Denne sommer er varm. I Danmark fik vi en ny rekord på 37 grader målt i Aarhus og Odense. Den gamle rekord husker jeg fra min skoletid – den var på 36,4 grader. Der gik 51 år, før vi slog den gamle rekord, og meget af den klimatiske variation, vi oplever i disse år overalt på kloden, er udtryk for det, man kalder ”stokastisk” (tilfældig) variation. ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­    ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­  
View in browser
Maj_Invest_Logo_Negative

UGESKRIFT FOR INVESTORER

JC_100x130
Makro_100x130

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

17. juli 2026

Jeppes perspektiv

 

Denne sommer er varm. I Danmark fik vi en ny rekord på 37 grader målt i Aarhus og Odense. Den gamle rekord husker jeg fra min skoletid – den var på 36,4 grader. Der gik 51 år, før vi slog den gamle rekord, og meget af den klimatiske variation, vi oplever i disse år overalt på kloden, er udtryk for det, man kalder ”stokastisk” (tilfældig) variation.

 

Men det er bestemt varmt i Europa – også set i et historisk perspektiv. Og vi ved, at CO2-forureningen spiller en stor rolle. Så derfor er der næppe tvivl om, at vi skal elektrificere samfundet, og vi skal kunne producere mere billig grøn elektricitet – jo før, jo bedre.

 

På de amerikanske aktiemarkeder breder varmen sig også. Det store fokus på Elon Musks ”rumforretning” har svært ved at finde sine ben. Sådan er det ofte med meget risikable forretningsmodeller. De trives bedst i såkaldte ”bull-markeder”. Frit oversat er der tale om: ”perioder, hvor alle tror på fortsat vækst og fremgang på aktiemarkedet”. Som regel er samfundsdebatten i sådanne perioder præget af et globalt narrativ – læs AI-teknologi og rumindustri som den nye kommercielle platform.

 

Man må sige, at risikovilligheden – særligt i USA – er stor. Verdens investorer har investeret ca. 500 mia. kroner i en SpaceX-aktie, som har underskud, og som bygger sin forretning på at skabe beboelse på Mars, hvor gennemsnitstemperaturen er minus 63 grader (mod plus 15 grader på Jorden), og mennesker ikke kan overleve på grund af det lave lufttryk på kun 0,6 pct. af det, vi har på Jorden – luften på Mars er 55 gange tyndere end luften på Mount Everest.

 

Dette minder mig om tre kendte historiske personligheder, som alle satte betydelige aftryk på vores forståelse af den menneskelige psykologi. Det drejer sig om Isaac Newton, John M. Keynes og H.C. Andersen.

 

Newton investerede i 1700-tallet i det børsnoterede selskab South Sea Company. Selskabet havde eneret på handel med engelsk statsgæld og handelsrettigheder knyttet til Sydamerika, der var datidens forventede nye værdicenter – det kan sammenlignes med nutidens kryptobetalinger og erobringen af Mars. Det udviklede sig til en af historiens første og største aktiebobler. Newton – som var klodens klogeste mand – investerede størstedelen af sin formue og tabte stort.

 

Keynes brugte sit liv på at forstå makroøkonomi og de finansielle markeders rolle. Han blev den første økonom i verden, der forstod, hvordan efterspørgslen skaber hele vækstgrundlaget, og den første, som forstod, hvor central renten er – fordi det er prisen på penge (kapital). Han skabte det videnskabelige grundlag for det, vi i dag kalder penge- og finanspolitik. Og han rettede flere gange tydelige advarsler om, hvad helt ureguleret kapitalisme kan medføre: Hvis kasinoinvestorerne flytter ind på aktiebørsen, bliver arbejdet (læs: med at investere kapitalen dér, hvor den skaber størst værdi for samfundet, dårligt udført. Tænk over det.

 

H.C. Andersen skrev børnebøger, der – med enkle, tænksomme historier – malede præcise billeder af oplevelser og følelser, som er universelle. Intet i historien gentager sig præcis på samme måde. Men man kan lære rigtig meget af at analysere historiske begivenheder og fejltagelser.

 

I Maj Invest er det en del af vores DNA at analysere alt i et historisk perspektiv og derefter forsøge at korrigere for alt det, som i dag er anderledes. Og måske kan man få et bedre perspektiv på vor tids udfordringer med SpaceX og AI-teknologi, hvis man læser de to historier: ”Kejserens nye klæder” og ”Nattergalen”. Begge kan varmt anbefales.

 

I Maj Invest ser vi både rumindustrien, satellitinvesteringer og ikke mindst AI-teknologi som vigtige investeringsområder. Men vi har fortsat den opfattelse, at virksomheder og dermed aktier, som ikke på sigt skaber solide overskud, ender med at blive dårlige investeringer. Vi tror på langsigtet value-investering, og vi er meget forsigtige, når hele verden mener, at en bestemt aktie absolut skal købes.

 

Fortsat god sommer

Trends_Ugeskrift_breaker_1200x300

SpaceX-aktien har vist store kursfald

 

SpaceX-aktien blev børsnoteret til kurs 135, steg til kurs 225 og er nu faldet til kurs 125 – alt sammen på kun fire uger.

 

  • Aktien steg 50 pct. på de tre første børsdage.

  • I dag er kursen 8 pct. under børsnoteringskursen.

  • Aktien er faldet 38 pct. fra toppen.

SpaceX-aktieafkast, indeks

Figur 1 - SpaceX-1

Note: Totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i dollar. Seneste datapunkt er futureskursen på aktien.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

 

SpaceX-aktien adskiller sig fra traditionelle vækst- og valueaktier. Den division i SpaceX, der sælger Starlink-produktet, er profitabel og meget værdifuld. Resten af forretningen er meget spekulativ og minder mest om en slags 0-1-investering. Enten går det godt, eller også er alle penge tabt.

 

Begejstring kan løfte kursen på aktien langt hurtigere, end de underliggende værdier i selskabet kan følge med. De første handelsdage var præget af spekulation i fremtidig vækst og forventninger om store teknologiske gennembrud hos SpaceX.

 

Alt dette bliver tydeligt, når man sammenligner SpaceX’ nøgletal med andre store selskabers – se tabel. Omsætningen er relativt lille, og samlet set er der et markant underskud. Det vil formentlig ændre sig, og selskabet har bestemt mulighed for at blive overskudsgivende.

 

Budskabet er, at investorer bør være forsigtige med at lade sig rive med af meget omtalte enkeltaktier. Investeringsporteføljer for langsigtede investorer bør i stedet spredes globalt på mindst 25 aktier på tværs af lande og sektorer.

Verdens største selskaber målt på markedsværdi

Figur 2 - SpaceX IPO-3

Note: For alle selskaber undtagen SpaceX er værdiansættelser opgjort pr. 15.07.2026. Omsætning og overskud er summeret over de seneste fire kvartaler. P/S-ratio er markedsværdi delt med omsætning.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Aktier_Ugeskrift_breaker_1200x300

Nyhed: Italiensk storbank køber tysk storbank

 

Italiens største bank, UniCredit, er kommet tættere på en overtagelse af Tysklands næststørste bank, Commerzbank.

 

  • UniCredit ejer nu 48 pct. af aktierne i Commerzbank.

  • UniCredit ejer værdier for 900 mia. euro.

  • Commerzbank ejer værdier for 600 mia. euro.

  • Europas største bank, Santander, ejer værdier for 1.850 mia. euro.

Nøgletal for UniCredit og Commerzbank

Figur 3 - nøgletal for Unicredit og commerzbank-1

Note: Samlede værdier henviser til samlede aktiver (total assets).

Kilde: Bloomberg.

Udviklingen afspejler en forskydning i Europas økonomiske magtbalance, hvor flere af Europas stærkeste banker nu findes i Sydeuropa.

 

Samtidig kommer Europas økonomiske vækst i højere grad fra sydeuropæiske lande som Spanien og Italien, mens den tyske økonomi er gået i stå.

BNP-udvikling, indeks

Figur 4 - BNP udvikling

Note: Indeks 100 = første kvartal 2019. Måler udviklingen i BNP i faste priser.

Kilder: German Federal Statistical Office, French National Institute of Statistics & Economic Studies, Spanish National Statistics Institute, Italian National Institute of Statistics, Macrobond og Maj Invest.

UniCredit har i flere år forsøgt at overtage den tyske konkurrent. Planerne har mødt stor modstand fra den tyske regering, der frygter at miste indflydelse på en systemisk vigtig bank. Modstanden ser dog næppe ud til at kunne forhindre overtagelsen. De europæiske konkurrencemyndigheder har ad flere omgange tilladt UniCredit at øge sin ejerandel, og banken er nu tæt på at kunne sikre sig flertal ved Commerzbanks generalforsamlinger og dermed opnå reel kontrol over selskabet.

 

Den tyske modstand viser en klar svaghed ved EU. Selvom EU har haft som mål at skabe en global økonomisk supermagt, står medlemslandenes beskyttelse af egne virksomheder i vejen for, at europæiske virksomheder kan udnytte markedets størrelse til at konkurrere økonomisk med deres kinesiske og amerikanske konkurrenter.

UniCredit (Italien) 

UniCredit blev dannet i 1998 i Italien som en fusion af flere italienske banker og er i dag EU’s tredjestørste bank. Banken tilbyder blandt andet lån, betalinger, formueforvaltning samt erhvervs- og investeringsbankydelser. UniCredit har en stærk position på tværs af især Syd- og Centraleuropa, men satser i stigende grad også på Tyskland. Banken betjener mere end 20 mio. kunder.

Fakta

 

• Børsnotering: 2005

 

• Sektor/Industri: Finans

 

• Markedsværdi: 123 mia. euro

 

• Størrelse: Tredjemest værdifulde bank i EU

 

• Toplinjevækst (næste tre år): -17 % p.a.

 

• Indtjeningsvækst (næste tre år): 7 % p.a.

 

• P/E-ratio: 8x

Key takeaways

 

• Har aktiviteter i flere europæiske lande.

 

• Vil opkøbe tyske Commerzbank.

 

• Forsøger at udvikle en tværeuropæisk bank.

 

• Den sydeuropæiske finanssektor styrkes.

 

• Største EU-banker er mindre end USA’s største.

Økonomiske nøgletal

Afkast seneste fem år

Figur til virksomhedsportræt

Indtægter (andel af omsætning)

 

• Italien (45 pct.)

• Tyskland (22 pct.)

• Central- og Østeuropa (19 pct.)

• Østrig (11 pct.)

• Andre (3 pct.)

Picture9-1

Markedsværdi - tre største EU-banker

• Santander (195 mia. dollar)

• BBVA (140 mia. dollar)

• UniCredit (140 mia. dollar)

 

Markedsværdi - tre største banker globalt

• JPMorgan Chase (900 mia. dollar)

• Bank of America (420 mia. dollar)

• China Construction Bank (390 mia. dollar)

Picture10

Note: Markedsværdi er pr. 14.07.2026. Data i afkastgraf er inkl. geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Indeks 100 = 13.07.2021. Globale aktier/Marked angiver MSCI All Country World Index. P/E er 12m forward P/E. Omsætnings- og indtjeningsvækst er estimeret årlig vækst målt i euro de næste tre år.

Kilder: Bloomberg, companiesmarketcap og Maj Invest.

Temasek (Singapore) investerer yderligere i AI-teknologi

 

Den meget succesfulde singaporeanske investeringsvirksomhed Temasek, med en formue på 400 mia. dollar, planlægger at øge sine investeringer i AI-teknologi markant.

 

  • Temasek forvalter værdier for 400 mia. dollar.

  • Det er fire gange så meget som ATP.

  • AI-teknologi udgør i dag 6 pct. af porteføljen.

  • Om fem år vil AI-teknologi udgøre 15 pct. af porteføljen.

  • Der skal investeres 8 mia. dollar årligt i AI-virksomheder.

  • Temasek er allerede storinvestor i OpenAI og Anthropic.

 

Selvom mange diskuterer, om AI-teknologi er profitabel på kort sigt, viser udmeldingen, at nogle af verdens største investorer mener, at teknologien vil forme den globale økonomi fremover.

 

Der er samtidig meget at investere i. De fem amerikanske virksomheder, der investerer mest i AI-teknologi, forventes tilsammen at investere mere end 900 mia. dollar i 2027.

Udgifter til kapitalinvesteringer, mia. dollar

Figur 5 - AI Capex

Note: Viser årlige udgifter til kapitalinvesteringer (CAPEX) i mia. dollar. Tallene for 2026 og 2027 er konsensusestimater fra Bloomberg.
Kilde: Bloomberg.

Tidligere i år deltog Temasek i:

 

  • OpenAIs kapitalrejsning på 122 mia. dollar.

  • Anthropics kapitalrejsning på 65 mia. dollar.

 

Temasek anerkender, at værdiansættelserne inden for dele af AI-markedet på kort sigt kan stige hurtigere end indtjeningen. Selskabet vurderer dog, at det har fleksibilitet til i stedet at øge investeringerne i andre områder.

Varmeste juni i europæisk historie

 

Juni 2026 blev den varmeste juni, der nogensinde er målt i Europa.

 

  • Temperaturen lå 2,9 grader over gennemsnittet for juni siden 1980.

  • Kun i 2003 og 2025 lå temperaturen også mere end 2 grader over gennemsnittet.

  • Europa er det kontinent i verden, der opvarmes mest.

Temperatur i juni ift. gennemsnit for juni fra 1991-2020, grader celsius  

Figur 6 - europæiske temperaturer

Kilder: Copernicus Climate Change Service, European Centre for Medium-Range Weather Forecasts og Financial Times.

De tiltag og investeringer, der er gennemført for at begrænse den globale opvarmning, har – sammen med en revurdering af udviklingen generelt – haft den effekt, at FN’s klimapanel (IPCC) ikke længere vurderer worst case-scenariet som relevant.

 

  • IPCC har dermed skrottet sit mest alvorlige klimascenarie.

  • I det scenarie ville temperaturen stige med 4,4 grader i 2100.

 

Det mest ekstreme scenarie forudsatte, at ingen lande ville forsøge at reducere CO2-udledningerne, og at brugen af fossile brændsler ville stige yderligere. De allerede gennemførte klimatiltag betyder, at panelet ikke længere finder det relevant at anvende dette værst tænkelige scenarie.

 

Scenarier med temperaturstigninger på under 1,5 grader vurderes dog heller ikke længere som realistiske.

 

  • Målsætningen i Parisaftalen fra 2016 var en stigning på 1,5 grad.

  • Vi er på vej mod temperaturstigninger på mellem 1,5 og 3,5 grad i 2100.

  • En temperaturstigning på 3,5 grad medfører langt større konsekvenser end en på 1,5 grad.

 

De højere temperaturer vil øge behovet for elektrificering og grøn energiproduktion. Derfor forventer Det Internationale Energiagentur, at den globale solenergikapacitet tredobles frem mod 2030, mens atomkraftkapaciteten tredobles frem mod 2050.

    Global installeret kapacitet, GW

    Global installeret atomkraftkapacitet, GW 

    Figur 7 - sol vind nuclear kapacitet

    Note: Data fra 2030 og frem er fremskrivninger. Sol- og vindenergi stammer fra BloombergNEF. Atomkraft stammer fra IAEA og er baseret på det mest optimistiske scenarie.

    Kilder: BloombergNEF, International Atomic Energy Agency (IAEA) og Maj Invest.

    Omkostningerne ved et stigende havniveau er håndterbare

     

    Det varmere klima har øget fokus på de skadesomkostninger, som klimaforandringer kan medføre i Danmark. Det gælder især risikoen for oversvømmelser. Den risiko skal tages alvorligt, men der er ikke grund til panik.

     

    Skaderne, der opstår, er knyttet til oversvømmelser ved uvejr og de såkaldte 100-årshændelser som f.eks. stormflod. Skaderne er ikke knyttet til den generelt stigende vandstand.

     

    Omkostningerne ved oversvømmelser fra skybrud og stormfloder er håndterbare. En rapport fra CIP Foundation viser:

     

    • Skader for 400 mia. kroner (2026-priser) som følge af oversvømmelser over de næste 100 år.

    • Det svarer til omkring 4 mia. kroner (2026-priser) om året.

     

    Sammenholdt med de nuværende forsikringserstatninger er det et overskueligt beløb.

     

    • Danskerne får hvert år udbetalt 40-50 mia. kroner i forsikringserstatninger for skader.

    • De ekstra 4 mia. kroner i omkostninger svarer til omkring 10 pct. af de nuværende erstatninger.

    • Bilforsikringer udbetaler alene omkring 10 mia. kroner om året til dækning af skader.

    • Udbetalingerne fra bilforsikringer er altså allerede i dag mere end dobbelt så store.

     

    I FN’s klimapanels moderate scenarie, hvor den globale temperatur stiger med 2,7 grader celsius frem mod 2100, ventes havniveauet i Danmark at stige med op til 0,7 meter.

     

    Hvis havniveauet stiger med 0,7 meter, vil København se ud som på nedenstående kort.

    Områder udsat for oversvømmelse ved havniveaustigning på 0,7 meter i København

    Figur 8 - Kort over København

    Note: De blå landområder oversvømmes ved en havvandsstigning på 0,7 meter.
    Kilde: kamp.klimatilpasning.dk.
     

    10 vigtige tal for langsigtede investorer

    Tabel 10 vigtige

    Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 16.07.2026.

    Kilde: Bloomberg.

    Tak, fordi du læste med. 

     

    God dag og på gensyn i næste uge. 

    Jeppe

     

    BP-email-header

    Lyt til Big Picture-podcasten

     

    Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.

     

    Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

     

    Lyt med og få overblikket

    Postkasse_Ugeskrift_breaker_1200x300

    Om ugeskriftet
    Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

     

    Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

     

    Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
    Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

     

    Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.

    Website
    LinkedIn

    Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark

    Unsubscribe Manage preferences