EU fik en stor sejr. Ved valget i Ungarn skete der et skift, som får stor betydning. Ungarn har nu en regeringschef, der vil styrke EU. Det er både en sejr for EU, et nederlag for Putin og et nederlag for den del af den amerikanske administration, som aktivt støttede Viktor Orbán. Tak til de ungarske vælgere.
Tyskland er på vej frem med betydeligt tempo. Tyskerne valgte sidste år at igangsætte investeringsprogrammer for et beløb svarende til 7.500 mia. kroner over en periode på ti år. Ja, det er rigtigt – investeringer på niveau med tre gange Danmarks BNP.
Når det gælder AI-teknologi, sker der også fremskridt i EU. Og selv Frankrig er på vej frem. Macron har for fem år siden etableret en særlig finansiel institution med det formål at investere i venture, teknologi og AI-platforme. Frankrig har også et førende AI-teknologiselskab på vej frem. Det hedder Mistral og er skabt af Arthur Mensch sammen med to andre unge iværksættere. Macron lancerede programmet ”France 2030” og afsatte i budgettet knap 400 mia. kroner til teknologiinvesteringer.
Frankrig har i dag en række unicorns på vej, og Frankrig har hele 252 vækstselskaber blandt Europas hurtigst voksende selskaber. Danmark har tre selskaber i denne kategori. Danmark er bagud. Vi har ikke brug for at diskutere skat og mere pension – det er helt forfejlet. Vi har brug for en debat om, hvordan vi kan skabe iværksættere, give erhvervslivet bedre generelle vilkår og ikke mindst sikre, at der også skabes risikovillig kapital i Danmark.
Vi må også diskutere, om ikke velfærdskulturen skal reformeres og gøres tidssvarende. Ja, man må godt tage arbejdet med hjem, og ja, hvis man knokler med at skabe nye virksomheder, skal man have lov til at beholde en større del af gevinsten. Vi har ikke brug for en regering, der er afhængig af Enhedslisten. Det samfund, som venstrefløjen kæmper for, kan nemlig ikke overleve den konkurrence, vi i dag oplever globalt. Og det er altså en global verden, som Danmark er en del af. Meget få danskere ønsker en lavere indtægt i fremtiden.
Velkommen til virkeligheden!
Stadig stor global olierisiko
Selvom våbenhvilen mellem USA og Iran i Mellemøsten virker skrøbelig, er aktiekurserne globalt steget markant, siden den blev indgået.
Aktieafkast
Note: Indeks 100 = 01.01.2026. Nettoafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner. Opdateret pr. 16.04.2026.
Kilder: Macrobond og Maj Invest.
Vi må ikke glemme, at chefen for IEA, Fatih Birol, for få uger siden kaldte Iran-krigen for den største trussel mod global energisikkerhed i historien.
Birols pointe var klar:
Politikere og markeder undervurderer stadig krisens betydning.
Konsekvenserne af krigen er allerede store.
Mere olie er allerede gået tabt end under begge oliekriserne i 1970’erne.
Dobbelt så meget gas er tabt som ved EU’s stop for import af gas fra Rusland.
Skaderne på gas- og olieanlæg vil tage årevis at reparere.
I Maj Invest vurderer vi, at konsekvenserne for oliemarkedet allerede er store. I det nuværende omfang undgår verden formentlig en global recession. Men væksten bliver lavere, end den ellers ville have været.
Hvis krisen blusser op igen og trækker ud, kan konsekvenserne for global økonomi blive både alvorlige og vidtrækkende. Det kan ikke understreges nok, men det afspejles allerede i energipriserne.
Trods faldet i olieprisen ligger den stadig ca. 20 dollar højere end før krigen.
I Europa er gasprisen ca. 15 euro højere end før krigen.
I USA er gasprisen derimod næsten upåvirket. Det skyldes, at USA i høj grad er selvforsynende med naturgas. Olie handles globalt, og derfor rammes USA også af højere oliepriser.
Udvikling i olie- og gaspriser
Note: Opdateret 16.04.2026
Kilder: Intercontinental Exchange, Energy Information Administration, Macrobond og Maj Invest.
Europa og Japan er blandt de økonomier, der er mest udsatte for en oliekrise. Det skyldes, at de importerer størstedelen af deres olie, samtidig med at olie fylder meget i deres energiforbrug.
Indien og Kina importerer også store mængder olie, men er mindre afhængige af netop olie, fordi kul stadig fylder mest i deres samlede energiforsyning.
Pct. af samlet energiforbrug i 2024
Note: Grøn energi dækker over energi fra sol, vind og vandkraft. Kilder: BP Statistical Review of World Energy, Macrobond og Maj Invest.
Ungarn får ny ”pro-EU”-premierminister
Efter 16 år ved magten har Viktor Orbán tabt valget i Ungarn. Péter Magyar og Tisza-partiet står ikke blot til sejr, men til et flertal på to tredjedele i parlamentet.
Magyars Tisza står til 138 af 199 mandater.
Orbáns Fidesz falder til 55 mandater.
Et flertal på to tredjedele kan ændre grundloven.
Det giver oppositionen en mulighed for at rulle dele af Orbáns illiberale system tilbage og trække Ungarn tættere på Europa.
Pct. af pladser i Ungarns parlament
Kilde: NVI National Election Office.
Orbán har i årevis spændt ben for EU-samarbejdet og været en af Europas mest Ukraine-kritiske ledere. Sejren er derfor et klart nederlag for Rusland. Orbán har gentagne gange forsinket og modarbejdet støttepakker til Ukraine.
Magyar har derimod lovet at “reparere” forholdet til Europa og gøre op med de konstante konflikter med Bruxelles.
Et mere samarbejdsvilligt Ungarn kan gøre EU mere handlekraftigt i en tid, hvor både sikkerhed og vækst er under pres.
Orbáns fald blev også drevet af økonomien. Ungarn har stort set ikke haft nævneværdig BNP-vækst siden 2022, mens beskæftigelsen er faldet de seneste to år.
Til sammenligning er BNP steget med lidt over 4 pct. i EU som helhed og med omkring 11 pct. i Danmark.
Udvikling i beskæftigelse og BNP, indeks
Note: Q1 2022 = 100. Kilder: Eurostat, Macrobond og Maj Invest.
Markederne ser valgresultatet som et muligt vendepunkt. Investorerne har længe prissat en “Orbán-rabat” i Ungarn, og reaktionen var en stærkere ungarsk valuta og stigende ungarske aktier.
Indekseret udvikling i valuta og aktier
Note: Indeks 100 = 01.01.2026. Aktieafkast er inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i lokal valuta. Opdateret pr. 13.04.2026.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
AI-teknologi breder sig hurtigt i erhvervslivet
AI-teknologi fortsætter med at blive anvendt i erhvervslivet.
50 pct. af amerikanske virksomheder betaler i dag for AI-teknologi.
I de fleste amerikanske brancher er AI nu en fast del af hverdagen.
Det bemærkelsesværdige er, hvor hurtigt Anthropic med Claude-modellen har vundet terræn blandt virksomheder.
På blot et år er andelen af virksomheder, der betaler for Claude, steget fra 7 pct. til 31 pct.
Samtidig har OpenAI, der med ChatGPT gjorde generativ AI bredt tilgængelig, stort set stået stille siden sidste sommer på omkring 35 pct. OpenAI er stadig klart størst blandt private brugere.
Pct. af amerikanske virksomheder, der betaler for at bruge AI-software
Kilde: Ramp AI Index.
Særligt i IT, finans og rådgivning er betalingsvilligheden høj, og netop her står Anthropic stærkt.
Det er også blandt de brancher, hvor AI-teknologi hurtigst bliver taget i brug. Claude er rykket frem med produkter rettet mod udviklere og andre vidensjob, hvor pålidelighed og integration i eksisterende systemer er afgørende.
At betale for AI-teknologi er dog ikke det samme som at bruge teknologien avanceret. Hvis AI-teknologi mest bruges som søgeværktøj og teksthjælp, er gevinsten begrænset.
De store produktivitetsløft kommer først, når teknologien bliver en del af arbejdsgangene og automatiserer mere komplekse opgaver.
Pct. af amerikanske virksomheder, der betaler for at bruge AI-software
Note: Data for marts 2026.
Kilde: Ramp AI Index.
Europa er til gengæld stadig i en tidligere fase, men forskellene er store. I Skandinavien bruger 35 pct. af virksomhederne AI-teknologi, klart mere end i resten af Europa.
I Syd- og Østeuropa er udbredelsen i gennemsnit omkring 30 pct.
Skandinavien ligger helt i front i Europa med en udbredelse på næsten 60 pct., hvilket er højere end i USA.
Pct. af virksomheder, der har brugt AI i 2025
Note: USA er et gennemsnit af andelen af virksomheder, der betalte for AI set over 2025. Alle europæiske observationer er ligevægtede gennemsnit af AI-udbredelsen i de pågældende lande.
Kilder: Ramp AI Index, European Investment Bank Investment Survey 2025 og Maj Invest.
Klima er gledet i baggrunden hos topchefer
Hvert år sender mange topchefer i verdens største virksomheder breve til deres aktionærer.
For få år siden fyldte klimaforandringer meget i brevene fra verdens største finansvirksomheder. Nu er tonen blevet mærkbart mere afdæmpet.
Hos Larry Fink, topchef i verdens største kapitalforvalter, BlackRock, er omtalen af “climate change” dykket markant. Det samme gælder hos CEO’en i verdens største bank, JPMorgan.
Klimabenævnelser toppede i 2021.
I år nævnte ingen af de to topchefer klimaforandringer.
Hos BlackRock-chefen har klimaforandringer været fraværende i to år.
Antal gange, der skrives "climate change" i årligt brev til aktionærer
Kilder: Årsrapporter fra BlackRock og JPMorgan.
I 2020 kaldte Larry Fink klima for en afgørende faktor for finansmarkederne og talte om en grundlæggende ændring i kapitalallokeringen.
Brevene ligner derfor i stigende grad markedsføring, der følger tidens vinde, snarere end faste principper.
Ungarn
Intro og historie
Ungarn har en mellemstor, åben økonomi i Centraleuropa med et BNP på ca. 250 mia. dollar. Landet er stærkt afhængigt af eksport, især biler og elektronik. EU er den vigtigste handelspartner. Inflation og valutasvækkelse har skabt udfordringer, mens regeringens indgreb i markedet og modstand mod Ukraine-støtte har skabt spændinger med Bruxelles. Den nyvalgte premierminister, Péter Magyar, vil forsøge at forbedre Ungarns forhold til EU.
Fakta
• BNP: 250 mia. dollar (nr. 54 i verden)
• Befolkning: 9,5 mio.
• Samhandel: EU 73 %, Kina 5 %, USA 3 %
• Eksport: 73 % af BNP (2024)
• Premierminister: Péter Magyar (konservativ)
Key takeaways
• Mellemstor, eksportdrevet økonomi.
• Bilindustri er en nøglesektor.
• Høj inflation og svag valuta.
• Stærkt afhængig af EU-handel.
• Væksten er gået i stå de senere år.
Udviklingi BNP
Indekseretaktieafkast
Note: Data i afkastgraf er inklusiv geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Sektoropdelingen er GICS-sektorens andel af BUX-indekset. Renteniveau er 10-årige statsobligation. P/E er 12-måneders forward. Data er opdateret pr. 14.04.2026
Kilder: Hungarian Central Statistics Office, Macrobond, Bloomberg og Maj Invest.
10 vigtige tal for langsigtede investorer
Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 16.04.2026.
Kilde: Bloomberg.
Tak, fordi du læste med.
God dag og på gensyn i næste uge.
Jeppe
Lyt til Big Picture-podcasten
Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.
Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com
Om ugeskriftet Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.
Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.
Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.
Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.
Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark