UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

12. juni 2026

Jeppes perspektiv

Hormuzkrisen

Global økonomi fortsætter sin vanskelige balancegang. Store investeringer i energi, forsvar og infrastruktur trækker global vækst op. Der er ingen grund til at tro, at dette ændrer sig foreløbig. Samtidig er AI-teknologi en ny motor for verdensøkonomien – og den kan hverken standses eller reguleres.

Men spændingerne i verden er stigende, og konflikten mellem Iran og Trump er tydeligvis en konflikt med Netanyahu som blind makker. Absolut sidste frist for en løsning er omkring august-september. Og hvis ikke Hormuzstrædet åbnes, vil konflikten få virkelig alvorlige følger for den globale økonomi.

SpaceX-aktien børsnoteres i USA i dag

En ny aktie er på vej. Børsnoteringen af SpaceX er designet til at skabe en efterspørgsel, der er større end udbuddet. Elon Musk har gennem en årrække skabt virksomheder med nye revolutionerende produkter, som har det til fælles, at hele verden er publikum. Selvkørende biler, AI-teknologi, sociale medier, krypto, rumfart, teknologi og altid fantastiske fremtidsvisioner. Elon Musk er ”geniet”, som redder verden og bestrider CEO-jobbet i fem virksomheder på én gang. Ingen regler gælder for Elon.

At købe aktier hos Elon Musk har intet med investering at gøre. Det handler om spekulation knyttet til fremtidsdrømme, som ingen kan modbevise. Og Elon Musk er lykkedes med at afkoble børskurser og værdien af sine selskaber fra indtjening og udbytte. Ingen af hans selskaber har nogensinde betalt udbytte.

Det bedste eksempel på dette er SpaceX. Virksomheden har omsat for 10 mia. dollar i 2023, 14 mia. dollar i 2024 og 18 mia. dollar i 2025 – og har i alle årene haft milliardunderskud. Nu forventer Goldman Sachs – som sælger SpaceX-aktier og tjener godt på det – at SpaceX vil forøge omsætningen fra 18 mia. dollar til 474 mia. dollar på kun fem år. Det er aldrig sket før i amerikansk erhvervshistorie.

Med moderne globale aktiehandelsplatforme kan SpaceX-aktien købes af alle investorer på hele jordkloden. Og Elon Musk selv kan åbenbart reklamere lovligt for sin aktie hver eneste dag på sine sociale medieplatforme, der har over 200 mio. følgere.

Med andre ord er al europæisk regulering af den finansielle sektor blevet undergravet.

De mange EU-krav til prospekter, krav til banker, krav til investeringsforeninger, krav om at kende sine kunder og ikke mindst krav om at sikre ESG-rapportering og værdiskabende rådgivning rammer alle europæiske finansielle virksomheder. Det skaber omkostninger, langsommelighed, kontrol og bureaukrati. Det ødelægger risikovillighed og dynamik i det europæiske kapitalmarked.

Og samtidig kan amerikanske banker og techbosser sælge alle deres aktier og investeringsprodukter på de globale handelsplatforme til masser af danske investorer, uden at nogen kan gøre noget.

Vi overregulerer alle europæiske finansvirksomheder, og imens strømmer alle de europæiske investorer ind i de amerikanske techaktier.

Læs det en gang til og tænk over konsekvenserne. Det er på tide, at danske og europæiske politikere vågner op.

Reguleringen i EU skal lempes markant. EU-virksomheder skal have mulighed for at deltage i konkurrencen på lige fod med amerikanske og kinesiske virksomheder.

Ny dansk regering og konkurrencekraftminister

Den nye danske regering har forfattet 77 sider med visionær politik, der vil løse alle de problemer, Danmark, Europa og verden står over for. Regeringen vil regulere ”big tech” og gøre Danmarks energi 100 pct. grøn. Held og lykke med det.

En start kunne være, at den danske minister for konkurrencekraft fortalte os, hvilke konkrete lovforslag der kan gøre os mere konkurrencedygtige. Det udtales igen og igen, at mere grøn energi vil gøre Danmark og EU mere konkurrencedygtige. Lad os høre mere om det.

Men husk, at det meste af EU’s energiforbrug består af naturgas, olie, kul og biomasse. Store industrivirksomheder, der producerer stål, cement, plastik, glas og gødning, kan ikke skifte til grøn energi uden en massiv omkostningsforøgelse. Det samme gælder for fly, skibe og dele af den tunge transport.

Europas energiforbrug består kun af 33 pct. elektricitet og hele 67 pct. brændsler. Grønne brændstoffer koster tre gange så meget som fossile brændstoffer (naturgas). Det vil sige, at 67 pct. af energiregningen bliver tre gange så dyr i fremtiden.

Grøn elektricitet er billigere end den fossile elektricitet, hvis man måler pr. produceret kilowatttime. De 33 pct. af energiregningen kan derfor blive billigere.

Fremtidens energiregning til erhvervslivet stiger derfor markant:

33 pct. elektricitet til reduceret pris og 67 pct. brændsler til tredobbelt pris.

Børsnotering af SpaceX

Elon Musks SpaceX bliver børsnoteret i dag, fredag den 12. juni.

• SpaceX er aktuelt værdiansat til 1.770 mia. dollar.

• SpaceX bliver dermed et af verdens ti største selskaber.

• Tesla er vurderet til 1.499 mia. dollar.

Det er et svimlende niveau for et selskab, hvor en stor del af værdien bygger på forventninger til fremtidig vækst.

En af verdens mest anerkendte eksperter i værdiansættelse, professor Aswath Damodaran, vurderer ifølge Wall Street Journal, at SpaceX snarere er omkring 1.300 mia. dollar værd.

Verdens største selskaber målt på markedsværdi  

Til en værdiansættelse på 1.770 mia. dollar bliver SpaceX automatisk en af verdens største børsnoterede virksomheder allerede fra første handelsdag. Derfor bliver SpaceX også føjet til mange indeks, hvor selskabet lever op til de gældende krav.

Når en aktie kommer ind i et stort indeks, køber indeksfonde automatisk aktien uden at tage hensyn til, om værdiansættelsen er rimelig. Dermed bliver mange passive investorer snart indirekte ejere af SpaceX.

Nogle indeks har lempet reglerne, så virksomheder hurtigere kan optages i indeksene.

• Nasdaq 100 kan optage SpaceX 15 dage efter børsnoteringen.

• MSCI World kan optage SpaceX efter 10 dage på børsen.

• FTSE Russell kan optage SpaceX allerede efter 5 dage på børsen.

• Omvendt går der nok lidt tid, før SpaceX bliver en del af S&P 500-indekset.

• Optagelse i S&P 500 forudsætter bl.a. profitabilitet og mindst ét års børsnotering.

Aktier børsnoteres ofte for dyrt

Flere store teknologiselskaber er faldet kraftigt efter deres børsnoteringer. Tab på 20 til 70 pct. det første år har ikke været unormalt. Men i forhold til mange tidligere børsnoteringer kan SpaceX hurtigere blive en del af indeks. Og indeksfonde råder også over større og større investeringssummer. Derfor kan de passive opkøb være med til at holde hånden under kursen i den første tid.

Kursudvikling efter udvalgte tidligere store børsnoteringer 

Note: Angiver totalafkast inkl. geninvesterede udbytter opgjort i dollar for udvalgte tidsintervaller efter børsnotering for hver aktie. Max drawdown angiver det største kursfald målt i løbet af et år efter børsnotering.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

USA: Beskæftigelse i fremgang

Den amerikanske økonomi viser fortsat tegn på fremgang.

• 172.000 flere beskæftigede i maj.

• Siden marts er der skabt 565.000 nye job.

• Ledigheden ligger fortsat lavt på 4,3 pct.

Beskæftigelsestallene viser dermed stærk vækst for tredje måned i træk. Det tyder på, at styrkelsen af arbejdsmarkedet er ved at bide sig fast. Det giver Fed større frihed til at holde renterne høje eller hæve dem yderligere, hvis inflationen igen begynder at presse opad.

Ændring i antallet af beskæftigede i USA, tusinde personer

Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics og Macrobond.

Beskæftigelsesfremgangen fik investorerne til at opjustere forventningerne til fremtidige rentestigninger fra Fed.

• Før Iran-krigen forventede markedet to til tre rentenedsættelser.

• I dag vurderer markedet en renteforhøjelse inden årets udgang som det mest sandsynlige.

Forventede renteændringer fra Fed, procentpoint 

Note: Figuren viser markedets forventede renteændringer frem mod årets udgang. Én renteændring svarer til 0,25 procentpoint. ”Før Iran-krigen” angiver markedsprisningen af renteforventninger pr. 27.02.2026. ”Nu” angiver markedsprisningen pr. 12.06.2026.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Den øgede sandsynlighed for rentestigninger lagde pres på aktiemarkedet.

• Det amerikanske S&P 500 faldt 2,5 pct. sidste fredag.

• Nasdaq-indekset faldt med over 4 pct. sidste fredag.

Højere renter gør nye investeringer dyrere for virksomhederne, blandt andet i datacentre. Samtidig falder værdien af fremtidig indtjening. Det rammer især de dele af aktiemarkedet, hvor værdiansættelserne allerede er høje.

Udvikling i S&P 500, indeks

Note: Figuren viser den indekserede intradagskurs for det amerikanske aktiemarkeds indeks S&P 500. Prisen ved åbning d. 01.06.2026 er lig 100.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Samtidig kræver de kommende teknologibørsnoteringer betydelig kapital.

• SpaceX børsnoteres i dag

• Anthropic og OpenAI har indsendt børsansøgninger.

• Ved børsnotering vil de tre tilsammen hente ca. 300 mia. dollar.

• Over de kommende 12 måneder vil de hente for op imod 3.000 mia. dollar tilsammen.

• Alphabet vil hente ny aktiekapital for 85 mia. dollar. 

De potentielle børsnoteringer vil tilføre markedet et stort udbud af nye aktier. Historisk har store børsnoteringer fået investorer til at flytte kapital fra eksisterende aktier til nye selskaber. Det kan lægge et nedadgående pres på aktiekurserne i det øvrige marked.

Europæiske gaslagre er lavere end normalt

Forår og sommer er sæson for genopfyldning af Europas gaslagre. Men i år går genopfyldningen langsommere end normalt. Sammenlignet med samme tidspunkt tidligere år er gaslagrene:

• 20 pct. under det normale niveau.

• På det laveste niveau siden 2021.

Europa er stærkt afhængig af naturgas i både industrien og private hjem. Derfor er det vigtigt, at lagrene når op mellem 80 og 90 pct. inden vinteren, så de er robuste gennem vinteren, hvor lagrene falder på grund af større forbrug til opvarmning og elproduktion samt industriens gasforbrug.

Europæiske gaslagre i pct. af total gaskapacitet  

Note: Det grønne gennemsigtige udsvingsbånd angiver højeste og laveste værdi i perioden 2011 til 2025.

Kilder: Gas Infrastructure Europe, Macrobond og Maj Invest.

Genopfyldningen af lagrene er dog dyrere end normalt. Iran-krigen har medført store stigninger i gaspriserne i Europa.

• Europæisk gas koster 50 euro pr. MWh i dag.

• Inden Iran-krigen var prisen 30 euro pr. MWh.

• I USA koster gasprisen 10 euro pr. MWh. – ligesom før krigen.

Gaspris, euro pr. MWh  

 Kilder: Energy Information Administration, Macrobond og Maj Invest.

Til sammenligning er de amerikanske gaspriser stort set upåvirkede af Iran-krigen. Det skyldes, at USA gennem de seneste 20 år har arbejdet målrettet på at gøre sig uafhængig af gasimport. I dag eksporterer USA derfor mere naturgas, end landet importerer.

Europa står i en anden situation. Siden Ruslands invasion af Ukraine har Europa arbejdet på at udfase russisk gas. Det har øget behovet for import fra andre leverandører, herunder lande i Mellemøsten.

Den højere gaspris er med til at gøre elektricitet dyrere i EU end i USA og Kina.

• EU’s elpris er næsten dobbelt så høj som USA’s.

• EU’s elpris er næsten fem gange højere end Kinas.

Elektricitetspris, euro pr. kWh 

Note: Elektricitetspriser til kinesiske husholdninger er først tilgængelige fra 2020.
Kilder: U.S. Bureau of Labor Statistics, Eurostat, Macrobond, Statista og Maj Invest. 

Europa taber terræn til Asien på aktiemarkederne

Magtforholdene på de globale aktiemarkeder forskyder sig hastigt i disse år.

• Taiwan er nu verdens fjerdestørste aktiemarked målt på markedsværdi.

• Sydkorea er nu verdens sjettestørste aktiemarked målt på markedsværdi.

• I starten af 2024 var britiske, tyske og franske aktier mere værd.

• I dag overgår Taiwan og Sydkorea dem alle tre.

Sydkoreas og Taiwans aktiemarkeder løftes af den eksplosive efterspørgsel efter avancerede computerchips til AI-teknologi.

Markedsværdi af alle aktier, mia. dollar

Note: Listen er ikke udtømmende. USA er ikke medtaget, men har verdens mest værdifulde aktiemarked. Værdien af amerikanske aktier er i dag ca. 77.300 mia. dollar.

Kilde: Bloomberg.

Den taiwanske chipproducent TSMC er global markedsleder inden for produktion af de mest avancerede computerchips. I Sydkorea er Samsung og SK Hynix globalt førende inden for DRAM-hukommelseschips. De spiller en central rolle i udbygningen af AI-teknologi, fordi DRAM bruges til hurtig databehandling, hvor enorme datamængder skal flyttes effektivt.

I 2027 ventes de tre virksomheder at få et samlet overskud på 530 mia. dollar.

• Samsung: 245 mia. dollar.

• SK Hynix: 185 mia. dollar.

• TSMC: 100 mia. dollar.

Til sammenligning ventes overskuddet fra NVIDIA og Apple tilsammen at blive 450 mia. dollar i 2027.

Indtjening, mia. dollar  

Note: 2026 og 2027 er analytikernes konsensusforventninger.

Kilde: Bloomberg.

Softbank investerer 75 mia. euro i fransk AI-teknologi

Frankrig er ved at placere sig som Europas førende land inden for AI-teknologi.

• EU’s førende AI-model, Mistral, er udviklet i Frankrig.

• Frankrig har tiltrukket AI-investeringer for 110 mia. euro.

• Japanske SoftBank står for op til 75 mia. euro.

• Planerne svarer til ca. 10 GW ny kapacitet.

• Frankrig havde ca. 1,5 GW datacenterkapacitet i 2025.

SoftBank planlægger i første omgang at investere 45 mia. euro i tre franske datacenterprojekter. Projekterne skal levere 3,1 GW kapacitet frem mod 2031. Senere kan yderligere 2 GW komme til. Det er opsigtsvækkende, at den største investering kommer fra japanske SoftBank og ikke fra europæiske pensions- og forsikringskasser.

Europa har enorme opsparinger, men mangler risikovillig kapital til at finansiere de vækstområder, der skal definere fremtidens industri. Det ses tydeligt i venturekapitalinvesteringer. I 2023 blev der investeret markant mere risikovillig kapital i nye virksomheder i USA end i EU.

Venturekapitalinvesteringer i 2023, mia. dollar  

Kilde: Draghi-rapporten om europæisk konkurrenceevne (september 2024).

Frankrigs største fordel er adgang til atomkraft. Datacentre kræver enorme mængder stabil strøm, og derfor er energiforsyning blevet et centralt konkurrenceparameter i AI-kapløbet. Her står Frankrig stærkest blandt de europæiske lande.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 11.06.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

Lyt til Big Picture-podcasten

Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.