Jeppes perspektiv
Denne sommer er varm. I Danmark fik vi en ny rekord på 37 grader målt i Aarhus og Odense. Den gamle rekord husker jeg fra min skoletid – den var på 36,4 grader. Der gik 51 år, før vi slog den gamle rekord, og meget af den klimatiske variation, vi oplever i disse år overalt på kloden, er udtryk for det, man kalder ”stokastisk” (tilfældig) variation.
Men det er bestemt varmt i Europa – også set i et historisk perspektiv. Og vi ved, at CO2-forureningen spiller en stor rolle. Så derfor er der næppe tvivl om, at vi skal elektrificere samfundet, og vi skal kunne producere mere billig grøn elektricitet – jo før, jo bedre.
På de amerikanske aktiemarkeder breder varmen sig også. Det store fokus på Elon Musks ”rumforretning” har svært ved at finde sine ben. Sådan er det ofte med meget risikable forretningsmodeller. De trives bedst i såkaldte ”bull-markeder”. Frit oversat er der tale om: ”perioder, hvor alle tror på fortsat vækst og fremgang på aktiemarkedet”. Som regel er samfundsdebatten i sådanne perioder præget af et globalt narrativ – læs AI-teknologi og rumindustri som den nye kommercielle platform.
Man må sige, at risikovilligheden – særligt i USA – er stor. Verdens investorer har investeret ca. 500 mia. kroner i en SpaceX-aktie, som har underskud, og som bygger sin forretning på at skabe beboelse på Mars, hvor gennemsnitstemperaturen er minus 63 grader (mod plus 15 grader på Jorden), og mennesker ikke kan overleve på grund af det lave lufttryk på kun 0,6 pct. af det, vi har på Jorden – luften på Mars er 55 gange tyndere end luften på Mount Everest.
Dette minder mig om tre kendte historiske personligheder, som alle satte betydelige aftryk på vores forståelse af den menneskelige psykologi. Det drejer sig om Isaac Newton, John M. Keynes og H.C. Andersen.
Newton investerede i 1700-tallet i det børsnoterede selskab South Sea Company. Selskabet havde eneret på handel med engelsk statsgæld og handelsrettigheder knyttet til Sydamerika, der var datidens forventede nye værdicenter – det kan sammenlignes med nutidens kryptobetalinger og erobringen af Mars. Det udviklede sig til en af historiens første og største aktiebobler. Newton – som var klodens klogeste mand – investerede størstedelen af sin formue og tabte stort.
Keynes brugte sit liv på at forstå makroøkonomi og de finansielle markeders rolle. Han blev den første økonom i verden, der forstod, hvordan efterspørgslen skaber hele vækstgrundlaget, og den første, som forstod, hvor central renten er – fordi det er prisen på penge (kapital). Han skabte det videnskabelige grundlag for det, vi i dag kalder penge- og finanspolitik. Og han rettede flere gange tydelige advarsler om, hvad helt ureguleret kapitalisme kan medføre: Hvis kasinoinvestorerne flytter ind på aktiebørsen, bliver arbejdet (læs: med at investere kapitalen dér, hvor den skaber størst værdi for samfundet, dårligt udført. Tænk over det.
H.C. Andersen skrev børnebøger, der – med enkle, tænksomme historier – malede præcise billeder af oplevelser og følelser, som er universelle. Intet i historien gentager sig præcis på samme måde. Men man kan lære rigtig meget af at analysere historiske begivenheder og fejltagelser.
I Maj Invest er det en del af vores DNA at analysere alt i et historisk perspektiv og derefter forsøge at korrigere for alt det, som i dag er anderledes. Og måske kan man få et bedre perspektiv på vor tids udfordringer med SpaceX og AI-teknologi, hvis man læser de to historier: ”Kejserens nye klæder” og ”Nattergalen”. Begge kan varmt anbefales.
I Maj Invest ser vi både rumindustrien, satellitinvesteringer og ikke mindst AI-teknologi som vigtige investeringsområder. Men vi har fortsat den opfattelse, at virksomheder og dermed aktier, som ikke på sigt skaber solide overskud, ender med at blive dårlige investeringer. Vi tror på langsigtet value-investering, og vi er meget forsigtige, når hele verden mener, at en bestemt aktie absolut skal købes.
Fortsat god sommer |
|
