte investeringer.

• Det giver lavere langsigtet afkast.

Pensionskasserne går glip af afkast, mens europæisk økonomi mister grebet om strategiske teknologier. Barrieren er ikke mangel på kapital, men manglende risikovilje og reguleringsmæssige forhold.

BYD øger presset på Europas bilindustri

Den kinesiske elbilproducent BYD har lanceret en ny elbil, der kan oplade batteriet til 70 pct. på kun fem minutter. Batteriet har en rækkevidde på op til 800 km.

Det bringer opladningstiden tættere på et traditionelt tankstop og lægger yderligere pres på europæiske producenter.

Udviklingen understreger, at Kina og BYD er førende inden for elbiler og batteriteknologi.

 Elbiler i pct. af samlet bilpark

Kilde: Det Internationale Energiagentur (IEA).

Teknologiske fremskridt kombineret med lavere priser gør det sværere for f.eks. europæiske konkurrenter at følge med.

Kinesiske producenter har styrket deres position i hele værdikæden, og opbygningen af industrien har haft høj politisk prioritet.

Det kan føre til en hurtigere udbredelse af elbiler og øge behovet for råvarer og energiinfrastruktur.

 Elbiler og elektricitet kræver metaller

Note: Angiver samlet metalefterspørgsel efter kobber, litium, nikkel og andre metaller ved udvalgte transport- og energiformer.

Kilder: Kepler Cheuvreux og Maj Invest.

• En elbil kræver seks gange mere metal end en traditionel bil.

• Udbygning og fornyelse af elnettet kræver 400.000 km kabler.

• Kobber, nikkel og litium bliver helt afgørende.

Elektrificeringen stiller større krav til energisystemet. Samtidig peger analyser fra Det Internationale Energiagentur (IEA) på risiko for mangel på centrale metaller frem mod 2035.

Udviklingen understøtter, at investeringer i både råvarer og energiinfrastruktur vil få stigende betydning i de kommende år.

Novo er stadig med i vægttabskapløbet

Novo Nordisk er gået fra at være markedets darling til at være en aktie, der skaber bekymring.

• Novo-aktien er faldet mere end 50 pct. fra toppen.

• Vægttabskonkurrenten Eli Lilly er steget markant.

• Markedet er overbevist om, at Eli Lilly vinder.

Men den historie kan være for entydig.

 Indekseret afkast

Note: Angiver totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner. Daglige data i perioden 01.01.2021 til 16.03.2026. Indeks 100 = 01.01.2021. Viser kursudviklingen for Novo Nordisk og Eli Lilly målt i danske kroner. P/E-ratio er 12-måneders forward P/E, hvilket angiver pris pr. forventet indtjening de kommende 12 måneder.

Kilder: Bloomberg, Financial Times og Maj Invest.

Vægttabsmedicin er på vej fra sprøjter til piller. Det kan ændre spillereglerne.

• Novos Wegovy-pille har fået en stærk start.

• Siden lanceringen i januar har Novo solgt mere end 600.000 recepter.

• Det er den hurtigste medicinudrulning nogensinde i USA.

Selv om Novo-pillen har en stærkere effekt, er det afgørende ikke kun produktet, men også evnen til at levere. Efter tidligere flaskehalse tyder meget på, at Novo nu kan øge produktionen hurtigere.

Når Eli Lilly samtidig handles til en markant højere værdiansættelse, afspejler det markedets forventning om, at vinderen af vægttabskapløbet allerede er fundet.

Men hvis Novo overrasker positivt, er den konklusion langt fra sikker.

Virksomhedsportræt: BYD (Kina)

Fakta

• Børsnotering: 2002
• Sektor/Industri: Bilproducent
• Markedsværdi: 128 mia. dollar
• Størrelse: 144. største aktie i verden
• Toplinjevækst (3 år): 24 % p.a.
• Indtjeningsvækst (3 år): 27 % p.a.
• P/E-ratio: 18x

Key takeaways

• Global markedsleder inden for elkøretøjer.

• Specialist i avanceret batteriteknologi.

• Total kontrol over industriværdikæden.

• Egenproduktion af mikrochips og motorer.

Selskabets historie

BYD blev grundlagt i 1995 som producent af genopladelige batterier og trådte ind i bilbranchen i 2003. Selskabet har siden udviklet sig fra teknologisk underleverandør til verdens førende aktør inden for elektriske køretøjer. I dag er BYD blandt de få producenter globalt, der selv udvikler og producerer alle centrale komponenter til deres biler.

Note: Markedsværdi er pr. 18.03.2026. Økonomiske nøgletal og regnskabstal for 2025 er estimater. Data i afkastgrafen er inkl. geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Indeks 100 = 17.03.2021. Globale aktier/Marked angiver MSCI All Country World Index. P/E er 12m forward P/E. Omsætnings- og indtjeningsvækst er estimeret årlig vækst målt i dollar over de næste tre år. Markedsandele er estimater baseret på de seneste tilgængelige data fra Bloomberg.

Kilder: Bloomberg, companiesmarketcap og Maj Invest.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 19.03.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

Lyt til Big Picture-podcasten

Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.