AI-bølgen har ramt økonomien og finansmarkederne. ”Intelligens” kan nu købes for penge, og det får kolossal stor betydning for både de virksomheder, der udvikler AI-teknologi, dem, der bruger AI, og dem, der producerer det input, som AI bygger på.
I sidste uge fik vi kvartalsmeddelelser fra nogle af Danmarks største børsnoterede selskaber. Børsreaktionerne var blandede. Novo Nordisk-aktien steg, mens Ørsted-aktien faldt. Børsreaktioner handler alene om, hvorvidt selskaberne lever op til investorernes helt kortsigtede forventninger. Det er sjældent, at markedet vurderer aktierne i et lidt længere perspektiv. Det vil vi derfor gøre med et par regnskabsmæssige ”datanedslag” i det følgende.
Ørsted har siden sin børsnotering betalt udbytter på cirka 30 mia. kroner og hentede i 2025 60 mia. kroner i nye penge hos aktionærerne (læs: den danske stat). Med andre ord har selskabet ”brugt” 30 mia. kroner af aktionærernes penge. Det skyldes store tab i USA på havvind, som viste sig at være et urentabelt område. Ørsted har samlede investeringer i bygninger og produktionsanlæg for mere end 200 mia. kroner og tjente på den baggrund 2,3 mia. kroner i første kvartal. Det svarer til knap 10 mia. kroner på et helt år. Med en børsværdi på 215 mia. kroner betyder det, at Ørsted handler til mere end 20 gange overskuddet. Når det kræver så store investeringer at tjene 10 mia. kroner, bør en hovedaktionær overveje, om selve forretningsmodellen kan overleve. Det er ikke sket – i hvert fald er der ikke fra staten kommunikeret noget om det. Kursfald og panikagtig statsstøtte har været resultatet. Forretningsmodellen er fortsat helt uændret. Kun tiden kan vise, om selskabets tro på havvind og etablering af store energiøer kan overleve. Det er et meget åbent spørgsmål. Mange andre energiteknologier kan levere langt billigere og meget mere sikker elektricitet uden huller.
Novo Nordisk har de seneste ti år betalt næsten 275 mia. kroner i udbytter til sine aktionærer. Selskabet har bogført investeringer i bygninger, udstyr m.v. på omkring 200 mia. kroner og tjente på den baggrund i første kvartal et overskud på 48 mia. kroner, hvoraf de 19 mia. kroner dog var af engangskarakter. Men det er alligevel meget tæt på dansk rekord for indtjeningen i et enkelt kvartal. Børsværdien er omkring 1.400 mia. kroner, hvilket svarer til 12 gange et forventet årligt overskud. Bestyrelsen er udskiftet efter ønske fra hovedaktionæren. Men forretningsmodellen er uændret. Og sukkersyge samt overvægt er fortsat i stor vækst. Kun få procent af verdens befolkning får i dag tilstrækkelig behandling.
Dette er ikke en anbefaling af aktierne – det overlader vi trygt til børsmarkedet og de mange analytikere. Det er alene et udsnit af datapunkter, der viser, hvor vigtigt det er at vurdere andet end de kvartalsvise regnskaber. Forretningsmodelanalyse, produktudvikling, markedsandele, konkurrenceforhold, overskudsgrader, kapitalanvendelse og udbyttepolitik er langt vigtigere, hvis man er langsigtet investor. Og det er præcis her, vi lægger al vores indsats i Maj Invest, når vi analyserer og investerer.
Det amerikanske arbejdsmarked er på vej frem
Trods Irankrigen er der små forbedringer at spore i amerikansk økonomi.
300.000 flere beskæftigede på to måneder.
Ledigheden ligger fortsat lavt på 4,3 pct.
Efter en lang periode med skuffende jobtal er der tegn på stabilisering. Det er vigtigt, fordi amerikanske forbrugere stadig er den vigtigste motor i både USA og den globale økonomi. Jobmarkedet er ikke stærkt, men det er på vej frem.
Ændring i antal beskæftigede i USA, tusind personer
Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics og Macrobond.
Amerikansk BNP voksede med 2 pct. i første kvartal. Den underliggende økonomi vokser stadig i et fornuftigt tempo.
Den private indenlandske efterspørgsel voksede med 2,5 pct. i første kvartal.
Det private forbrug voksede kun med 1,6 pct.
Investeringer i AI-teknologiudstyr løfter væksten.
Investeringer steg med 6 pct. i alt.
Særligt computerinvesteringer trak op med en vækst på 68 pct.
Kvartalsvis vækst i amerikansk BNP
Note: Angiver vækst i realt BNP. Kvartalsvise vækstrater er målt i årsrater.
Kilder: U.S. Bureau of Economic Analysis (BEA), Macrobond og Maj Invest.
Hormuzkrise er fortsat meget alvorlig
Irankrigen lurer fortsat i baggrunden som en risiko for amerikansk og global økonomi. Hvis der ikke findes en løsning på Irankrigen, og lukningen af Hormuzstrædet fortsætter, vil højere energi- og fragtpriser kunne ramme både virksomheder og forbrugere hårdt. I det scenarie forventer vi, at global økonomi går i recession.
Mærsk advarer om, at konflikten kan ramme global handel i flere måneder, og selskabet peger på højere omkostninger, dyrere energi og risiko for svagt forbrug. Mærsk vurderer, at containerefterspørgslen stadig kan vokse med 2-4 pct. i år, men advarer om højere risiko. Trods konflikten i Iran forventer selskabet altså ikke, at verdenshandlen går i stå.
Virksomheden står for omkring 15 pct. af den globale skibscontainerfragt til søs. Så Mærsks meldinger er et af de vigtigste pejlemærker for global handel og forbrug.
Olierørledning uden om Hormuzstrædet
Spændingerne i Mellemøsten har igen sat fokus på Hormuzstrædet. Nu diskuterer Saudi-Arabien et stort olierørledningsprojekt, der skal føre olie uden om Hormuzstrædet.
Projektet ventes at koste 55 mia. dollar.
Byggeriet vil tage mindst fem år.
Rørledningen får en kapacitet på op til 10 mio. tønder olie dagligt.
Før krisen blev 19 mio. tønder olie eksporteret gennem Hormuzstrædet dagligt.
Kort over Mellemøsten
Note: De rødstiplede linjer på kortet markerer, hvor rørledningen skal føres ifølge planerne.
Kilder: JPMorgan Asset Management og Maj Invest.
Hvis Hormuzstrædet er åbent og sikkert, vil skibstransport gennem Hormuzstrædet fortsat være billigere og mere fleksibel end den planlagte rørledning. Derfor risikerer man, at den nye rørledning i lange perioder ikke kører på fuld kapacitet. Transportomkostningerne for olie fra Irak til Sydøstasien vurderes til:
3 dollar pr. tønde gennem rørledning ved 100 pct. udnyttelse.
5 dollar pr. tønde gennem rørledning ved 50 pct. udnyttelse.
2 dollar pr. tønde gennem Hormuzstrædet.
UAE træder ud af OPEC
Samtidig er der voksende spændinger internt i organisationen for de olieeksporterende lande,OPEC. De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er trådt ud af organisationen efter uenighed om produktionskvoter og oliepolitik. UAE ønsker at øge sin olieproduktion, men det har andre OPEC-lande, herunder Saudi-Arabien, modarbejdet for at holde prisen oppe. UAE’s udtræden vil derfor som udgangspunkt pege i retning af en lavere oliepris på sigt.
OPEC’s andel af verdens olieproduktion er faldet over de seneste årtier, mens produktionen uden for OPEC er steget kraftigt.
I 1970 stod OPEC for 50 pct. af verdens olieproduktion.
I 2024 stod OPEC for 36 pct. af verdens olieproduktion.
UAE tegnede sig for 4 pct. af OPEC’s produktion i 2025.
Olieproduktion, mio. tønder pr. dag
Kilder: OPEC og Macrobond.
Hvis spændingerne i Mellemøsten fortsætter, kan investeringer i alternativ infrastruktur, lagring og energisikkerhed stige markant de kommende år. Det kan samtidig øge de strukturelle omkostninger på det globale oliemarked. Men de investeringer vil give en mere stabil global olieforsyning på længere sigt.
AI-teknologi er ikke kun hype
Topcheferne Larry Fink og Jamie Dimon fra henholdsvis verdens største kapitalforvalter og bank, BlackRock og JPMorgan, vurderer begge, at AI-teknologi ikke er en boble. Det betyder ikke, at alle AI-investeringer bliver rentable. Men det betyder, at investorerne ser en teknologi, som kan ændre produktivitet, indtjening og magtbalancen mellem USA, Kina og Europa.
Anthropic og OpenAI nærmer sig begge en værdiansættelse på 1.000 mia. dollar.
Kinesiske DeepSeek kan blive værdisat til 45 mia. dollar.
Estimeret markedsværdi, mia. dollar
Note: Viser estimeret vurdering efter tilføjelse af finansiering. Kilde: Financial Times.
De største investorer betaler stadig enorme beløb for de bedste AI-modeller, men konkurrencen presser samtidig prisen på kunstig intelligens ned. Det er netop sådan, store teknologiske skift begynder.
For finansmarkederne er spørgsmålet, hvem der kan omsætte teknologien til lavere omkostninger, højere produktivitet og stærkere indtjening. Du kan læse mere om vores vurdering af dette i seneste udgave af Maj Invest Special Edition: AI er en motor – ikke en boble.
Amerikanske modeller er de bedste, kinesiske de billigste
Kvaliteten hos amerikanske OpenAI (ChatGPT) og Anthropic (Claude) er fortsat i en liga for sig. Kunderne er villige til at betale høje priser for de bedste amerikanske modeller.
De fire modeller med det højeste niveau af kunstig intelligensifølge Artificial Analysis Intelligence Index er alle udviklet af amerikanske virksomheder. Men den femte- og sjettebedste model tilhører kinesiske virksomheder. Og de er ikke langt fra deres amerikanske konkurrenter.
Det interessante er, at de kinesiske modeller har langt lavere omkostninger end deres amerikanske modparter. Det måler man ved de såkaldte tokens, som modellerne bruger til at læse instrukser fra brugeren og producere det, brugeren efterspørger i form af tekst eller andre opgaver.
Intelligens og omkostninger for udvalgte AI-teknologi-modeller
Kilder: OpenAI, Anthropic, Google, Moonshot AI, Xiaomi og DeepSeek.
Tyrkiet og Rusland har solgt store mængder guld
Guldprisen er faldet en del tilbage efter det seneste års kraftige prisstigning.
I en lang periode har centralbankernes opkøb været en stærk støtte til guldprisen. Nu viser tallene, at den støtte midlertidigt er blevet svagere. Men det er kun Tyrkiet, Rusland og Aserbajdsjan, der har solgt større mængder guld.
Centralbankernes køb og salg af guld
Note: Statistikken opdateres løbende, i takt med at centralbankerne rapporterer til World Gold Council. Derfor kan der ske justeringer af de nyeste observationer. Data er opdateret pr. 11.05.2026.
Kilder: World Gold Council og Maj Invest.
Det store skifte er især drevet af Tyrkiet, der har været nødsaget til at reagere på Irankrigen.
Den tyrkiske centralbank har solgt 80 ton guld i første kvartal.
Det svarer til en markedsværdi på 12,5 mia. dollar.
Formålet har været at skaffe dollar og støtte den tyrkiske lira. Salget handler ikke om mistet tro på guld som aktiv. Det handler om et akut behov for likviditet i en presset økonomi.
Den tyrkiske lira kom under pres af to årsager. Når usikkerheden i verden stiger, flygter investorerne mod sikre havne og væk fra lande som Tyrkiet. Samtidig importerer Tyrkiet store mængder olie og gas, og den tyrkiske økonomi kan derfor komme under pres af de højere energipriser, som krigen medfører.
Ligeledes har Rusland solgt 20 ton guld for at understøtte sin pressede krigsøkonomi.
Største ændringer i centralbankernes guldreserver i første kvartal 2026, ton
Note: Statistikken opdateres løbende, i takt med at centralbankerne rapporterer til World Gold Council. Derfor kan der ske justeringer af de nyeste observationer. Data er opdateret pr. 11.05.2026.
Kilder: World Gold Council og Maj Invest.
De forhold, der har løftet guldprisen de seneste år, er stadig til stede:
Global statsgæld fortsætter med at stige.
USA’s handels- og krigspolitik svækker tilliden til USA.
USA’s toldpolitik ventes at give inflation.
Guld giver fysisk sikkerhed i modsætning til aktier, obligationer og valuta.
Saudi-Arabien
Intro
Saudi-Arabien er Mellemøstens største økonomi og verdens største olieeksportør. Økonomien er fortsat stærkt drevet af olieindtægter, men landet investerer massivt i at udvikle nye sektorer som teknologi, turisme og finans gennem reformprogrammet Vision 2030. Samtidig spiller Saudi-Arabien en stadig større geopolitisk rolle i både energimarkedet og den globale økonomi.
Fakta
• BNP: 1.276 mia. dollar
• Befolkning: 35 mio.
• Handel: Kina 21 %, EU 15 %, UAE 8 %
• Eksport: 30 % af BNP (2024)
• Præsident: Mohammed Bin Salman (kronprins)
Key takeaways
• Verdens største olieeksportør.
• Vision 2030 skal mindske olieafhængighed.
• Statens investeringer driver væksten.
• Olieprisen er afgørende for økonomien.
• Geopolitisk nøglespiller i Mellemøsten.
Udviklingi BNP
Indekseretaktieafkast
Note: Data i afkastgraf er inklusive geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Sektoropdelingen er GICS-sektorens andel af TASI-indekset. Renteniveauet er centralbankernes styringsrenter. P/E er 12-måneders forward. Data er opdateret pr. 11.05.2026.
Kilder: Saudi Arabian General Authority for Statistics, companiesmarketcap.com, Macrobond, Bloomberg og Maj Invest.
10 vigtige tal for langsigtede investorer
Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 12.05.2026.
Kilde: Bloomberg.
Tak, fordi du læste med.
God dag og på gensyn i næste uge.
Jeppe
Lyt til Big Picture-podcasten
Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.
Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com
Om ugeskriftet Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.
Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.
Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.
Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.
Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark
