UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

19. juni 2026

Jeppes perspektiv

Den store nyhed i denne uge er fredsaftalen mellem USA og Iran. I onsdags underskrev landene en 60-dages våbenhvile. Aftalen indebærer, at Hormuzstrædet åbnes for skibsfart, og at alle militære handlinger indstilles. Der skal nu forhandles en endelig aftale på plads. Denne vil forhåbentlig betyde, at Iran ikke længere udvikler atomvåben, og at der samtidig etableres en fond på 300 mia. dollar til hjælp for genopbygningen af Iran.

Alt i alt er det en rigtig god nyhed, og resultatet har da også været et stort fald i olieprisen på 8 pct. og en stigning i aktiekurserne på 2 pct.

De store amerikanske virksomheder fortsætter deres massive investeringer i AI-teknologi og deres satsninger på datacentre – nu også i rummet. SpaceX fører an i dette kapløb, og selskabet er langt foran konkurrenterne med Starlink-netværket, de avancerede Falcon-raketter og Starship-rumfartøjerne. Meget imponerende.

Om det kan begrunde en astronomisk værdiansættelse af SpaceX-aktien, er en helt anden historie. Det er en meget spekulativ aktie, som efter min mening ikke hører hjemme i en langsigtet investeringsportefølje. Indtil videre producerer SpaceX underskud, og selskabet har en relativt beskeden omsætning.

Amazon og SpaceX har nogenlunde samme børsværdi. Amazon omsætter for 742 mia. dollar og har 77 mia. dollar i overskud, mens SpaceX omsætter for 19 mia. dollar og har 4 mia. dollar i underskud.

I næste udgave af ugeskriftet vil vi dykke ned i SpaceX-prospektet og komme med en vurdering af realismen i de teknologier, selskabet beskriver som fremtidige indtægtskilder.

Man må dog retfærdigvis tilføje, at Starlink, udviklet af SpaceX, er verdens kraftigste globale wi-fi-netværk med en signalstyrke, der får 5G-nettet hos TDC til at blegne.

I EU er vi nødt til at forholde os positivt til ”det nye USA”. Vi har brug for en konstruktiv og venlig dialog de næste mange år, mens vi arbejder for at gøre os mindre afhængige af deres teknologi, energi og militær.

USA har faktisk med flydende naturgas (LNG) og Starlink-netværket leveret to helt uvurderlige ”hjælpepakker” til Europa.

EU fik efter Ruslands angreb på Ukraine en historisk energikrise i 2022. Den blev kun afværget ved hjælp af importen af LNG fra USA og naturgas fra Norge. Europas borgere ville ”fryse”, hvis ikke vi kunne importere store mængder LNG fra USA.

Ukraine (og EU) står i dag stærkere militært end Rusland. Årsagen er, at Ukraine har udviklet en højteknologisk militærkapacitet med droner, missiler og effektiv AI-baseret software. Den fungerer med en ufattelig præcision og styrke, fordi Ukraine har fuld adgang til at bruge Starlink-netværket. Det har Rusland ikke. Elon Musk er formentlig den enkeltperson på jordkloden, der har hjulpet Ukraine mest.

Vigtigst for Ukraine er selvfølgelig den enorme finansielle og militære hjælp fra EU, men vi bør huske, at Elon Musk i denne vigtige konflikt er på den rigtige side af historien. Dette hører med til billedet af tidens mest omtalte, mest komplekse og nu også rigeste mand i verden. 

Foreløbig fredsaftale i Iran

USA og Iran underskrev onsdag en foreløbig fredsaftale. Den umiddelbare fortolkning er, at både USA og Iran ønsker at stoppe krigen, men det er endnu for tidligt at sige, om parterne kan nå til enighed. Aftalen indebærer en række punkter, der skal forhandles over de næste 60 dage.

Der er dog flere usikkerhedspunkter.

• Skal USA betale 300 mia. dollar til Iran for genopbygning?

• Hvordan skal Irans atomprogram og uranberigelse nedbringes?

• Hvordan sikres det, at Israel overholder fredsaftalen?

Fredsaftalen har givet lettelse på markederne, men priserne er stadig et stykke fra niveauet før krigen.

Sammenlignet med før krigen er:

• Olieprisen 8 pct. højere

• Råvareprisindekset 5 pct. højere

I USA er det især vigtigt at holde øje med, om lavere oliepriser kan trække benzinpriserne ned. De høje benzinpriser har været med til at presse inflationen op.

Benzinprisen i USA er stadig 34 pct. højere end før Iran-krigen.

Benzinpris i USA  

Note: Benzinprisen i USA er målt ved U.S. national average price for AAA RETAIL GAS Regular. Den angivne vækstrate er fra 28.02.2026 til 17.06.2026.

Kilde: Bloomberg.

Gasprisen i Europa reagerede kraftigt på Iran-krigen og er faldet en del efter nyheden om en fredsaftale. Prisen er dog stadig højere end før krigen. Det skyldes, at Europa er afhængigt af at importere gas fra blandt andet Mellemøsten.

• Europæisk gas koster 40 euro pr. MWh i dag.

• Før fredsaftalen var prisen 50 euro pr. MWh.

• Før Iran-krigen var prisen 30 euro pr. MWh.

Naturgaspris i Europa, euro/MWh  

Note: Gasprisen er målt ved TTF. Den angivne vækstrate er fra 27.02.2026 til 17.06.2026.

Kilder: Intercontinental Exchange (ICE) og Macrobond.

Højere amerikansk inflation

De seneste måneders højere oliepriser efter lukningen af Hormuzstrædet har løftet inflationen i USA.

• Amerikansk inflation er over 4 pct. for første gang i tre år.

• Det er højere end inflationsraten fra 2009 til 2020.

• Benzinpriser stod for en tredjedel af inflationen.

Inflationen er vigtig for amerikansk økonomi. Høj inflation kan hæmme væksten, fordi den udhuler forbrugernes købekraft.

Inflation i USA  

Note: Inflationen er målt som den procentvise vækst i forbrugerprisindekset (CPI) i forhold til samme måned året før.

Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics og Macrobond.

En anden vigtig grund til at holde øje med inflationen er risikoen for, at den amerikanske centralbank, Fed, hæver renten. Højere renter kan dæmpe inflationen, men det sker på bekostning af væksten.

• Før Iran-krigen var forventningen, at Fed ville sænke renten til 3 pct.

• Efter krigens udbrud forventede markedet i stedet en stigning til 4,25 pct.

 Forventet renteændring fra Fed, procentpoint

Note: Figuren viser markedets forventede renteændringer frem mod årets udgang. Tallene skal læses som et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af de renteændringer, markedet forventer. ”Før Iran-krigen” angiver markedsprisningen af renteforventninger pr. 27.02.2026. ”Nu” angiver markedsprisningen pr. 17.06.2026. Begge estimater angiver den øverste grænse for det pengepolitiske rentespænd.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Trods fredsaftalen forventer markedet fortsat højere renter. AI-investeringerne fortsætter med at vokse i højt tempo, og beskæftigelsesvæksten ser stærkere ud end det svage udgangspunkt fra sidste år. Begge dele er med til at holde hånden under væksten. Dermed kan Fed nemmere prioritere stabile priser gennem højere renter over at stimulere væksten gennem lavere renter.

Aktiemarkedet runder 160.000 mia. dollar

Verdens børsnoterede virksomheder fortsætter med at stige i værdi.

• Global aktiemarkedsværdi har rundet 160.000 mia. dollar for første gang.

• Aktiemarkedet er vokset 189 pct. siden 2008.

• 113 procentpoint kommer fra amerikanske aktier.

• 76 procentpoint kommer fra resten af verden.

• Teknologiaktier har været den største drivkraft.

Værdien af samlede globale aktier, milliarder dollar  

Note: Figuren viser den samlede markedsværdi af aktiemarkederne i de respektive lande.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

De rekordhøje markedsværdier er dog ikke kun et amerikansk fænomen. 16 ud af 20 centrale aktiemarkeder handler nu på rekordniveau, mens de fleste øvrige handler blot få procent under deres historiske toppe.

• 16 ud af 20 større markedsindeks er på rekordniveau.

• Særligt Sydeuropa trækker Europa op.

• Det kinesiske aktieindeks ligger 49 pct. fra toppen.

Flere af de indeks, der handler på rekordniveau, er domineret af finanssektoren og i mindre grad energi. Andre er især drevet af teknologi og halvledere.

Det gælder både teknologitunge lande som USA, Taiwan og Sydkorea og mere finansdominerede lande som Italien, Spanien og Canada.

Centrale aktieindeks

Note: Et aktieindeks betragtes som at være på sit højeste, hvis indekset har ligget indenfor 5 pct. af sit højeste kursniveau inden for den seneste måned.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Emerging markets = techaktier

Techaktier fylder nu mere i emerging markets end i USA.

Emerging markets-aktier dækker bl.a. aktier i højvækstlande som Kina, Taiwan, Sydkorea, Indien og Brasilien.

• 40 pct. af aktierne i emerging markets er techaktier.

• 38 pct. af aktierne i USA er techaktier.

• 10 pct. af aktierne i Europa er techaktier.

Siden 2022 er techaktiernes andel steget i både USA, Europa og emerging markets. Stigningen har dog været klart størst i emerging markets, hvor andelen er fordoblet siden 2022.

Hvis man vil have den største andel techaktier i disse år, skal man derfor kigge mod emerging markets, især de asiatiske markeder som Taiwan, Sydkorea og Kina.

Techaktier i toneangivende aktieindeks, pct. 

Note: Emerging markets er Bloomberg Emerging Markets Large & Mid Cap Index. USA er Bloomberg 500 Index. Europa er Bloomberg Europe 500 Index. Data er opgjort pr. 15.06.2026.  Techaktier er defineret som aktier inden for GICS-sektoren ”Information Technology”.

Kilde: Bloomberg.

Alligevel er mange investorer stadig tilbageholdende med at investere i emerging markets.

I dag rummer dele af emerging markets mange veldrevne virksomheder med kvalitet og konkurrenceevne på niveau med eller højere end amerikanske og europæiske virksomheder.

Tilbageholdenheden ses i prissætningen. Målt på P/E-ratioen, der angiver pris pr. forventet indtjening, handles:

• Emerging markets til 12x indtjening

• Europa til 15x indtjening

• USA til 21x indtjening

Emerging markets-aktier er fundamentalt set meget lavere værdiansat i forhold til USA og Europa.

Pris pr. forventet indtjening (P/E-ratio)

Note: Viser 12m forward P/E, der udtrykker kursen i forhold til den forventede indtjening over de kommende 12 måneder. USA er S&P 500, Europa er STOXX 600, og Emerging Markets er Bloomberg Emerging Markets Large & Mid Cap Index. Data opdateret pr. 15.06.2026.

Kilde: Bloomberg.

Kvantecomputere går på børsen

Kvantecomputere har længe været et forskningsprojekt. Nu bevæger teknologien sig gradvist ud af laboratorierne og ind i erhvervslivet.

• Investeringer i kvanteteknologi steg 531 pct. i 2025.

• Over 300 virksomheder samarbejder med kvanteselskaber.

• Flere børsnoterede kvanteselskaber er steget kraftigt.

• Flere teknologiselskaber sigter mod gennembrud før 2030.

Potentialet i kvantecomputere ligger i evnen til at udføre mange beregninger samtidig. På sigt kan det gøre det muligt at løse problemer, der i dag er for komplekse eller tidskrævende for selv de mest avancerede computere.

Investeringer i kvanteteknologi, mia. dollar

Note: Figuren viser samlede investeringer i kvanteteknologi opgjort fra de private og offentlige markeder samt fra stater og universiteter.

Kilder: McKinsey og PitchBook.

Medicinalindustrien, kemibranchen, finanssektoren og energisektoren følger udviklingen tæt.

Interessen ses også i Danmark, hvor Novo Nordisk Fonden har afsat 1,5 mia. kr. til forskning i en fuldt funktionel kvantecomputer.

Kvanteteknologi er dog stadig på et tidligt stadie, men flere af de noterede selskaber vokser kraftigt på børsen.

• IonQ er værdisat til 20 mia. dollar.

• Nynoterede Quantinuum er værdisat til 16 mia. dollar.

• D-Wave Quantum er værdisat til 8 mia. dollar.

• Markedet kan vokse til 60-100 mia. dollar frem mod 2035.

Ifølge McKinsey har omkring en tredjedel af 162 adspurgte store virksomheder i energi-, finans-, medicinal- samt transport- og logistiksektoren et årligt budget til kvanteforskning på over 10 mio. dollar.

Afkast, indeks

Note: Undersøgelsen omfattede 162 virksomheder fra forskellige brancher og industrier.

Kilde: McKinsey, Quantum Technology Monitor April 2026.

Ligesom AI skabte et investeringskapløb om datacentre og chips, kan et gennembrud i kvanteteknologi på sigt skabe nye vækstmuligheder inden for hardware, software og infrastruktur.

Virksomhedsportræt: IonQ (USA)

IonQ blev grundlagt i USA i 2015 og udsprang af årtiers forskning i kvanteteknologi ved University of Maryland og Duke University. Selskabet er i dag blandt verdens største børsnoterede virksomheder inden for kvantecomputere. Gennem samarbejder med Amazon, Microsoft og Google giver IonQ kunder adgang til sine kvantesystemer via cloudplatforme. Den stigende interesse for kvanteteknologi har løftet selskabets markedsværdi markant de seneste år.

Fakta

• Børsnotering: 2015

• Sektor/Industri:  Informationsteknologi

• Markedsværdi:  20 mia. dollar

• Størrelse: Største børsnoterede kvanteselskab

• Toplinjevækst (3 år): 127 % p.a.

• Indtjeningsvækst (3 år): 21 % p.a.

• P/E-ratio: 71x

Key takeaways

• Verdens største børsnoterede kvanteselskab

• Anvender ionfældeteknologi

• Vækst drevet af høje forventninger

• Fokus på kommercielle anvendelser før 2030

• Samarbejder med medicinalsektoren

Note: Markedsværdi er pr. 18.06.2026. Data i afkastgraf er inkl. geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Indeks 100 = 15.06.2021. Globale aktier/Marked angiver MSCI All Country World Index. P/E er 12m forward P/E. Omsætnings- og indtjeningsvækst er estimeret årlig vækst målt i dollar de næste tre år. Kilder: Bloomberg, McKinsey og Maj Invest.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 18.06.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

Lyt til Big Picture-podcasten

#28 – Markederne trodser usikkerheden. SpaceX tager fart. Fred i Ukraine og Hormuzstrædet? Refleksioner fra Folkemødet

Jeppe og Peter dykker ned i ugens vigtigste temaer inden for økonomi, geopolitik og investering.

Markederne nu: Aktiemarkederne overrasker endnu en gang positivt. Hvad driver optimismen? Og hvorfor tager SpaceX fart nu?

Hormuzstrædet: Hvordan kan en fredsaftale i regionen se ud? Og hvorfor er Trump motiveret for en løsning, der kan skabe ro omkring oliepriserne og den globale handel?

Ukraine: Er Ukraine ved at opnå et strategisk overtag? Hvordan ser situationen ud på slagmarken, og hvad kan de næste måneder bringe?

Refleksioner fra Folkemødet: Hvilke temaer fyldte mest i den politiske debat? Og hvad siger stemningen på Bornholm om de udfordringer og muligheder, Danmark står over for?

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.