UGESKRIFT FOR INVESTORER

Jeppe Christiansen

Adm. direktør, Maj Invest

4. juni 2026

Jeppes perspektiv

Danmark har fået en rød mindretalsregering med De Radikale og Moderaterne. Regeringsgrundlaget fylder 77 sider. Det er, hvad man normalt kalder en bruttoliste. Der, hvor jeg kommer fra, ville man bede de fire partiledere om at komme tilbage med et konkret femsiders strateginotat og fem konkrete politikforslag.

Det er tydeligt, at De Radikale ikke fik andet end tre ministerpladser – det var vel også deres eneste mål. Moderaterne fik afskaffet den top-topskat, som Lars Løkke selv opfandt. SF fik store bede(fri)dag tilbage og en masse lyrik om bløde emner. Socialdemokratiet fik stats- og finansministerposten plus lidt mere Arne-pension – også kaldet symbolpolitik. Arne-pensionen bruges kun af 0,3 pct. af lønmodtagerne.

Heldigvis er investeringer i det danske forsvar og opbakningen til NATO nu slået fast som noget helt urokkeligt – med opbakning fra både SF og Enhedslisten. Stor tak.

Men husk nu at overlade hele opbygningen af forsvaret til forsvarets egne kompetente folk og bland Folketinget helt udenom. Der skal nemlig eksekveres. Opbygning af forsvar har intet med bløde værdier og ESG at gøre. Det er hård business med døgnarbejde. Giv vores soldater en god løn. Løn til soldater er vigtigere end højere Arne-pensioner.

Denne nye regering trækker velfærdsdynen op over hovedet

• Regeringsgrundlag med mere end 100 forslag, herunder en række forslag om kommissioner, udvalg samt diverse hensigtserklæringer og en ny firepart.

• Nye udgifter for et stort tocifret milliardbeløb årligt.

• Ikke-kvantificerbare indtægter, der beror på forudsætninger om vækst og fremgang.

• Enhver kan regne ud, at dette fører til en bølge af visitation, kontrol og administration – og mange nye offentligt ansatte.

• Og et nyt komplekst moms-IT-system.

• Vi er på vej mod en ny krise svarende til den, vi oplevede med skatte-IT-systemet.

Tillykke til alle de konsulentvirksomheder, ofte amerikanske, der nu på statens regning kan tjene fedt i fem år.

Global økonomi, AI-teknologi og energikrisen

Vi oplever fortsat global vækst og fremgang. Det meste af verden bruger tiden på at investere i og forstå perspektiverne ved AI-teknologi. Vækstraterne er stadig omkring 3 pct., og renterne er under kontrol. Risikoen i Hormuzstrædet er stor og svært håndterbar.

Den kan føre til en voldsom europæisk energikrise. Det er et faktum, at vi i mindst 25 år skal bruge masser af naturgas og derfor bør satse på Nordsøenergien kombineret med LNG-import.

Og den eneste solide langsigtede energiløsning for EU er elektrificering, som hovedsageligt kræver landvind, solenergi, solide EU-elnet, batterier, atomkraft og SMR. Ideen om billig havvind baseret på energiøer i Nordsøen og Kattegat er faktuelt forkert. Det er en omkostningstung omvej. Lad nu markedskræfterne bestemme. Det er disse markedskræfter, som i 200 år har skabt al verdens rigdom og velfærd. Hvis der skal gives offentlige tilskud til energi – og det er faktisk en god idé – så sørg for, at alle energiformer får samme niveau af statshjælp.

Langsigtede investeringer

Når man investerer sin opsparing, er det klogt at investere globalt og huske de mange muligheder inden for energi, metaller, teknologi og ikke mindst globale valueaktier. Men også højrenteobligationer, som nu giver 6 pct. i afkast, er relevante. Til gengæld begynder nogle dele af det amerikanske marked at se farlige ud. SpaceX-aktien ligner det, man kalder en drømmeaktie. Og ikke alle drømme bliver til virkelighed.

Iran-krigen påvirker amerikanske priser

Iran-krigen i Mellemøsten og lukningen af Hormuzstrædet sætter tydelige spor i global økonomi. Omkring 20 pct. af verdens olie transporteres gennem strædet.

Det kan også mærkes hos forbrugerne i USA. Siden nytår er:

• benzinpriserne steget 53 pct.

• gødningspriserne steget 29 pct.

• aluminiumspriserne steget 27 pct.

• inflationen i USA steget fra 3 pct. til 4 pct.

Benzinpriser i USA, indeks

Højere priser påvirker forbrugernes humør

De amerikanske forbrugere mærker højere benzinpriser med det samme, når de tanker bilen. Effekten fra gødning og aluminium rammer derimod med forsinkelse. I første omgang stiger virksomhedernes omkostninger. Senere kan de højere omkostninger blive sendt videre til forbrugerne gennem højere priser på almindelige varer.

De seneste års prisstigninger i USA har sat tydelige spor i forbrugernes humør.

• Forbrugertilliden er i dag 45.

• Det er det laveste niveau siden 1950’erne.

• Inden covid var forbrugertilliden lige under 100.

• Inden inflationsboomet i 2021 var den 85.

Forbrugertillid i USA, indeks  

Note: Den stiplede linje markerer trenden siden 2020.  
Kilder: University of Michigan og Maj Invest.

Selvom forbrugertilliden er lav, er der stadig fremgang i forbruget. Væksten er dog svagere end tidligere. Man skal derfor ikke sætte lighedstegn mellem lav forbrugertillid og svagt forbrug. Det er to forskellige ting.

Forklaringen er, at de højere priser især presser personer med lave indkomster. De vægter lige så meget som højindkomstgrupperne i målingen af forbrugertilliden, men de står for en mindre del af det samlede privatforbrug.

Forbrugernes dårlige humør kan dog øge det politiske pres frem mod midtvejsvalgene i USA. Høj inflation var et af de store temaer ved det seneste præsidentvalg. Derfor kan presset på forbrugerne få den amerikanske regering til at søge en hurtigere løsning på Iran-krigen og krisen omkring Hormuzstrædet.

Kinas privatforbrug nærmer sig nulvækst

Det kinesiske privatforbrug er fortsat meget svagt, hvilket ses tydeligt i tallene for detailsalg, hvor væksten i april var den laveste i tre år.

• Før covid steg detailsalget 10 pct. p.a.

• Efter covid steg detailsalget 3 pct. p.a.

• I april 2026 var den årlige vækst 0 pct.

Årlig vækst i kinesisk detailsalg, procent

Note: De 10 pct. i gennemsnit dækker perioden før covid-19 (2014-2019). Efter covid-19 (2022-nu) er den gennemsnitlige årlige vækstrate i det kinesiske detailsalg på 3 pct.

Kilder: China National Bureau of Statistics, Macrobond og Maj Invest.

En væsentlig forklaring på det svage forbrug er ejendomskrisen, der brød ud i 2021. Mange kineseres boliger er fortsat mindre værd end før krisen. Det svækker kinesernes formuer og dermed deres forbrug.

Samtidig har den indenlandske efterspørgsel i mange år været understøttet af befolkningsvækst og urbanisering. I takt med at befolkningstallet nu falder, og færre flytter fra land til by, svækkes denne drivkraft bag forbruget. Som følge heraf bliver Kina i stigende grad afhængigt af at eksportere varer til udlandet. Det har ført til et øget konkurrencepres på industrivirksomheder i eksportmarkeder som Europa.

Det understøttes af regeringens valutapolitik. Centralbanken holder den kinesiske yuan kunstigt svag. Det gør kinesiske virksomheder mere konkurrencedygtige i udlandet, men udhuler kinesernes egen købekraft, da det bliver dyrere for kineserne at importere varer fra andre lande. Ifølge IMF er den kinesiske valuta undervurderet med 15-20 pct.

Kinesiske aktier handles med rabat

Forskellen i prisen i forhold til den forventede indtjening, P/E-ratioen, på de forskellige aktiemarkeder er markant.

• USA er dyrest målt på indtjening.

• Europa handles billigere end USA.

• Kina handles langt billigere end begge.

Højere renter bør normalt presse P/E-ratioen ned. Alligevel handles USA dyrest, selv om renten er højere end i Europa og Kina.

Det amerikanske aktiemarked er dyrere end Europas og Kinas, P/E-ratio 

Note: Viser 12m forward P/E, der udtrykker kursen i forhold til den forventede indtjening over de kommende 12 måneder. USA er S&P 500, Europa er STOXX 600 og Kina er HSCEI, som omfatter kinesiske virksomheder, der er børsnoteret i Hongkong.
Kilde: Bloomberg. 

Tværtimod er det snarere USA’s teknologiske førerposition inden for bl.a. AI-teknologi, der er årsagen til store dele af prisforskellen. Mere lokalt i Asien er AI-teknologi også en central parameter for aktiekurserne. Her ser investorer i højere grad Taiwan, Sydkorea og Japan som direkte vindere af AI-investeringerne i USA end Kina.

• Taiwan producerer de mest avancerede chips.

• Sydkorea er stærk i alle former for hardware.

• Japan leverer udstyr og materialer til chipproduktion.

I indeværende år har særligt Sydkoreas aktiemarked klaret sig godt, og det koreanske KOSPI-indeks har leveret et afkast på 102 pct. Det skyldes bl.a. de to store aktier Samsung og SK Hynix, der aktuelt er verdens hhv. 10. og 13. største virksomheder målt på markedsværdi.

Kinesiske aktier klarer sig ringere end øvrige asiatiske aktiemarkeder, afkast i kroner

Note: Viser totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter opgjort i kroner. Indeks er TAIEX (Taiwan), HSCEI (Kina), KOSPI (Sydkorea) og Nikkei (Japan).

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Droner afgør krige

Krigen i Ukraine viser, hvordan effektive droner til lave omkostninger kan ændre magtbalancen på slagmarken. Tal fra den ukrainske hær viser følgende:

• Ukraine udfører over 100.000 dronemissioner pr. måned.

• Op til 80 pct. af russiske tab skyldes droner.

• Fiberoptiske droner kan nå mål op til 40 km væk.

Simple droner kan ødelægge langt dyrere militært udstyr. Derfor tvinges landes forsvarsstyrker til at investere massivt i elektronisk krigsførelse, sensorer, robotter og antidroneforsvar.

Antal ukrainske dronemissioner  

Kilder: Unmanned Systems Forces’ ‘killboard’ og Financial Times.

Kina eksporterer klart flest droner

Kina står klart stærkest, når det gælder muligheden for at få økonomisk gevinst af dronernes voksende rolle på slagmarken.

• Kina eksporterede droner for over 3.300 mio. dollar i 2024.

• EU eksporterede droner for 1.000 mio. dollar.

• 85 pct. af EU’s droneeksport gik til Ukraine.

• Ukraine importerede droner for 1.500 mio. dollar.

• USA eksporterede droner for 400 mio. dollar.

Eksporttal er dog ikke det samme som produktion. Ukraine har under krigen opbygget en betydelig produktion af droner til militær brug, men eksporten er begrænset, fordi landet selv har brug for dem. Efter krigen vil mange lande sandsynligvis se mod Ukraine, når de skal opbygge deres eget droneforsvar.

Eksport af droner i 2024, mio. dollar

Note: EU udgør kun eksport uden for EU og ikke mellem medlemslandene.

Kilder: OEC, Eurostat, Macrobond og Maj Invest.

• Danmark er EU’s fjerdestørste droneeksportør med knap 100 mio. dollar.

• Holland er EU’s største droneeksportør med 365 mio. dollar.

• Polen og Tyskland eksporterer droner for hhv. 190 mio. dollar og 150 mio. dollar.

Eksport af droner i 2024, mio. dollar

Note: Medtager også eksport mellem EU’s medlemslande.

Kilde: OEC.

”Grønne” energistartups går på Nasdaq-børsen

Kunstig intelligens kræver enorme mængder strøm.

• I 2024 brugte datacentre i USA, hvad der svarer til 35 GW elektricitetskapacitet.

• Det tal ventes tredoblet til 106 GW i 2035.

Datacentres elektricitetsbehov, GW

Note: 2035 er en fremskrivning fra BloombergNEF.

Kilde: BloombergNEF.

Det har fået mindre energivirksomheder til at gå på børsen for at rejse kapital og øge produktionen. Fervo Energy og Oklo er to eksempler på den udvikling. Fælles for selskaberne er, at de udvikler grøn elektricitet.

Aktieafkast siden børsnotering, indeks

Note: Angiver totalafkast inkl. geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner siden pågældende akties børsnotering. Fervo blev børsnoteret 12.05.2026. Oklo blev børsnoteret 10.05.2024.

Kilder: Bloomberg og Maj Invest.

Fervo blev børsnoteret i sidste måned. Virksomheden arbejder med geotermisk energi, hvor varmt vand fra dybt i undergrunden bruges til at producere elektricitet. Fervo er allerede i gang med at levere strøm til Google fra et projekt i Nevada.

• Aftale om levering svarende til 0,6 GW elektricitetskapacitet.

• Ikke-bindende aftale om levering svarende til 3 GW elektricitetskapacitet.

Oklo udvikler små atomreaktorer, der skal være hurtigere og billigere at bygge end traditionelle atomkraftværker. Reaktorerne bruger flydende natrium som kølemiddel i stedet for vand. Ifølge Oklo betyder det, at reaktorerne ikke kræver samme høje tryk som klassiske atomreaktorer, og det kan reducere omkostningerne.

• Bindende aftale om 1,2 GW kapacitet elekrictiet til datacentre ejet af Meta.

• Første aftale og første reelle indtjeningskilde.

Fælles for Oklo og Fervo er løftet om stabil strøm døgnet rundt. Det adskiller dem fra sol og vind, der afhænger af vejret. I forhold til atomkraft har:

• vindenergi: 40 pct. udnyttelsesgrad.

• solenergi: 25 pct. udnyttelsesgrad.

Den stabile strøm kan dog komme med en høj pris. Ifølge energikonsulenthuset Wood Mackenzie skal strømmen fra små atomreaktorer i 2030 have en pris, der er ca. 44 pct. højere end naturgas, hvis virksomhedernes indtægter skal dække omkostningerne.

Derfor illustrerer efterspørgslen, at energi, elnet og lagring bliver centrale vækstområder, hvis datacentrenes strømforbrug fortsætter med at vokse som ventet de kommende ti år. Det gælder også grønne energikilder som sol, landvind, atomkraft og geotermisk energi.

Virksomhedsportræt: Samsung (Sydkorea)

Samsung blev grundlagt i 1938 i Sydkorea og er i dag en af verdens største teknologiaktier. Virksomheden udvikler og producerer blandt andet smartphones, TV’er, hårde hvidevarer og computerchips. Den stigende efterspørgsel efter AI-teknologi og avancerede chips har de seneste år løftet Samsungs markedsværdi, da selskabet er en central leverandør til den globale teknologiindustri.

Fakta

• Børsnotering: 1975

• Sektor/Industri:  Informationsteknologi

• Markedsværdi:  1.400 mia. euro 

• Størrelse: 10. mest værdifulde globalt

• Toplinjevækst (3 år): 36 % p.a.

• Indtjeningsvækst (3 år): 114 % p.a.

• P/E-ratio: 7x

Key takeaways

• Smartphones og forbrugerelektronik.

• Stor producent af computerchips.

• Vækst drevet af efterspørgsel på AI-chips.

• Central leverandør til global techindustri.

Note: Markedsværdi er pr. 03.06.2026. Data i afkastgraf er inkl. geninvesterede nettoudbytter og målt i danske kroner. Indeks 100 = 02.06.2021. Globale aktier/Marked angiver MSCI All Country World Index. P/E er 12m forward P/E. Omsætnings- og indtjeningsvækst er estimeret årlig vækst målt i dollar de næste tre år.

Kilder: Bloomberg, companiesmarketcap og Maj Invest.

10 vigtige tal for langsigtede investorer

Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 03.06.2026.

Kilde: Bloomberg.

Tak, fordi du læste med. 

God dag og på gensyn i næste uge. 

Jeppe

#27 - Markederne nu – asiatisk tech i front. Ny regering – holder grundlaget? Kan løfterne finansieres?

Jeppe og Peter dykker ned i ugens vigtigste temaer inden for økonomi, politik og investering.

Finansmarkederne nu

Aktiemarkederne fortsætter opturen. Hvad driver udviklingen, og hvorfor er det især asiatisk tech, der løber med investorernes opmærksomhed?

Ny regering under lup

Danmark har fået en ny regering. Men holder regeringsgrundlaget vand? Hvad er Jeppe og Peters vurdering af regeringen og dens politiske projekt?

Kan regnestykket gå op?

Kan de politiske løfter finansieres, og hvor skal pengene komme fra? Hvilke forslag virker realistiske, og hvilke kan blive svære at gennemføre?

Overraskelserne i regeringsgrundlaget

Hvad overrasker mest? Hvilke initiativer ser lovende ud?

Big Picture giver dig overblikket over økonomien, geopolitikken og de investeringstemaer, der driver markederne. 

Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com

Lyt med og få overblikket

Om ugeskriftet
Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.

Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke
Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.

Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.