UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

14. august 2026

Jeppes perspektiv

Den seneste uge har igen været begivenhedsfuld. Og jeg tænker ikke på den danske debat om ulve, varmen i Sydeuropa eller flygtningepanikken i Spanien. Det ligger uden for mit vidensunivers.

Nej, jeg tænker på fire vigtige historier, som får stor betydning i de næste mange år.

Historie 1. Den unge AI-teknologistjerne Leopold Aschenbrenner (24 år) gik for godt et år siden i gang som investor og mente, at han kunne slå aktiemarkedet. Han lokkede amerikanske kunder til at investere 45 mia. dollar i sin nye fond. Alle investorernes penge er i dag tabt, fordi aktiemarkedet gik imod ham i blot en enkelt måned. Han tabte på få uger 67 pct. og måtte lukke alt ned. Porteføljen blev overtaget af Ken Griffin (57 år), som allerede har tjent mere end 3 mia. dollar på den handel. Det er ikke nok at være intelligent – man skal også være klog og erfaren for at klare sig på aktiemarkedet. Med andre ord har vi som mennesker stadig en rolle at spille. AI-teknologi vil ændre verden radikalt, men pas på – ingen kan forudsige hvordan.

Historie 2. Canadas premierminister hedder Mark Carney. Han er verdenskendt for at stå fast over for Trump og kendt for at ville hjælpe verden med at skifte fra fossile brændsler til grønne brændstoffer. Nu har han alligevel besluttet, at Canada skal udbygge sin naturgasproduktion og -efterforskning. Han ved, at det er ”pinedød nødvendigt” at have adgang til energi de næste 25 år, og derfor kan man ikke klare sig uden fossiler. Han vil ikke lukke for den fossile energi, før der er nok billig grøn energi – og det tager mindst 25 år. En ansvarlig statsleder i spidsen for Canada. Virkeligheden vinder.

Historie 3. Danmark har brugt masser af statens penge på at opbygge Ørsted – som tabte 30 mia. kr. på sine amerikanske havvindeventyr, og som stadig kun producerer 7 pct. af Danmarks energi. Kina har i samme periode brugt kapital på at opbygge store globale teknologivirksomheder. Den seneste hedder CXMT og er netop børsnoteret. Den kinesiske stat ejer 40 pct., hvorved staten har tjent omkring 1000 mia. kr. og samtidig sikret sig adgang til helt afgørende teknologi. Kina kan i dag teknologisk stå på egne ben og klare sig uden USA. Den kinesiske økonomiske model er imponerende. Kina behøver ikke overbeskatte erhvervslivet og dygtige iværksættere. Nej, den kinesiske stat investerer, hjælper erhvervslivet og tjener godt på det. Måske kan vi i Danmark lære noget om, hvordan man klarer sig i den globale konkurrence. Hvis ikke vi i Europa vågner, vil Kinas erhvervsliv udkonkurrere vores europæiske industri.

Historie 4. USA har et imponerende erhvervsliv. Også derfor bør vi fastholde vores stærke samarbejde med USA - selvom landet udvikler sig på en måde, vi har svært ved at forstå. Men på et vigtigt område ”fejler” USA. Lavindkomstgrupperne lades ”i stikken”. De 27 mio. familier, som har de laveste indkomster, er ramt af et fald i købekraften, som ikke er set i mange år. Årsagen er de stigende energipriser. Det bliver formentlig det største politiske tema ved USA’s midtvejsvalg. Og det kan skabe masser af politisk uro. Dollaren er ikke nødvendigvis det sikreste sted at investere. Guldprisen stiger, og Europa er blevet en af verdens mest attraktive regioner at bosætte sig i.

God læselyst

Jeppe

Stor gæld lukker hedgefond

”AI-vidunderbarnet”, 24-årige Leopold Aschenbrenner, der tidligere har været ansat i OpenAI, startede hedgefonden Situational Awareness i 2024. Formuen voksede til næsten 45 mia. dollar med afkast på over 400 pct. bare i 2026. Nu er værdien kollapset, og fonden er lukket.

• Aschenbrenner investerede i AI-aktier med store kursudsving.

• Aschenbrenner lånte penge svarende til fire gange porteføljens værdi.

• Et afkast på -67 pct. i juli tvang Aschenbrenner til at sælge alle investeringerne.

• Mange investorer har tabt næsten alle de penge, de investerede.

• Den erfarne investor Ken Griffin fra Citadel købte hele porteføljen med rabat.

Aschenbrenner havde fra sin fortid i OpenAI en særdeles god forståelse af værdikæden og mulighederne i AI-teknologi. Han brugte sin viden til at lave investeringer, der i første omgang steg kraftigt. Hedgefondens afkast var på et tidspunkt på mere end 1.500 pct. siden start.

Aschenbrenner havde ud over investorernes penge lånt penge i banken for at øge mulighederne for afkast, men dermed også risikoen. Da flere af AI-aktierne oplevede kraftig modvind i juli måned, ramte det Aschenbrenners portefølje ekstra hårdt.

Udviklingen tvang Aschenbrenner til at sælge store dele af sine investeringer og reelt lukke fonden med store tab for investorerne. Citadel med Ken Griffin i spidsen udnyttede muligheden og købte alle investeringerne med en stor rabat. Citadel står derfor allerede nu med en stor gevinst.

Investering for lånte penge er meget risikabelt, først og fremmest fordi banken kan tvinge dig til at sælge dine investeringer, før du selv ønsker det. Derfor kan selv en god langsigtet investering koste dig dyrt.

Canada øger LNG-udbuddet

Canada har store ambitioner om at udvide sin allerede omfattende aktivitet inden for olie og gas. Særligt flydende naturgas, LNG, fylder i investeringsplanerne. Projekterne vil – ud over at skabe indtægter – også mindske afhængigheden af USA, som i øjeblikket aftager 90 pct. af den canadiske eksport af olie og gas direkte via rørledninger.

• Energiprojekter i Canada kan give investeringer på mere end 140 mia. dollar.

• Asien skal aftage LNG og olie fra Canada.

• Premierminister Carney: energi er enorm vigtig under geopolitisk usikkerhed.

LNG-eksportkapacitet fra Canada, mio. ton årligt 

Note: Gasforbruget i Holland er omregnet fra bcm til LNG-ækvivalenter.

Kilder: LNG Canada - Government of Canada, Major Projects Office - Cedar LNG/Pembina Pipeline, Statstics Netherland.

Canada har enorme naturressourcer. Landet er den fjerdestørste producent af olie og den femtestørste producent af naturgas. I øjeblikket er landet dog meget afhængigt af USA som aftager af dets energi. Både gassen og olien føres via rørledninger til USA, hvor den forarbejdes og sendes videre på verdensmarkedet med fortjeneste.

Canada vil nu selv have hele kagen og stå stærkere over for USA. I løbet af det næste årti vil Canada åbne fem LNG-terminaler. Udviklingen af LNG-terminaler gør Canada i stand til selv at omdanne gassen til LNG og sende den med skib til Asien.

Skibsruten fra den canadiske vestkyst til Japan tager omkring 10 dage. Til sammenligning tager det omkring 20 dage fra den amerikanske golfkyst, hvor LNG typisk udskibes fra USA.

Derudover vil Canada anlægge en 1.000 km lang rørledning, der skal kunne transportere 1 mio. tønder olie dagligt fra oliefelterne i staten Alberta til vestkysten. Derfra kan olien sendes med skib til Asien.

Canada og premierminister Carney, der generelt har stor fokus på energiomstilling, viser med beslutningerne, at fossile brændsler stadig er afgørende – både for at have energi nok og stå stærkt geopolitisk.

Kinesisk statskapitalisme

Den kinesiske virksomhed CXMT, der blev grundlagt i 2016 og producerer computerchips til AI-værdikæden, blev i slutningen af juli børsnoteret. Noteringen var en succes, og aktien steg 466 pct. på første handelsdag. Hovedaktionærerne i virksomheden er bl.a. den kinesiske stat, som derfor tjener stort på udviklingen i CXMT.

• CXMT er den næstmest værdifulde virksomhed i Kina.

• CXMT’s markedsværdi er 530 mia. dollar – mere end to gange Novo Nordisk.

• Den kinesiske stat ejer næsten 40 pct. af virksomheden.

• Virksomheden blev grundlagt for kun ti år siden i 2016.

CXMT oplever i øjeblikket enorm vækst – på blot et år har selskabet næsten tredoblet sin markedsandel på det globale marked for computerchips.

CXMT’s globale markedsandel er næsten tredoblet

Kilder: Counterpoint og Financial Times.

Selskabets speciale er produktion af hukommelseschips, der er afgørende for datacentrenes evne til at huske data. Området er i stor vækst, da behovet for datacentre vokser. Et mellemstort datacenter kan indeholde flere hundredetusinde hukommelseschips.

CXMT er et eksempel på, at den kinesiske model er en interessant blanding af kapitalisme og statslig indblanding. Virksomheden blev grundlagt af Zhu Yiming, som sammen med en række andre privatpersoner har tjent store summer på virksomheden. Incitamentet for den enkelte er derfor bevaret, samtidig med at staten får en stor del af kagen gennem sin ejerandel.

Interessant nok peger flere på, at USA bør lade sig inspirere.

• Sam Altman fra OpenAI foreslår at forære staten 5 pct. af selskabet, OpenAI.

• Bernie Sanders mener, at statens ejerandel skal være 50 pct.

USA vil i fremtiden have stadig større brug for skatteindtægter for at håndtere den store statsgæld. Her kan ejerskab i succesfulde AI-selskaber måske være en del af løsningen. Med USA’s fokus på privat foretagsomhed bliver dette næppe indført.

Spørgsmålet er dog, om vi alligevel ikke kan lære noget af kineserne. På blot ti år er det lykkedes at skabe en virksomhed, der i dag er blandt Kinas mest værdifulde. I Danmark har staten forsøgt at hjælpe Ørsted i gang – det er endnu ikke lykkedes.

Højere energipriser rammer de lavtlønnede

Højere energipriser rammer især amerikanske forbrugere med lav indkomst. Energi fylder nemlig langt mere i deres budget end hos de mere velhavende.

• Den øverste femtedel bruger 3 pct. af indkomsten på energi.

• Den nederste femtedel bruger 17 pct. af indkomsten på energi.

Energi er en nødvendighed, som husholdninger kun i begrænset omfang kan erstatte på kort sigt. Derfor rammer højere benzin- og gaspriser de lavtlønnede.

Energiudgifter som andel af indkomst  

Note: Data er opgjort for 2026.

Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics, Survey of Consumer Expenditure, og Haver Analytics.

Et simpelt regneeksempel viser dette. Olieprisen er steget ca. 50 pct., siden krigen i Mellemøsten brød ud. For gruppen med de laveste indkomster svarer det til et fald i købekraften på ca. 9 pct., da gruppen bruger omkring 17 pct. af sin indkomst på energi. Det er et markant indhug i købekraften, som presser forbruget på andre områder.

Betydningen for det samlede amerikanske forbrug og BNP er dog begrænset. De laveste indkomstgrupper står for en relativt lille del af privatforbruget, og derfor slår presset på deres købekraft ikke igennem på den samlede økonomi.

Amerikansk privatforbrug pr. indkomstgruppe

Note: Forbrugsandele er opgjort for 2024. Historiske analyser viser, at den underliggende fordeling af forbrug pr. indkomstkvintil har været konstant over tid.

Kilder: U.S: Bureau of Labor Statistics, Consumer Expenditure Survey, og Maj Invest.

De laveste indkomstgrupper kan dog blive politisk vigtige. Trump har stærke incitamenter til at holde benzinpriserne nede, fordi energipriserne er synlige for vælgerne og rammer økonomisk pressede forbrugere hårdest. Det kan øge det politiske pres på Trump frem mod midtvejsvalget.

Guldprisen stiger igen

De seneste uger er guldprisen steget med 10 pct. Flere faktorer har givet guldet fornyet styrke, og strukturelt kan guldprisen fortsætte med at stige.

• Mistillid til den amerikanske statsgæld er blusset op.

• Centralbankerne i Tyrkiet og Rusland har solgt guld – men salget er nu aftaget.

Udviklingen i guldprisen, dollar pr. ounce

Kilde: Bloomberg.  

Guldprisen har oplevet kursfald i løbet af 2026. Centralbankerne i Tyrkiet og Rusland har solgt guld for at stabilisere deres valuta og understøtte deres økonomi.

Samtidig er renterne steget pænt i 2026. Højere renter gør obligationer mere attraktive end guld, som ikke giver nogen rente.

Dette ser nu ud til at aftage. De strukturelle drivkræfter er på vej tilbage:

• Usikkerhed om den amerikanske statsgæld øger efterspørgslen efter guld.

• Geopolitisk usikkerhed gør guld mere attraktivt.

• Centralbanker køber igen guld.

Mange centralbanker har fortsat meget lidt guld i deres reserver. Omvendt har mange stærke centralbanker en guldandel på 80 pct. Skal flere centralbanker øge deres guldandel til det niveau, kan det skabe yderligere efterspørgsel efter guld.

Gulds andel af centralbankernes reserver 

Note: Opgjort pr. 31.12.2025.

Kilde: World Gold Council.

Det er også interessant, at Indien har øget sin importafgift på guld fra 6 pct. til 15 pct. Tiltaget skal styrke den indiske valuta.

Indien er verdens næststørste forbruger af guld. Metallet har stor kulturel betydning ved bryllupper og lignende, ligesom det ses som et middel til at bevare købekraften.

Den højere importafgift forventes kun at have en mindre effekt på guldefterspørgslen i Indien.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 13.08.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

#30 – Markederne trodser uroen. USA’s gæld er under pres. Europa vokser igen. Dansk politik er kørt fast. Hvad nu?

Jeppe og Peter samler op på sommerens bevægelser på finansmarkederne og ser på de vigtigste temaer i global økonomi og politik.

Markederne nu: Trods politisk og geopolitisk uro har finansmarkederne klaret sig godt hen over sommeren. Hvor er væksten stærkest lige nu? Og hvorfor giver de underliggende kræfter i verdensøkonomien fortsat grund til optimisme?

USA’s gæld under pres: Japanske investorer sælger ud af amerikanske obligationer. Hvad betyder det for USA’s voksende gældsproblem, og kan amerikansk støtte til yennen ændre udviklingen? Guld og sølv er samtidig på vej tilbage. Hvilken rolle spiller situationen omkring Hormuzstrædet?

Europa i vækst: Sydeuropa er blevet mere konkurrencedygtigt, Tyskland vokser igen, og Frankrig investerer i IT og AI. Europas vækst nærmer sig USA’s, men kan den positive økonomiske udvikling fortsætte med det nuværende politiske billede?

Dansk politik: Hvor står dansk politik efter sommeren? Den økonomiske politik er under pres, og klimapolitikken ser ud til at være kørt fast. Hvad bør det politiske fokus være herfra? Big Picture giver dig overblikket over økonomien, geopolitikken og de investeringstemaer, der driver markederne.

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.