Det amerikanske midtvejsvalg har sendt et tydeligt signal. Hvis man glemmer de store befolkningsgrupper i gennemførelsen af sin politik, så mister man sit flertal og sin demokratiske legitimitet. USA er forhåbentlig i gang med et politisk retningsskifte.
Nederlaget ved midtvejsvalget var ikke i sig selv historisk – men det var et markant nederlag for den siddende præsident, og specielt tabet af guvernørposten i Texas og valget af en demokratisk senator i Kansas var signaler, man ikke kan tage fejl af.
For langsigtede investorer som Maj Invest underbygger valgresultatet den tese, vi har bygget vores investeringsstrategi på: ”De økonomiske markedskræfter er stærkere end præsidenter og regeringer”.
Dette er også årsagen til, at man som langsigtet investor skal fastholde en solid aktieandel i sin portefølje. Den økonomiske vækst i EU og USA er understøttet af massive investeringer i forsvar, energi og teknologi. Global økonomi vokser derfor med mere end 3 pct. så langt øjet rækker. Vi er ikke på vej mod økonomisk recession eller aktiecrash, men er derimod lige nu vidne til en sund korrektion i techmarkedet.
De strukturelle investeringstemaer er intakte.
Når det gælder AI-teknologi, kommer aktiemarkedet periodevis foran udviklingen. Vi har set, at en række datacentre med svag finansiering – de såkaldte neoclouds – er blevet ramt af mistillid i aktiemarkedet. Vi har også spekulative AI-teknologiaktier, som vil få problemer. Men der er efter min opfattelse ikke tale om en systemrisiko. De store amerikanske teknologigiganter har så solid indtjening og værdi, at de alene kan gennemføre deres datacenterinvesteringer uden hjælp fra de finansielle markeder. Men undervejs får vi perioder med kursuro. Det er et sundhedstegn. Det er udtryk for markedskræfternes korrektion af de investeringsbeslutninger, som ikke har et tilstrækkeligt forretningsgrundlag.
Den danske AI-teknologidebat er også sund, men på nogle punkter kan den tilsyneladende køre af sporet. AI-teknologien er en realitet. Det kan Danmark ikke ændre på. Der findes ikke en on/off-knap, vi kan trykke på. Vi må indrette os efter den verden, vi lever i. Og AI-modellerne er ikke udtryk for tyveri. Vi skal selvfølgelig værne om ophavsret. Og vi skal selvfølgelig sikre os mod ”fake news” og misbrug af denne teknologi, ligesom vi gør i alle andre sammenhænge.
Men AI-modellerne stjæler ikke viden fra mennesker. Det er muligt, at nogle AI-modeller laver fejl, og nogle AI-modeller bruger viden, der tilhører andre. Men undskyld, vi har jo også ”hugget” både alfabetet og 10-tals-systemet fra andre, hvis man skal blive i denne terminologi. Det er en diskussion, som ingen mening giver. Faktum er, at AI-teknologien stormer frem – og hvis vi boykotter den, er der kun én taber: Danmark.
God læselyst
Jeppe
AI-investeringerne fortsætter
De enorme investeringer i kunstig intelligens fortsætter, og nye datacentre opføres.
De store teknologigiganter, såkaldte hyperscalere, står bag hovedparten af datacentrene. Amazon, Alphabet, Microsoft, Meta og Oracle har solid indtjening og finansierer hovedsageligt investeringerne med egen indtjening. Det begrænser finansieringsrisikoen.
For de nye cloududbydere, såkaldte neoclouds, er situationen en anden. De har langt mindre indtjening til at finansiere udbygningen og er derfor mere afhængige af lån.
Hyperscalere står for 59 pct. af Nordamerikas datacenterbehov.
Egenkapital udgør 61 pct. af hyperscalernes samlede finansiering.
Neoclouds står for 11 pct. af Nordamerikas datacenterbehov.
Egenkapital udgør 24 pct. af neoclouds’ samlede finansiering.
Datacenterstørrelse og -finansiering
Note: Kapacitet er summen af nuværende kapacitet og kapacitet under opbygning i Nordamerika. Hyperscalere (Alphabet, Amazon, Meta, Microsoft, Oracle) og Neoclouds (CoreWeave, Nebius). Finansiering dækker hele koncernen.
Kilder: JLL, CoreWeave, Nebius, SemiAnalysis, Bloomberg og Maj Invest.
CoreWeave, der er støttet af Nvidia og har Microsoft som en vigtig kunde, er et eksempel på de gældsafhængige neoclouds. Kursfald og usikkerhed hos CoreWeave og andre neoclouds kan dermed sprede sig til resten af AI-sektoren, selv om de store hyperscalere er langt mere solide.
De store hyperscaleres investeringsplaner peger dog fortsat på vækst. På blot et år er forventningerne til deres investeringer i 2027 mere end fordoblet fra 501 mia. dollar til 1.168 mia. dollar. De seneste kvartalsregnskaber viser desuden stærk vækst i cloudforretningernes omsætning:
Hyperscalernes forventede investeringer er fordoblet, mia. dollar
Note: September ’25 angiver forventninger pr. 30.09.2025. Aktuel angiver forventninger pr. 04.11.2026.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
De store investeringer viser, at selskaberne fortsat forventer en betydelig vækst i efterspørgslen efter cloud og AI-teknologi. Men man skal som investor ikke forvente, at AI-sektorens capex-investeringer kan vokse i samme tempo uendeligt.
Aktiekurserne afspejler allerede høje forventninger, der gør aktierne følsomme over for skuffelser. Det gælder især hos de gældsatte neoclouds. Uro på aktiemarkedet vil derfor være naturligt efter flere års kursstigninger. Men væksten i virksomhedernes omsætning indikerer, at efterspørgslen er reel.
Derfor vandt demokraterne
Ved tirsdagens midtvejsvalg mistede republikanerne flertallet i Kongressen, og Trump står svækket efter valgnederlaget.
Valget blev afgjort af økonomien. Nye tal fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, viser, at formuerne har udviklet sig meget forskelligt siden 2022.
De 10 pct. med højest indkomst har øget deres formue med 31 pct.
De næste 50 pct. har oplevet en fremgang på mellem 0 og 8 pct.
De 40 pct. med lavest indkomst har derimod oplevet et formuetab.
Formuetabet er størst blandt de 20 pct. med lavest indkomst, som har mistet 6 pct. af deres formue.
Ændring i formue fordelt efter indkomstgruppe
Note: Ændring i inflationskorrigeret median nettoformue pr. familie fra 2022 til 2025. 40–89 pct. angiver et estimat.
Kilder: Federal Reserve og Maj Invest.
De stigende leveomkostninger rammer især familier med lave indkomster, fordi mad og energi fylder mere i deres budgetter.
De lavest lønnede 20 pct. bruger ca. 50 pct. af deres indkomst på mad og energi.
De 20 pct. med højest indkomst bruger blot 9 pct. af deres indkomst på mad og energi.
Det har svækket Trumps opbakning blandt de vælgere, som han var afhængig af i 2024, da han gik til valg på at gøre amerikanerne rigere.
Trump vandt i 2024 blandt vælgere uden en universitetsuddannelse og tiltrak også flere unge vælgere. Netop disse grupper har ikke fået del i de store formuestigninger.
Familier under 35 år har måttet forbruge 23 pct. af deres formue siden 2022.
Familier over 75 år har derimod øget deres formue med 37 pct.
Ændring i formue fordelt efter alder
Note: Ændring i inflationskorrigeret median nettoformue pr. familie fra 2022 til 2025.
Kilde: Federal Reserve.
Forskellen skyldes bl.a., at ældre amerikanere har større opsparinger og pensionsformuer. De har haft glæde af stigende aktiekurser, mens mange yngre familier har langt mindre opsparing og er presset af høje boligpriser.
Den økonomiske utilfredshed, der hjalp Trump til magten i 2024, har nu bidraget til republikanernes valgnederlag.
Tysk bilindustri er kørt fast
Volkswagens regnskab viser tydeligt, hvor presset den tyske bilindustri er. Indtjeningen er næsten forsvundet efter store nedskrivninger, og ledelsen advarer om, at overskuddet er for lavt til at finansiere fremtidens investeringer.
Volkswagens driftsunderskud steg til 6 mia. euro i tredje kvartal.
Koncernens bilproduktion er faldet 10 pct. i årets første ni måneder.
Tyskland producerede 4 mio. biler i 2025 mod 6 mio. i 2015.
Kina producerede 30 mio. biler i 2025 mod 21 mio. i 2015.
Volkswagens indtjening er under pres
Note: Resultat fra driften i 2026 er belastet af særlige poster på 8,7 mia. euro, primært nedskrivninger. Før særlige poster var driftsmarginen 3,8 pct.
Kilde: Volkswagen Group.
Krisen er ikke begrænset til Volkswagen. Hele den tyske bilindustri kæmper med svagere konkurrenceevne. Kinesiske producenter vinder frem med billigere biler, mens Europas høje energiomkostninger presser producenter og underleverandører.
Ifølge en undersøgelse fra det tyske energiforskningsinstitut Forschungsstelle für Energiewirtschaft (FfE) er både strøm og naturgas dyrere for tysk energiintensiv industri end for kinesisk:
Strøm til industrien i Tyskland kostede 130 euro pr. MWh i 2024.
I Kina kostede industriens strøm 80 euro pr. MWh i 2024.
Tilsvarende kostede tysk naturgas 60 euro pr. MWh i 2024.
I Kina kostede naturgas 50 euro pr. MWh i 2024.
EU’s krav om grønne brændsler risikerer at forværre situationen. Fra 2030 skal vedvarende brint som udgangspunkt dække 42 pct. af industriens omfattede brintforbrug. Ifølge EU’s energimyndighed ACER koster det omkring 8 euro at producere et kg grøn brint mod blot 2 euro pr. kg traditionel brint fra naturgas.
Når europæiske virksomheder allerede betaler mere for energien end deres kinesiske konkurrenter, vil et krav om dyrere grønne alternativer kun accelerere industriens tilbagegang.
Hvis ikke Europas politikere sikrer adgangen til stabil og billig energi, risikerer vi at miste endnu mere industri.
Kina har knækket koden til billige batterier
Kina har opbygget et markant forspring i den globale batteriindustri. Kinesiske producenter fremstiller ikke blot batterier billigere end deres vestlige konkurrenter. De kan også bygge nye fabrikker langt hurtigere og til en brøkdel af prisen.
Battericeller produceret i Kina er over 30 pct. billigere end i Europa.
En batterifabrik i Kina kan bygges for omkring en tredjedel af prisen i Europa.
En batterifabrik kan etableres omkring tre gange hurtigere i Kina end i Europa.
Investeringer pr. fabrik, indeks
Batterifabrikkers etableringstid, måneder
Note: Venstre: Kinesiske producenters investering i battericeller pr. GWh-produktionskapacitet. Højre: Etableringstid for en ny 10 GWh-battericellefabrik. Kilder: Wood Mackenzie og Financial Times.
En væsentlig forklaring er, at Kina gennem mange år har opbygget en stor og effektiv batteriindustri. Det giver producenterne flere fordele:
Billige komponenter fra et omfattende netværk af leverandører.
Erfarne medarbejdere med stor viden om batteriproduktion.
Standardiserede fabrikker, hvor teknologi og produktionslinjer genbruges.
Det reducerer både omkostninger og byggetid.
Fordelen ved standardisering understøttes af forskning fra den danske professor Bent Flyvbjerg. Hans analyser viser, at projekter, som kan bygges i gentagne moduler, generelt er lettere at gennemføre uden store budgetoverskridelser. Det gælder eksempelvis sol- og vindkraft, mens store atomkraftværker langt oftere overskrider deres budgetter.
Modulære projekter har færre budgetoverskridelser over 50 pct., andel
Note: ”Perfekt modulære”-projekter omfatter projekter inden for solenergi, eltransmission, vindenergi og pipelines. Øvrige omfatter alle andre projekter uanset grad af modularitet.
Kilder: Flyvbjerg, Bent m.fl., ”Towards a Theory of Modular Natives: Explaining Superscaling, China’s Greatest Innovation Yet” og Maj Invest.
Kinas batteriproducenter udnytter nu deres forspring til at udvide internationalt. Højere toldsatser og krav om lokal produktion får dem til at etablere fabrikker tættere på deres kunder.
90 mia. dollar i annoncerede batteriprojekter i udlandet siden 2023.
Heraf 32 mia. dollar i Europa og 35 mia. dollar i Syd- og Østasien.
Kina har allerede 80 pct. af kapaciteten i fire centrale batterikomponenter.
Europa kan dermed få flere batterifabrikker og arbejdspladser, men det er fortsat kinesiske virksomheder, der sidder på en stor del af teknologien og leverandørkæderne. Kinas industrielle forspring er næsten umuligt at indhente.
Virksomhedernes lånerenter viser ingen tegn på recession
Amerikansk økonomi vokser, og investorerne ser ikke ud til at være bekymrede for recession.
Når økonomien er på vej mod en recession, bliver investorerne nervøse for, om virksomhederne kan betale deres gæld. Derfor kræver de en højere rente for at låne penge til virksomheder med høj risiko.
Renten er typisk steget kraftigt under økonomiske kriser:
Under finanskrisen steg renten til over 20 pct.
Under coronakrisen steg renten til over 10 pct.
I dag er renten omkring 7–8 pct.
Renten på risikable virksomhedsobligationer i USA
Note: Angiver renten på risikable (high yield) amerikanske virksomhedsobligationer.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
Dermed forventer finansmarkederne, at langt de fleste virksomheder kan betale deres gæld. De seneste tal for amerikansk økonomi understøtter det positive billede:
I tredje kvartal steg væksten til 3,4 pct. opgjort i årsrate.
Privatforbruget voksede med 3,8 pct. i tredje kvartal.
Virksomhedernes investeringer steg med 12,7 pct. i tredje kvartal.
Amerikanerne bruger penge, og virksomhederne investerer i nyt udstyr og teknologi. Det skaber arbejdspladser og er med til at holde gang i økonomien.
Argentina: en råvaregigant
Argentina har enorme naturressourcer, men årtiers økonomiske kriser har holdt investeringerne tilbage. Nu er udviklingen ved at vende. Krigen i Mellemøsten har øget behovet for nye leverandører af olie og naturgas, og den globale elektrificering øger efterspørgslen efter metaller som kobber og litium.
Præsident Javier Mileis reformer har gjort Argentina mere attraktivt for udenlandske investorer.
Olie- og gasprojekter for omkring 100 mia. dollar er under planlægning.
Mineprojekter for 47 mia. dollar er godkendt eller under vurdering.
Store investorer får mere fordelagtige vilkår.
Investeringerne er især rettet mod olie- og gasområdet Vaca Muerta, der rummer nogle af verdens største skiferforekomster, samt udvinding af kobber og litium.
Flere internationale selskaber har annonceret store investeringer:
Chevron har planlagt investeringer for 13,8 mia. dollar over ti år.
TotalEnergies har annonceret investeringer på 10 mia. dollar i gasprojekter.
Ifølge Citigroup vil Argentinas råvareeksport vokse kraftigt:
Eksporten fra Vaca Muerta stiger fra 12 mia. dollar i 2026 til 35 mia. dollar i 2031.
Eksporten af mineraler stiger fra 8 mia. dollar i 2026 til 36 mia. dollar i 2035.
Argentinas råvareeksport, mia. dollar
Note: Olie- og gaseksport fra Vaca Muerta og eksport fra den argentinske minesektor, mia. dollar. 2026 er skøn for indeværende år.
Kilder: Citigroup og Financial Times.
Eksportvæksten vil især komme fra større produktion frem for højere råvarepriser. Det kan give Argentina større dollarindtægter og mindske risikoen for nye økonomiske kriser.
Argentina har verdens næststørste identificerede litiumressourcer.
Litium bruges bl.a. til batterier.
Verdens største litiumressourcer, mio. ton
Note: Litiumressourcer, mio. ton litiumindhold. Ressourcer er ikke det samme som økonomisk indvindelige reserver.
Kilde: USGS.
Argentina er ikke det eneste land, der får større betydning på verdens råvaremarkeder.
Venezuela har enorme oliereserver og mulighed for at øge produktionen.
Canada udbygger eksportkapaciteten for flydende naturgas til især Asien.
Australien øger produktionen af bl.a. litium og kobber.
Canada og Australien er allerede etablerede råvareøkonomier, mens Argentina og Venezuela har et betydeligt uudnyttet potentiale.
Udviklingen kræver store investeringer og er afhængig af politisk stabilitet. Men investeringerne er allerede i gang, og Argentina kan udvikle sig til en af verdens vigtigste nye råvareøkonomier.
10 vigtige tal for langsigtede investorer
Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 05.11.2026.
Kilde: Bloomberg.
Tak, fordi du læste med.
God dag og på gensyn i næste uge.
Jeppe
Om ugeskriftet Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.
Disclosure om AI
Dette dokument kan være blevet til med bistand fra AI, men er ikke fuldt genere-ret af AI, Maj Invest anvender i visse tilfælde AI for at effektivisere informationsbehandling og generere indhold, men vi er som Maj Invest bevidste om de risici der er forbundet med det, eksempelvis unøjagtige eller forældede informationer, samt potentialet for bias baseret på træningsdata og instruktioner. Vi tager relevante forholdsregler for at håndtere disse risici. Alle oplysninger og analyser, der præsenteres heri, er valideret af medarbejdere for at sikre nøjagtighed og relevans. I anvendelsen af AI videregiver vi ikke fortrolige informationer eller personoplysninger, og vi lader ikke systemer og modeller uden for vores kontrol anvende sådanne data til træning.
Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.
Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.
Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.
Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark
