Jeppes perspektiv
Hormuzkrisen
Global økonomi fortsætter sin vanskelige balancegang. Store investeringer i energi, forsvar og infrastruktur trækker global vækst op. Der er ingen grund til at tro, at dette ændrer sig foreløbig. Samtidig er AI-teknologi en ny motor for verdensøkonomien – og den kan hverken standses eller reguleres.
Men spændingerne i verden er stigende, og konflikten mellem Iran og Trump er tydeligvis en konflikt med Netanyahu som blind makker. Absolut sidste frist for en løsning er omkring august-september. Og hvis ikke Hormuzstrædet åbnes, vil konflikten få virkelig alvorlige følger for den globale økonomi.
SpaceX-aktien børsnoteres i USA i dag
En ny aktie er på vej. Børsnoteringen af SpaceX er designet til at skabe en efterspørgsel, der er større end udbuddet. Elon Musk har gennem en årrække skabt virksomheder med nye revolutionerende produkter, som har det til fælles, at hele verden er publikum. Selvkørende biler, AI-teknologi, sociale medier, krypto, rumfart, teknologi og altid fantastiske fremtidsvisioner. Elon Musk er ”geniet”, som redder verden og bestrider CEO-jobbet i fem virksomheder på én gang. Ingen regler gælder for Elon.
At købe aktier hos Elon Musk har intet med investering at gøre. Det handler om spekulation knyttet til fremtidsdrømme, som ingen kan modbevise. Og Elon Musk er lykkedes med at afkoble børskurser og værdien af sine selskaber fra indtjening og udbytte. Ingen af hans selskaber har nogensinde betalt udbytte.
Det bedste eksempel på dette er SpaceX. Virksomheden har omsat for 10 mia. dollar i 2023, 14 mia. dollar i 2024 og 18 mia. dollar i 2025 – og har i alle årene haft milliardunderskud. Nu forventer Goldman Sachs – som sælger SpaceX-aktier og tjener godt på det – at SpaceX vil forøge omsætningen fra 18 mia. dollar til 474 mia. dollar på kun fem år. Det er aldrig sket før i amerikansk erhvervshistorie.
Med moderne globale aktiehandelsplatforme kan SpaceX-aktien købes af alle investorer på hele jordkloden. Og Elon Musk selv kan åbenbart reklamere lovligt for sin aktie hver eneste dag på sine sociale medieplatforme, der har over 200 mio. følgere.
Med andre ord er al europæisk regulering af den finansielle sektor blevet undergravet.
De mange EU-krav til prospekter, krav til banker, krav til investeringsforeninger, krav om at kende sine kunder og ikke mindst krav om at sikre ESG-rapportering og værdiskabende rådgivning rammer alle europæiske finansielle virksomheder. Det skaber omkostninger, langsommelighed, kontrol og bureaukrati. Det ødelægger risikovillighed og dynamik i det europæiske kapitalmarked.
Og samtidig kan amerikanske banker og techbosser sælge alle deres aktier og investeringsprodukter på de globale handelsplatforme til masser af danske investorer, uden at nogen kan gøre noget.
Vi overregulerer alle europæiske finansvirksomheder, og imens strømmer alle de europæiske investorer ind i de amerikanske techaktier.
Læs det en gang til og tænk over konsekvenserne. Det er på tide, at danske og europæiske politikere vågner op.
Reguleringen i EU skal lempes markant. EU-virksomheder skal have mulighed for at deltage i konkurrencen på lige fod med amerikanske og kinesiske virksomheder.
Ny dansk regering og konkurrencekraftminister
Den nye danske regering har forfattet 77 sider med visionær politik, der vil løse alle de problemer, Danmark, Europa og verden står over for. Regeringen vil regulere ”big tech” og gøre Danmarks energi 100 pct. grøn. Held og lykke med det.
En start kunne være, at den danske minister for konkurrencekraft fortalte os, hvilke konkrete lovforslag der kan gøre os mere konkurrencedygtige. Det udtales igen og igen, at mere grøn energi vil gøre Danmark og EU mere konkurrencedygtige. Lad os høre mere om det.
Men husk, at det meste af EU’s energiforbrug består af naturgas, olie, kul og biomasse. Store industrivirksomheder, der producerer stål, cement, plastik, glas og gødning, kan ikke skifte til grøn energi uden en massiv omkostningsforøgelse. Det samme gælder for fly, skibe og dele af den tunge transport.
Europas energiforbrug består kun af 33 pct. elektricitet og hele 67 pct. brændsler. Grønne brændstoffer koster tre gange så meget som fossile brændstoffer (naturgas). Det vil sige, at 67 pct. af energiregningen bliver tre gange så dyr i fremtiden.
Grøn elektricitet er billigere end den fossile elektricitet, hvis man måler pr. produceret kilowatttime. De 33 pct. af energiregningen kan derfor blive billigere.
Fremtidens energiregning til erhvervslivet stiger derfor markant:
33 pct. elektricitet til reduceret pris og 67 pct. brændsler til tredobbelt pris. |
|