Den globale økonomi fortsætter sin stabile vækstkurve på trods af geopolitisk uro og en krise i Hormuzstrædet, som ingen helt kan kvalificere.
I de seneste uger har to bekymringspunkter domineret. Det ene består i risikoen for, at AI-teknologiboomet vil toppe og udløse kursfald. Det andet består i en risiko for, at den amerikanske økonomi rammes af rentestigninger og statsgældsproblemer. Begge risici er meget alvorlige, hvis de slår igennem.
I Maj Invest er vi fortsat beherskede optimister og ser ikke, at de to nævnte risici vil ramme markederne på den korte bane. Men det er bestemt alvorligt.
Når det gælder AI-teknologi, er der ingen tvivl om, at teknologien slår igennem og fører til massive ændringer i erhvervslivet, finansmarkederne og samfundet. Men de meget billige kinesiske AI-modeller lægger et stort pres på profitabiliteten hos tech-giganterne, og samtidig vil de massive investeringer belaste tech-giganterne med store renteudgifter og massive afskrivninger. Omkostningerne ved AI-investeringerne er i dag på størrelse med den samlede indtjening, der genereres fra salg af teknologi. Hvis det fortsætter, bliver der ikke plads til udbytter og aktietilbagekøb.
Kigger vi på den amerikanske rente, kan man også blive ”professionelt bekymret”. Der er netop afholdt den årlige centralbankkonference i USA – kaldet Jackson Hole – og her blev det klart, at man under den nye ledelse af Fed (ved formand Kevin Warsh) faktisk vil sætte renten op, hvis inflationen ikke kommer ned. Det sagde han med stor tydelighed og på trods af præsidentens ønsker om det modsatte.
En uafhængig centralbank anses på finansmarkederne som det absolut bedste værn mod inflation og en garanti for finansiel stabilitet.
Og det bliver der brug for. Den amerikanske statsgæld har netop passeret 40.000 mia. dollar. Den skal refinansieres løbende, og den stiger med omkring 1.500 mia. dollar årligt, svarende til det amerikanske statsunderskud. Det er ikke holdbart på sigt.
Lige nu er de store teknologigiganter i gang med at finansiere deres investeringer ved brug af det selvsamme obligationsmarked. Med andre ord skal statsobligationerne konkurrere med obligationer udstedt af Nvidia, Microsoft og Amazon. Det betyder, at de amerikanske statsobligationer presses til at give højere renter. Der er simpelthen konkurrence om at få fat i investorernes penge, og teknologigiganterne er meget stabile og sikre låntagere. Mange foretrækker derfor deres obligationer frem for statsobligationerne. Man kalder i finansiel terminologi dette for en ”crowing-out”-effekt.
Den amerikanske stat kan stadig finansiere sig – men prisen (renten) stiger, og så længe statsunderskuddet er på det nuværende høje niveau, er det en slags ”spændetrøje” for den amerikanske økonomi. Det vil vi følge tæt i de kommende uger og måneder. Og der er bestemt risiko for yderligere rentestigninger i USA af de nævnte grunde.
Men når det er sagt, skal man huske, at den globale økonomi er en supertanker, der sejler hen over de fleste forhindringer.
God læselyst
Jeppe
Meta justerer sin platform og indgår forlig
Meta indgår forlig og ændrer praksis efter anklager om afhængighedsskabende algoritmer overfor unge. Det er positivt.
Meta skal betale op til 18 mia. dollar i erstatningssum over 10 år.
Beløbet er et af de største i USA nogensinde.
Meta har garanteret betalingen af 13 mia. dollar.
De resterende 5 mia. er betinget af, at TikTok og YouTube også retter ind.
Forligssum i forhold til Meta-tal, mia. dollar
Note: Forligssummen angiver de kumulative betalinger som Meta skal betale over en årrække. Resultat og omsætning for Meta er opgjort ultimo 2025.
Kilder: Bloomberg og Reuters.
I 2023 sagsøgte en række amerikanske delstater Meta for selskabets afhængighedsskabende algoritmer og ulovlige indsamling af data om børn. Sagen har været omdrejningspunktet for en stor debat af sociale mediers effekt på unge og deres sociale liv.
Selvom beløbet er stort, har det ikke voldsom betydning for Meta. Aftalen om ændringer i algoritmen har dog en direkte effekt for brugere i USA under 18 år:
Facebook og Instagram lukkes om natten.
Daglige tidsgrænser på to timer.
Ingen notifikationer i skoletiden.
Metas kursudvikling under sagen, indekseret
Note: Figuren viser det indekserede afkast inkl. reinvesterede udbytter. P/E er pris pr. indtjeningskrone over de næste 12 måneder.
Kilde: Bloomberg.
Forliget ventes ikke at påvirke Metas forretning:
Unge under 18 år udgør mindre end 5 pct. af alle Metas brugere.
Aktien lukkede 1 pct. højere den dag, forliget blev offentliggjort.
Retssagen er blevet sammenlignet med 1990’ernes store opgør med tobaksindustrien og er blevet omtalt som den største forbrugerbeskyttelsessag i amerikansk historie. De store teknologiselskaber får ofte kritik. Her ser vi endelig en virksomhed, der ændrer metoder, selvom det er med forbehold.
USA’s toldindtægter falder kraftigt
Præsident Trump har brugt told som både handelspolitisk våben og som en ny indtægtskilde for den amerikanske stat. Toldindtægterne er dog nu blevet til udgifter, efter at dele af toldpolitikken er blevet underkendt af Højesteret.
Nettotoldindtægterne var negative i både maj, juni og juli.
I april gav tolden staten 22 mia. dollar.
Rekorden var 31 mia. dollar i oktober 2025.
Størstedelen af de 166 mia. dollar i underkendt told tilbagebetales til importører.
USA’s toldindtægter, mia. dollar
Note: Månedlige nettotoldindtægter. De negative søjler fra maj 2026 afspejler tilbagebetalinger af IEEPA-told efter Højesterets afgørelse 20. februar 2026. Seneste observation er juli 2026.
Kilde: US Treasury.
USA har i forvejen et strukturelt statsunderskud, fordi statens udgifter gennem flere år er vokset hurtigere end indtægterne.
Statens udgifter svarer til ca. 23 pct. af BNP.
Statens indtægter svarer til ca. 17 pct. af BNP.
Forskellen er dermed omkring 6 pct. af BNP.
Statsgælden passerede 40.000 mia. dollar i august.
Uholdbart problem i USA, statens indtægter og udgifter pct. af BNP
Note: Vises for finansår (oktober-september). 2026 er CBO's basisfremskrivning fra februar 2026. CBO opjusterede i august 2026 underskuddet for finansåret fra 1,9 til 2,1 bio. dollar efter Højesterets afgørelse om IEEPA-tolden.
Kilde: Congressional Budget Office.
Det er en svær sag for Trump. Toldindtægterne skulle være med til at finansiere de store offentlige udgifter og de skattelettelser, regeringen allerede har gennemført. Men domstolene har samtidig begrænset mulighederne for at bruge brede toldsatser.
USA kommer ikke til at løse sit gældsproblem gennem told, og staten vil fortsat låne meget store beløb. Der er derfor udsigt til, at de lange amerikanske renter forbliver høje, og at finansieringen af gælden bliver dyrere.
AI-boomet kræver enorme investeringer, og en del af de investeringer hentes på obligationsmarkedet.
Som alle andre steder kan pengene i obligationsmarkedet kun bruges én gang. Bruges de til at finansiere AI-datacentre, kan de ikke også bruges til at finansiere det amerikanske statsunderskud.
Den store stigning i AI-investeringer mindsker dermed investeringerne i amerikanske statsobligationer. Derfor stiger renten på den amerikanske gæld. Det er et klassisk eksempel på det økonomiske fænomen, man kalder ”crowding out”.
Amerikanske virksomheder udstedte gæld for 2.800 mia. dollar det seneste år.
Niveauet er det højeste siden Finanskrisen.
USA’s statsunderskud er 1.900 mia. dollar det seneste år.
Nye amerikanske virksomhedsobligationer, mia. dollar
Note: Tallene er 12-måneders sum.
Kilder: Macrobond, Federal Reserve og Maj Invest.
Normalt vil så stort et udbud af virksomhedsgæld presse virksomhedernes renter op i forhold til statsrenterne. Det er stort set ikke sket. Efterspørgslen har været så stærk, at investorerne har absorberet den nye gæld. Presset viser sig i stedet i renterne på statsobligationer:
Den 10-årige statsrente i USA er steget fra 4,2 til 4,7 i år.
Den 30-årige statsrente i USA er steget fra 4,8 til 5,2 i år.
Investorerne fra udlandet sender også et tydeligt signal. De seneste 12 måneder har de købt flere virksomhedsobligationer end statsobligationer i USA.
Virksomhedsobligationer tiltrak 390 mia. dollar fra udlandet de seneste 12 måneder.
Statsobligationer tiltrak 329 mia. dollar.
Private udlændinges nettokøb af amerikanske obligationer, mia. dollar
Note: Vist som en 12-måneders sum. Seneste data er fra juni 2026.
Kilder: Bloomberg, US Treasury og Maj Invest.
AI-investeringerne påvirker dermed ikke kun aktiemarkedet. De begynder også at påvirke obligationsmarkedet og den rente, som resten af økonomien oplever.
Energi og råvarer er helt afgørende for vores globale økonomi
Siden industrialiseringen har det stået klart, at økonomisk vækst hænger tæt sammen med forbruget af energi. Det samme gør sig gældende for forbruget af en lang række råvarer.
Og store dele af verden vokser økonomisk med stor kraft. Særligt i Emerging Markets, hvor størstedelen af jordens befolkning lever. Her bliver middelklassen større, og deres efterspørgsel stiger. Dette alene vil øge efterspørgslen efter energi og råvarer.
Læg dertil udrulningen af AI-teknologi og en energiomstilling, der begge kræver store mængder metaller og masser af energi.
Der skal tilføjes over 100 GW datacentre frem mod 2030.
Et 1 GW datacenter bruger energi svarende til 1,7 mio. husstande.
Et 1 GW datacenter bruger 60.000-75.000 ton metaller bare til el og køling.
Til sammenligning bruger en elbil 220 kilo metaller.
Det er seks gange så meget metal som til en benzinbil.
Energiforbrug stiger og stiger globalt, TWh
Kilde: Our World in Data.
Råvarer kræver i sig selv store mængder energi at udvinde og forarbejde. Medregner man udgifter til råmaterialet, er energiomkostningerne omkring 50 pct. Billig energi er derfor afgørende for at få billige materialer og forbedre konkurrenceevnen.
Energis andel af omkostningerne på vigtige industriprodukter
Note: Tal er estimerede værdier. Medregner omkostningen til råmaterialet under antagelse af, at den primære omkostning til at hive det ud af jorden er energi. Plastik er baseret på polymer. Gødning er baseret på urea.
Kilde: Thunder Said Energy.
Energi og råvarer er helt afgørende for global økonomi. Områderne drives af strukturelle trends, der ikke forsvinder.
Elektricitetsboom
Den globale efterspørgsel efter elektricitet forventes at stige med 50 pct. frem mod 2040. Udviklingen drives af flere faktorer:
Energiomstilling øger elektricitet i energiforbruget fra 20 pct. til 50 pct i 2050.
Datacentre skal i 2030 bruge elektricitet svarende til 370 mio. husstande.
Stigende velstand øger energibehovet.
Ekstra årligt forbrug af elektricitet lig Japans forbrug i dag, TWh
Kilder: Our World in Data, EMBER, Green Energy Denmark og Maj Invest.
Størrelsesforholdene kan være svære at forholde sig til. Her er eksempler på nødvendig elektricitet til forskellige processer, hvis elektricitet er den eneste energikilde:
Elektricitet til elkøretøjer (1,4 mia.): 4.500 TWh – 17 pct. af al elektricitet i dag.
Elektricitet til at producere stål: 7.000 TWh – 27 pct. af al elektricitet i dag.
Elektricitet til at producere gødning: 6.500 TWh – 25 pct. af al elektricitet i dag.
Energiomstilling og et voksende energibehov betyder, at efterspørgslen efter elektricitet vil vokse kraftigt de kommende årtier. Vi får brug for sol, vind og masser af batterier.
Private investorer styrer aktiemarkedet i USA
I Europa er opsparinger store, men kun en lille del står i aktiemarkedet. Det omvendte er tilfældet i USA. Resultatet er et større amerikanske kapitalmarked, og dermed også mere risikovillig kapital. Det er afgørende for hele samfundet.
Private investorer i Europa har 20-25 pct. placeret i aktier.
I USA er den tilsvarende andel 35-45 pct.
Private amerikanere investerer massivt i aktier, andel af formue i aktier
Note: Figuren viser andelen af husholdninger og nonprofitorganisationers samlede beholdninger af ejede virksomheders egenkapital som andel af totale finansielle aktiver.
Kilde: Board of Governors of the Federal Reserve System (US).
Den store investeringslyst i USA er god på flere plan:
Formuerne vokser hurtigere i USA – S&P 500 er steget 8 pct. p.a. siden 2000.
Mere risikovillig kapital giver flere virksomheder, lønninger og skatteindtægter.
Risikovillig kapital er afgørende for teknologisk fremskridt og vækst.
Effekten er selvforstærkende. Kursstigninger øger automatisk aktiernes vægt i formuen. Udviklingen afspejler derfor både et stærkt aktiemarked og en mere udviklet investeringskultur.
Den store aktieeksponering har dog også en bagside. Når aktier udgør en større del af husholdningernes formue, bliver deres økonomi mere følsom over for kursudsving. Store aktiefald kan reducere formuerne og dermed dæmpe privatforbruget.
Ikke desto mindre vil vi i Europa gøre både os selv som individer og regionen som helhed en tjeneste ved at investere en større del af vores formue.
10 vigtige tal for langsigtede investorer
Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 03.09.2026.
Kilde: Bloomberg.
Tak, fordi du læste med.
God dag og på gensyn i næste uge.
Jeppe
Lyt til Big Picture-podcasten
Hør podcasten Big Picture, hvor Jeppe Christiansen og Peter Mogensen stiller skarpt på de økonomiske faktorer, der driver markederne. Uden filter leverer Big Picture dybdegående analyser, makroøkonomiske perspektiver og fokus på de mest centrale nøgletal – og giver dig indsigt i verdensøkonomiens udvikling, og hvad det betyder for investorer.
Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com
Om ugeskriftet Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.
Disclosure om AI
Dette dokument kan være blevet til med bistand fra AI, men er ikke fuldt genere-ret af AI, Maj Invest anvender i visse tilfælde AI for at effektivisere informationsbehandling og generere indhold, men vi er som Maj Invest bevidste om de risici der er forbundet med det, eksempelvis unøjagtige eller forældede informationer, samt potentialet for bias baseret på træningsdata og instruktioner. Vi tager relevante forholdsregler for at håndtere disse risici. Alle oplysninger og analyser, der præsenteres heri, er valideret af medarbejdere for at sikre nøjagtighed og relevans. I anvendelsen af AI videregiver vi ikke fortrolige informationer eller personoplysninger, og vi lader ikke systemer og modeller uden for vores kontrol anvende sådanne data til træning.
Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.
Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.
Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.
Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark
