Det ser ud til, at våbenhvilen mellem USA og Iran er på vej. Under svære forhold nærmer parterne sig hinanden. Bedst udtrykkes det ved olieprisens udvikling. Den er nu faldet til omkring 70 dollar pr. tønde og ligger dermed tæt på niveauet fra før krisen. Det vil forbedre de globale vækstudsigter og dermed også være positivt for aktiemarkederne.
Global vækst og stabile renter
Når global vækst bevæger sig op, vil det lægge pres på renterne i opadgående retning. Omvendt vil de faldende energipriser være godt for inflationen og dermed kunne trække renterne lidt ned. Alt i alt er der udsigt til næsten uændrede renter resten af året. De geopolitiske spændinger ser ud til at være håndterbare. De fleste betydningsfulde politikere i verden har vænnet sig til den ”nye linje” i USA. Alt dette understreger de ”historiske pointer”, som vi i Maj Invest mange gange har fremført: Markedskræfterne er stærkere end verdens mest magtfulde politikere. Derfor vil geopolitisk uro ikke varigt ødelægge stemningen på aktiemarkederne.
Stor sejr til den amerikanske centralbank
Endnu en god nyhed ramte os i denne uge. USA’s højesteret fastslog ved en 5-4-afgørelse, at ledelsen af den amerikanske centralbank (Fed) ikke kan afskediges af præsidenten. En utrolig vigtig sejr til Fed og en understregning af, at USA stadig har nogle solide institutionelle strukturer.
Den grønne elektricitet har medvind
Salget af elektriske biler stormer frem i Asien og Europa. Samtidig efterspørger de nye AI-teknologigiganter masser af elektricitet. Og denne efterspørgsel fungerer som en saltvandsindsprøjtning til markedet for grøn elektricitet og batterier. Derfor har Investeringsforeningen Maj Invest valgt at udbyde investeringsfonde i disse nye kategorier – elektricitet, metaller til batterier, sol, vind og atomkraft samt den helt nødvendige asiatiske computerteknologi. Det vil være klogt at følge med i, hvad der sker i lande som Taiwan, Sydkorea og Japan i de kommende år. De sidder på afgørende kapacitet til den computerindustri, som ingen lande kan klare sig uden.
Alan Greenspan er død
Alan Greenspan var en af verdens mest indflydelsesrige økonomer. Han udviklede sig fra en relativt ukendt rådgiver for Ronald Reagan til en af de mest magtfulde figurer i den globale økonomi, da Reagan udnævnte ham til chef for den amerikanske centralbank, Fed. Han var kendt for sin statistiske og analytiske tilgang til økonomisk analyse, særligt inden for avanceret pengepolitik. Den pengepolitik, der blev ført under Greenspan, diskuteres stadig i dag, herunder dens mulige rolle i optakten til dotcomboblen og finanskrisen.
Fakta
• Født: 6. marts 1926
• Død: 22. juni 2026 (100 år gammel)
• Kendt for: Fed-chef fra 1987 til 2006
• Parti: Republikaner
• Udpeget af: Ronald Reagan
Key takeaways
• Markedet regulerer sig selv bedst uden indgreb
• Prisstabilitet er centralbankers vigtigste opgave
• Politik skal bygge på datadrevne analyser
• Skeptisk ift. overdreven Fed-kommunikation
• Investorer overvurderer markeder i opgangstider
Pengepolitisk rente i USA
Kilder: Federal Reserve, Macrobond og Maj Invest.
De amerikanske aktiemarkeder blev sat under kraftigt pres allerede to måneder inde i Greenspans periode som Fed-chef. Mandag den 19. oktober 1987 – bedre kendt som ”Black Monday” – faldt det amerikanske Dow Jones-indeks hele 22 pct. på én dag.
Fed, med Greenspan i spidsen, sænkede efterfølgende renterne kraftigt og garanterede at tilføre likviditet til markederne for at sikre finansiel og økonomisk stabilitet.
Kursudvikling i Dow Jones, indeks
Note: Figuren viser kursafkast, dvs. uden udbytter, målt i dollar.
Kilder: S&P Global, Macrobond og Maj Invest.
Feds pengepolitik under Greenspan fik skyld for at være medvirkende til den store aktiespekulation, der førte til både dotcomboblen og finanskrisen.
Kritikken gik på, at Fed ikke hævede renten hurtigt nok og fastholdt de kortfristede lån til bankerne – de såkaldte repos – for længe op til kriserne og dermed fremmede risikabel adfærd på finansmarkederne.
Det er dog udtryk for en form for bagklogskab at hævde, at Greenspan ikke gjorde nok.
Fed hævede renten fra 4,75 pct. til 6,5 pct. frem mod dotcomboblen.
Fed hævede renten fra 1 pct. til 4,5 pct. fra 2004, indtil Greenspan stoppede i januar 2006.
En mindst lige så stor del af forklaringen på kriserne var den mangelfulde regulering og kontrol af bankernes risikotagning op til kriserne.
Japan: Rekordstort betalingsbalanceoverskud
Japans overskud på betalingsbalancen er steget til rekordniveau.
Overskuddet svarer til næsten 6 pct. af BNP.
Siden 1996 har overskuddet i gennemsnit været på 3 pct. af BNP.
En del af forklaringen er, at den japanske yen er svækket med 13 pct. i forhold til den amerikanske dollar det seneste år. Det har styrket den japanske konkurrenceevne.
Japansk betalingsbalance, pct. af BNP
Note: Med betalingsbalancen menes de løbende poster.
Kilder: Bank of Japan, Japanese Cabinet Office, Macrobond og Maj Invest.
AI-teknologiefterspørgsel øger japansk eksport
Japan er førende inden for en række vigtige komponenter til de computerchips, der bruges til træning af AI-modeller. Den stigende efterspørgsel har givet den japanske eksport et markant rygstød.
Japansk eksport voksede 18 pct. i maj i forhold til samme måned året før.
Eksporten af computerchips og komponenter hertil steg 41 pct. i maj.
Det seneste år har eksportvæksten i gennemsnit været 7 pct.
Fra 2015 til 2019 steg japansk eksport med 1 pct. i gennemsnit.
Japansk eksportvækst, pct.
Note: Væksten er målt i forhold til samme måned året før.
Kilder: Japanese Ministry of Finance, Japan Electronics & Information Technology Industries Association, Macrobond og Maj Invest.
Japans gældssituation er under forbedring
Udviklingen understreger den underliggende styrke i japansk industri. Der er ellers stor nervøsitet omkring den japanske økonomi, særligt på grund af landets store bruttostatsgæld og de seneste års stigende japanske renter. Gælden falder som andel af BNP de næste fem år ifølge den seneste fremskrivning fra IMF.
Vi mener, der er flere årsager til, at man ikke behøver at være nervøs for den japanske gældssituation.
Omkring 90 pct. af de japanske statsobligationer ejes i Japan.
Centralbanken, Bank of Japan, ejer ca. 50 pct. af statsgælden.
Amerikanerne ejer kun 70 pct. af deres gæld til sammenligning.
Japan har en samlet nettoformue over for udlandet.
Den japanske nettogæld er ikke meget højere end andre store økonomiers nettogæld.
Japans nettostatsgæld ventes at falde fra 136 pct. i 2025 til 123 pct. i 2031.
Andre store økonomier forventes at få højere nettogæld.
Nettostatsgæld, pct. af BNP
Note: 2031 er IMF’s fremskrivning. England omfatter hele Det Forenede Kongerige (UK).
Kilder: IMF og Macrobond.
USA’s statsunderskud vokser i hastigt tempo
Den amerikanske stat bruger stadig flere penge, end den tjener. På trods af stigende toldindtægter er det altså ikke lykkedes USA at bruge færre penge, end landet indkræver i told og skatter.
Det amerikanske statsunderskud var samlet 1.250 mia. dollar fra oktober til maj.
Det er på niveau med gennemsnittet de seneste tre år.
Det er 119 mia. dollar højere end samme periode året før.
Underskuddet har siden 2022 udgjort 6 pct. af BNP om året.
Fra 2000 til 2019 var det gennemsnitlige underskud 3,5 pct. af BNP.
Det tyder altså ikke på, at de initiativer, der er lanceret af den nuværende regering det seneste år, har været i stand til at gøre noget ved den amerikanske gældsproblematik. USA får svært ved at nedbringe sin gæld.
Amerikansk statsunderskud, mia. dollar
Note: Det amerikanske finansår starter i oktober. Det historiske gennemsnitlige underskud er beregnet pr. måned for årene 2023, 2024 og 2025.
Kilder: U.S Department of the Treasury, Macrobond og Maj Invest.
Renteudgifter fylder mere og mere i statsbudgettet
Det bliver i stigende grad dyrere for USA at have så stor en statsgæld. De senere års højere renter betyder, at ældre gæld gradvist udskiftes med ny gæld til højere renter end tidligere.
Renteudgifter udgør 12 pct. af de amerikanske statslige indtægter.
Amerikansk gæld udgjorde 123 pct. af BNP i 2025.
Euroområdets gæld udgjorde 88 pct. af BNP i 2025.
Renteudgifter i pct. af statens indtægter
Note: 2026 til 2030 er IMF’s fremskrivninger.
Kilder: IMF, Macrobond og Maj Invest.
Det betyder, at USA skal bruge stadig flere penge på at betale renter i stedet for at bruge dem på vækstfremmende initiativer og investeringer.
Så længe efterspørgslen efter amerikanske statsobligationer er høj, kan USA fortsat finansiere underskuddet. Men stigende renteudgifter kan over tid svække tilliden til den amerikanske gæld, hvilket kan øge renterne yderligere.
Kinesiske CATL vil lave europæisk batterinetværk
Den kinesiske batteriproducent CATL vil udrulle batteriskiftestationer til elektriske lastbiler i Europa. Målet er at reducere den tid, hvor lastbilerne er væk fra vejene.
Over 30 stationer planlægges i Europa frem mod 2035.
CATL har allerede installeret 305 stationer i Kina.
Batteripakker på over 500 kWh kan skiftes på under fem minutter.
Endnu en gang er kinesiske virksomheder i gang med at udvikle kritisk infrastruktur i Europa.
Kinas førerposition inden for batterier har også bidraget til, at nysalget af ellastbiler stiger mest i Kina.
Antal solgte ellastbiler, tusinder
Kilde: International Energy Agency (IEA).
Batteriskiftestationer kan løse en af de største barrierer for elektrificering af tung vejtransport. Elektriske lastbiler har store batterier og lange opladningstider. Det øger transporttiden og svækker indtjeningsevnen. Med batteriskift flyttes opladningen væk fra lastbilen, så køretøjet holder stille i kortere tid.
Samtidig kan batteriskiftestationerne gøre strømmen billigere for vognmænd. Batterierne kan oplades, når strømprisen er lav, og stationerne kan sælge fleksibilitet til elnettet, når nettet er presset. Det kan reducere de samlede udgifter ved batteriskift.
Batteriudskiftning kan gøre ellastbiler billigere end diesel i dag.
CATL kan potentielt betjene over 300.000 ellastbiler i England.
I Kina planlægger CATL 900 batteriskiftestationer.
De skal dække 80 pct. af landets vigtigste transportruter.
I 2025 var der 1,3 mio. ellastbiler globalt.
Det er under 1 pct. af det samlede antal lastbiler globalt.
Global udvikling i antallet af ellastbiler, mio.
Note: 2030 og 2035 er baseret på fremskrivninger fra IEA. Kilde: International Energy Agency (IEA).
Batteriskift har haft svært ved at slå igennem for personbiler, fordi det kræver standardiserede batterier på tværs af producenter og dyr infrastruktur. Tung transport er anderledes. Lastbiler kører ofte faste ruter, nedetid er dyrt, og hurtig adgang til opladede batterier kan derfor få større økonomisk betydning.
Derfor satser virksomheder som CATL på, at batteriskift kan blive en vigtig del af den elektriske godstransport.
Store investeringer i vedvarende energi og el
Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er investeringerne i vedvarende energikilder, elektrificering, elnet og batterier steget markant mere end investeringerne i fossile energikilder over de seneste ti år.
Det er særligt inden for solenergi og batteriteknologi, at investeringerne er steget voldsomt de seneste ti år. Investeringerne i solenergi er mere end fordoblet, og mens der for ti år siden nærmest ikke blev investeret i batteriteknologi, blev der i 2025 investeret næsten 100 mia. dollar.
Fra 2016 til 2026 steg investeringerne med:
310 mia. dollar i vedvarende energikilder.
Heraf 170 mia. dollar i solenergi og 90 mia. dollar i vindenergi.
240 mia. dollar i elektrificering.
220 mia. dollar i elnet.
105 mia. dollar i batterier.
Investeringerne i fossile energikilder faldt med 10 mia. dollar.
Globale investeringer, mia. dollar
Ændring i investeringer: 2016-2026, mia. dollar
Kilder: International Energy Agency (IEA) og Maj Invest.
Selvom investeringerne i fossil energi er mindre end for 10 år siden, bliver der stadig investeret store milliardbeløb i fossil energi årligt.
I 2026 forventes investeringerne at blive:
500 mia. dollar i olie.
330 mia. dollar i naturgas.
183 mia. dollar i kul.
665 mia. dollar i vedvarende energikilder.
Større investeringer til lavere omkostninger
De store investeringer afspejles også i lavere omkostninger.
Fra 2015 til 2025 er omkostningerne faldet med:
75 pct. for elbilsmotorer i forhold til benzinmotorer.
75 pct. for batterilagringssystemer.
75 pct. for solpaneler.
25 pct. for olie og gas.
25 pct. for vind.
For gasturbiner er omkostningerne derimod steget med 15 pct.
Når investeringerne i en teknologi stiger, kan det være med til at gøre teknologien mere omkostningseffektiv. Det kan skabe en selvforstærkende effekt, hvor lavere omkostninger tiltrækker flere investeringer, som igen kan sænke omkostningerne yderligere.
På trods af at omkostninger til gasturbiner er steget, investeres der stadig i dem. Det skyldes, at gas er den mest effektive energiform til at lukke de huller i elproduktionen, der kommer fra sol- og vindenergi, når solen ikke skinner, eller det ikke blæser.
Dramatiske fald i omkostninger fra 2015 til 2025
Kilde: International Energy Agency (IEA).
Ifølge IEA ville de planlagte energiinvesteringer være dobbelt så høje uden de lavere omkostninger, som teknologiske fremskridt har medført.
10 vigtige tal for langsigtede investorer
Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 02.07.2026.
Kilde: Bloomberg.
Tak, fordi du læste med.
God dag og på gensyn i næste uge.
Jeppe
#29 – Markederne trodser uroen. Hvad truer væksten nu? Trump skifter fokus. AI driver økonomien. Regeringen er i gang
Podcasten går på sommerferie med denne sidste episode. Vi genoptager Big Picture i uge 33.
Jeppe og Peter dykker ned i ugens vigtigste temaer inden for økonomi, geopolitik og investering.
Markederne nu: Verdensøkonomien og aktiemarkederne overrasker igen positivt på trods af geopolitisk uro. Hvad driver væksten – og hvad kan blive den næste store trussel mod markederne?
Trump: Hvor lægger Donald Trump sit politiske fokus netop nu? Hvilke emner fylder mest?
AI og økonomien: AI bliver en afgørende drivkraft for både virksomheder og markeder. Hvorfor er teknologien så vigtig for den økonomiske udvikling, og er potentialet stadig undervurderet?
Dansk politik: Den nye regering er kommet fra start. Hvordan vurderer Jeppe og Peter de første politiske udspil, og hvad bør regeringens vigtigste prioriteter være i den kommende periode?
Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com
Om ugeskriftet Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.
Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.
Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.
Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.
Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark
