UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

18. september 2026

Jeppes perspektiv

Global økonomi er fortsat i solid vækst, og derfor er globale aktier et godt sted.

Men desværre har vi store strukturelle risici i EU, som vi tilsyneladende intet gør ved. Den seneste debat om det danske energinet er et godt eksempel på dette. I mere end 10 år er der intet gjort for at forbedre det europæiske energinet (og heller ikke det danske).

Hele verden har stort fokus på AI-teknologi. I EU koncentrerer vi os om regulering af AI. Vi har allerede diskuteret og reguleret teknologi og finansielle aktiviteter så meget, at det europæiske marked i dag er helt domineret af de amerikanske teknologigiganter og de amerikanske kapitalfonde. Europa sakker bagud.

I USA har OpenAI og Anthropic rejst 300 mia. dollar baseret på værdiansættelser omkring 1.000 mia. dollar. Og i Kina har DeepSeek rejst omkring 10 mia. dollar til en værdi, der nærmer sig 75 mia. dollar. Kina har desuden en lang række andre AI-platforme, der også har rejst store beløb.

I EU har vi kun den franske Mistral, der har rejst 6 mia. dollar til en værdi på omkring 25 mia. dollar. Mistral har desuden besluttet at bygge videre på sin AI-teknologi med udgangspunkt i kinesiske modeller.

Dette siger alt om styrkeforholdene, både hvad angår teknologisk innovation, og hvad angår risikovillighed.

Og når det gælder energi, har vi samme type af problemer i EU og i Danmark.

Hvordan kan det være, at Europa stadig importerer omkring 65 pct. af den olie og gas, vi bruger, og samtidig arbejder med planer om at nedlægge vores egen energiproduktion? Og hvordan går det med den grønne elektrificering? I løbet af de sidste 25 år er elektricitetens andel af europæisk energi steget fra 20 pct. til 23 pct. Nu mener EU, at elektrificeringen vil nå 46 pct. om kun 14 år. Hvor er planerne, og hvem skal gennemføre dem?

I Danmark diskuterer vi helt aktuelt krisen i Energinet.

Og måske skyldes krisen i virkeligheden, at politikere blander sig alt for meget i den daglige drift og til gengæld glemmer at bevilge tilstrækkeligt med kapital til ting, der er “kedelige”. Måske skulle man give ledelsen i Energinet både penge og forretningsmæssig frihed til at etablere det bedst tænkelige elektriske netværk. Vi har masser af dygtige folk, der ved alt om elektricitet, kapacitet og tilhørende infrastruktur. Måske er problemet, at politikere, energiministre, bestyrelsesformænd m.fl. blander sig for meget i de konkrete forhold.

I denne uge kom det frem, at kinesiske batterier er løsningen på alt. Undskyld, men det er altså ikke nogen nyhed, at man kan bruge batterier som energilager. Det ved enhver, og jeg er sikker på, at ledelsen i Energinet både ved det og sagtens kan løse problemerne, hvis den får tid og tilstrækkelige kapitalressourcer.

God læselyst

Jeppe

Australien vil have kontrol over data

Den australske stat vil sikre sig fuld kontrol over sine data og AI-systemer. For at undgå at f.eks. USA eller Kina kan tiltvinge sig adgang til systemerne, har staten indført nye tiltag, der skal sikre datasuverænitet.

• Data skal gemmes hos australske cloud-udbydere.

• Datacentrene skal ligge i Australien.

Ud over at give Australien bedre kontrol over dets data understøtter det også hele den australske AI-værdikæde. Offentlige investeringer i lokale virksomheder bidrager til indenlandsk teknologisk udvikling. Og i øjeblikket er der stort behov for AI-datacentre og tilhørende infrastruktur i Australien. Operatøren af energimarkedet i Australien vurderer:

• Der er 225 datacentre undervejs i Australien.

• Realiseres alle, betyder det potentielt ny kapacitet på 67 GW.

• Strømforbrug til datacentre vil tredobles i 2030.

• I 2036 vil datacentrenes strømforbrug udgøre 13 pct. af det totale forbrug.

Helt konkret har NVIDIA netop annonceret, at de har indgået en aftale med otte lokale australske virksomheder om udviklingen af et AI-datacenter på 2 GW. Det er et kæmpe projekt, der passer perfekt ind i den australske ide om datasuverænitet. Samtidig har de adgang til den bedste teknologi fra NVIDIA.

Fremgangsmåden kan med fordel inspirere EU. Lignende tiltag er i gang, men det er fortsat langt mere fragmenteret og mere baseret på amerikanske løsninger.

Kina breder sig i hele verden

Vestlige lande forsøger at mindske afhængigheden af varer fra Kina. Kina reagerer ved at bygge fabrikker på den anden side af toldmurene. De seneste tre år har de investeret mere end 200 mia. dollar i udenlandsk produktion.

• Kina har investeret i 132 udenlandske havne.

• Investeringer i fabrikker i udlandet er steget 10x siden 2010.

• Kinas eksport af produktionsudstyr steg 14 pct. i 1. halvår 2026.

Kinas investeringer i produktion uden for Kina, mia. dollar

Note: Figuren viser kinesiske virksomheders årlige investeringer i nyt udenlandsk produktionsmaskineri.

Kilder: The Rhodium Group og The Economist.

Når Kina øger sin produktion uden for landets grænser, har det flere fordele:

• Kinesiske virksomheder kan undgå toldmure.

• Kina øger sin økonomiske indflydelse globalt.

• Investeringerne kan også give politisk indflydelse.

Kina har generelt været fremsynet i sine relationer til lande i det globale syd. Det betyder f.eks., at Kina i dag sidder tungt på alle kritiske mineraler til elektrificering og militærteknologi. IEA vurderer, at

• Kina er den førende forarbejder af 19 ud af de 20 vigtigste mineraler.

• Kina sidder på 75 pct. af forarbejdningen af disse.

Samtidig betyder den kinesiske model, at alle fabrikker bliver udstyret med maskiner produceret i Kina. Dermed sikrer de både kvalitet, og at investeringerne også gavner kinesiske virksomheder.

Udviklingen er vigtig, fordi vestlige økonomier forsøger at mindske afhængigheden af “Made in China”. Resultatet kan i stedet blive flere varer, der er produceret uden for Kina, men fortsat er “Made by China”.

Investeringsstrategi

I årtier har 60/40-porteføljen med 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer været en standardløsning for investorer.

Aktierne skal skabe afkast, mens obligationerne skal stabilisere porteføljen, når aktiemarkedet falder.

Siden inflationsbølgen i 2021 har obligationerne ikke fungeret som den sædvanlige stødpude. Rentestigninger har presset obligationskurserne, samtidig med at aktiemarkedet har oplevet store udsving.

• Amerikanske statsobligationer gav -1 pct. årligt fra 2021 til 2025.

• Fra 1986 til 2020 gav de samme obligationer omkring 6 pct. om året.

• Inflationen steg fra 2,5 pct. til 4,5 pct. 2021 til 2025.

Afkast og risiko for porteføljer med amerikanske aktier og obligationer

Note: Baseret på månedsdata opgjort i dollar. Afkast og standardafvigelse er årlige og er inklusive nettoudbytter. Den norske olie-fond og danske private pensionskasser er baseret på deres estimerede aktieækvivalente risikoallokering, hvor illikvide investeringer som udgangspunkt medregnes som aktierisiko. For ATP antages en aktieækvivalent risikoandel på 15 pct. af den samlede portefølje.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Udviklingen skyldes først og fremmest, at renterne var ekstremt lave i 2021 – omkring 0 pct. – som følge af Covid. Årene derefter er derfor et særtilfælde, men ikke desto mindre vigtige at notere sig som investor. Måske særligt for ATP, hvis investeringsmodel indeholder en stor andel obligationer.

Dagens højere renteniveau betyder, at obligationsinvestorer fremover kan forvente højere afkast. Selv hvis renterne stiger yderligere, er den løbende rentebetaling en stødpude.

Alligevel kan det måske friste at skifte nogle af sine obligationer ud. Guld har historisk haft samme risikoafdækkende natur som obligationer men opfører sig anderledes, når inflationen stiger. Havde guld været en del af porteføljen, var resultatet blevet markant bedre.

Afkast og risiko for porteføljer med og uden guld (2021-2025)

Note: Baseret på månedsdata for amerikanske statsobligationer, aktier og guld opgjort i dollar. Afkast og standardafvigelse er årlige og for aktier og obligationer inklusive nettoudbytter.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Guld har altså bidraget til risikospredningen i perioden 2021-2025. Det understreger, at investorer i perioder med høj inflation kan have brug for flere typer aktiver til at stabilisere porteføljen.

De høje renteniveauer vi ser i dag, er dog entydigt godt for langsigtede obligationsinvestorer.

Kina indhenter USA på AI-teknologi

Kinesiske AI-aktier har leveret markant højere afkast end de amerikanske AI-aktier siden begyndelsen af 2025.

• 32 kinesiske AI-aktier er steget ca. 70 pct. siden 2025 målt i dollar.

• 42 amerikanske AI-aktier er steget ca. 40 pct.

• Kursudsvingene har været større blandt de kinesiske AI-aktier.

Afkast på AI-aktier, indeks

Note: Markedsværdivægtede totalafkastindeks i USD. Indeks 100 = 1. januar 2025. Fire kinesiske selskaber blev først børsnoteret i december 2025 / januar 2026 og indgår fra noteringsdatoen. Aktieudvælgelsen er baseret på JPMorgans AI-kurve.

Kilder: Bloomberg, J.P. Morgan og Maj Invest.

Udviklingen afspejler, at Kina er ved at opbygge en mere selvstændig AI-industri.

• Kinesiske modeller vinder frem på pris og kvalitet.

• Kina investerer massivt i chips, datacentre og cloud.

• Egen chipproduktion mindsker afhængigheden af USA.

De 32 selskaber spænder fra computerchips og software til datacentre, elektronik og internetplatforme. Fremgangen bæres dermed ikke kun af enkelte store teknologiselskaber, men af en bredere kinesisk AI-værdikæde.

Udviklingen gør Kina til en stadig vigtigere del af AI-temaet på aktiemarkederne. Samtidig viser det, at Kina kommer tættere på USA rent teknologisk.

Hvis Kina fortsætter med at lukke det teknologiske gab til USA, kan en større del af værdiskabelsen fra AI-teknologien fremover ende på de asiatiske aktiemarkeder.

Dyr energi lukker industrien i Europa

Europa betaler markant mere for elektricitet og gas end USA og Kina. Elektrificering hjælper. Men det løser ikke industriens problem. Risikoen er, at Europas industri lukker.

• Elektricitet dækker 23 pct. af EU's samlede energiforbrug.

• EU vil have andelen op på 46 pct. i 2040.

• Elektricitet kan potentielt udgøre 60 pct. i fremtiden.

• Resten er brændsler – næsten alle fossile.

Elektrificering består groft sagt af tre elementer:

• Transport

• Opvarmning

• Elektricitet til industrien

Elbiler og varmepumper kan klare store dele af transport og opvarmning. Teknologierne er stærke, og de er billigere end fossile alternativer.

Industrien er problemets kerne. Stål, cement, glas og dele af kemien kræver meget høje temperaturer.

Brændsler forsvinder derfor ikke foreløbig. Det kan man også se på investeringerne i brændselskilder.

• Verden investerer 1.200 mia. dollar i olie, gas og kul i 2026.

• Kulinvesteringerne er de højeste siden 2012.

• Kina står for knap 70 pct. af dem.

• Ingen vækst af betydning i ”grønne brændsler” – de er for dyre.

Globale investeringer i brændsler, mia. dollar

Note: Faste 2025-priser. 2026 er estimeret.

Kilder: IEA og Maj Invest.

Og Europa er langt bagud, når det kommer til brændsler.

• USA har store mængder billig naturgas, der formentlig rækker til de næste 50 år.

• Kina har verdens største kulproduktion og bygger anlæg, der laver kul om til gas.

• I Europa er man helt afhængig af flydende naturgas (LNG) fra udlandet.

Derfor er gaspriserne også markant højere i Europa. Det betyder, at vi reelt ikke kan konkurrere på en række områder.

• Aktuelt koster naturgas i Europa 80 euro pr. MWh

• I USA er prisen under 9 euro pr. MWh.

Naturgaspris, euro pr. MWh

Note: Europa angiver naturgasprisen ved TTF i Holland, mens USA angiver naturgasprisen ved Henry Hub. Begge er næstkommende månedsfutures. "Grønne brændsler" angiver den samlede estimerede produktionsomkostning ved brint fra dansk landvind.

Kilder: Bloomberg, ACER og Maj Invest.

Grønne brændsler løser ikke prisproblemet – hverken nu eller i fremtiden.

ACER, der er EU's organ for samarbejde mellem energimyndigheder, anslår, at grøn brint fra dansk landvind koster omkring 175 euro pr. MWh. Det er mere end dobbelt så dyrt som europæisk naturgas, og dermed også 20 gange dyrere end amerikansk naturgas.

Så længe forskellen er så stor, vil den energikrævende produktion gradvist forsvinde fra Europa.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 17.09.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

#32 – Markederne nu. Vilde aktieudsving – hvad sker der? Renterne stiger igen. Kort om DI’s årsmøde.

Jeppe og Peter dykker ned i de kræfter, der lige nu driver aktiemarkederne, renterne og den globale økonomi.

Markederne nu – AI og Silicon Valley: Jeppe er tilbage fra Silicon Valley. Hvad optager investorerne og techindustrien lige nu? Hvordan ser de på AI, og hvor stor en økonomisk forandring står vi egentlig overfor?

Vild volatilitet på aktiemarkederne: Aktiemarkederne svinger kraftigt. Hvad ligger bag? Er nogle af de kendte aktier på vej ud af investorernes søgelys, mens temaaktier vinder frem? Og hvilke områder er interessante at holde øje med lige nu?

Renterne stiger igen: Rentefald blev længe set som det mest sandsynlige scenarie. Nu går renterne igen den anden vej. Hvorfor og hvad betyder højere renter for USA’s gæld på 40.000 mia. dollar?

Dansk Industri samler erhvervsliv og politikere: Hvad sker der egentlig på DI’s årsmøde, når erhvervslivets top møder politikerne? Og hvilken rolle spiller en dansk erhvervspolitisk dagsorden i en tid, hvor handel, teknologi og konkurrence i stigende grad er global?

Big Picture giver dig overblikket over økonomien, geopolitikken og de investeringstemaer, der driver markederne.

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Disclosure om AI

Dette dokument kan være blevet til med bistand fra AI, men er ikke fuldt genere-ret af AI, Maj Invest anvender i visse tilfælde AI for at effektivisere informationsbehandling og generere indhold, men vi er som Maj Invest bevidste om de risici der er forbundet med det, eksempelvis unøjagtige eller forældede informationer, samt potentialet for bias baseret på træningsdata og instruktioner. Vi tager relevante forholdsregler for at håndtere disse risici. Alle oplysninger og analyser, der præsenteres heri, er valideret af medarbejdere for at sikre nøjagtighed og relevans. I anvendelsen af AI videregiver vi ikke fortrolige informationer eller personoplysninger, og vi lader ikke systemer og modeller uden for vores kontrol anvende sådanne data til træning.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.