AI-teknologien og reguleringen af den er kommet øverst på dagsordenen. Tilsyneladende har Trump gjort noget klogt. Han holdt frokost med alle de store amerikanske AI-teknologi-CEO’er. Læs mere om det i dette ugeskrift.
De aftalte, at man skal have etableret selvregulering. Et klogt træk. Men lad os nu lige se, hvad der sker, inden vi glæder os for meget over det.
AI-teknologien udvikler sig meget hurtigt. AI-teknologi bliver til en slags ”makro-bulldozer”. Den ændrer alt. Men i stigende grad ser jeg, at de billige AI-modeller fra Kina – som der er masser af – kommer til at lægge et massivt prispres på alle AI-modellerne. Måske bliver AI-agenter næsten, som det er med vand og luft, gratis.
Det værdiskabende bliver ejerskabet til data og ejerskabet til det interface, som rammer forbrugerne. Derfor er Metas nye model ”Muse” interessant at følge. Muse er din AI-agent, som kan hjælpe dig med alt og sørge for, at du køber billigst muligt ind, og at du afskaffer abonnementer, du ikke bruger, osv.
Og derfor er Metas konkurrenter på vej med samme AI-agent-modeller. Både OpenAI og Google er i gang med deres egne kopier af Muse. Og Amazon har lukket deres nethandelsplatform for denne Muse-trafik. Men intet kan bremse AI-teknologien. Jeg ved ikke, hvordan det udvikler sig. Men vi er kun lige begyndt.
Og så til global økonomi.
Den globale vækst fortsætter. De seneste BNP-væksttal fra USA peger op. I EU går det også frem. Og i Hormuz kommer der mere olie igennem, end man skulle forvente. Derfor har verdensøkonomien det relativt godt.
I EU får vi stigende naturgaspriser til vinter. Flydende naturgas, LNG, fra Mellemøsten kan ikke komme igennem Hormuzstrædet i samme omfang som olien – der jo også kan sendes via Suezkanalen. Vi kan nu se, at Europa har fejlet i sin energipolitik. EU har på baggrund af NGO-aktivisme og politisk naivitet lukket for den fossile energi, før vi fik et realistisk grønt alternativ. Jeg håber, politikerne forstår, at vi får brug for naturgas og LNG i mange år.
En relevant grøn energipolitik
En grøn politik burde bestå i at fokusere på større brug af elektriske biler, masser af varmepumper og en massiv udbygning af vores energinet. Når der kommer meget variabel elektricitet fra vind og sol, kræver det en langt større kapacitet i et elnet. Mængden af elektricitet har jo langt større variation.
Forslag 1: Lav en stor ekstraordinær bevilling til investeringer i vores elnet, herunder investering i batterier til lagring. Det har været forsømt i mange år, og der er måske brug for 50 mia. kroner – mindre end de 60 mia. kroner, som Ørsted hentede på børsen og hos staten til at bygge havvind i USA.
Forslag 2: Lav masser af landvind placeret tæt på eksisterende energiinfrastruktur. Eksempelvis ved at tillade at fjerne gamle små landvindmøller og sætte nye større møller op. På den måde kan man få grøn elektricitet hurtigere og endda til halv pris sammenlignet med havvind. Det såkaldte projekt med 80 GW havvind i Nordsøen er ikke gennemtænkt og slet ikke gennemregnet økonomisk.
God læselyst
Jeppe
AI-regulering på vej
Trump har holdt frokost med de vigtigste personer i AI-verdenen. Mødets hovedfokus var regulering af AI-teknologi. Flere prominente AI-CEO’er har offentligt udtalt, at farten skal tages af udviklingen. De seneste måneder har der også været flere episoder med AI-agenter, der har hacket statslige hjemmesider.
Resultatet af mødet blev:
AI-selskaberne indgik en frivillig aftale om udvikling af AI-teknologi.
Aftalen bygger på selvregulering og er ikke juridisk bindende.
Selskaberne skal styrke intern kontrol og bruge ekstern evaluering.
Aftalen er positiv. I finansverdenen er der flere gode eksempler på selvregulering f.eks. i England. I komplekse industrier er det meget svært for offentlige myndigheder at lave fornuftige regelsæt. Udvikling af effektiv regulering kræver en meget specialiseret viden, som kun eksperter fra industrien har. AI-industrien er et godt eksempel.
Bordplanen til AI-frokosten
Note: Der var 34 gæster til frokosten inkl. præsident Trump. Gæsterne spændte over statsligt ansatte, herunder medlemmer af regeringen, folk fra techvirksomheder og folk inden for venturekapital. Figuren viser kun pladserne nærmest Trump.
Kilder: New York Times og Maj Invest.
Ud over møderesultatet har bordplanen til mødet fået stor opmærksomhed. Her bliver det tydeligt, hvem af AI-cheferne, der er tættest på Trump:
Jensen Huang (Nvidia) og Elon Musk (Tesla) sad på hver sin side af Trump.
Direktørerne i Amazon, Meta, Google og Microsoft er også i inderkredsen.
Dario Amodei (Antropic) sad lidt langt fra Trump.
Apple var slet ikke repræsenteret – de har dog heller ikke stor AI-aktivitet.
Dario Amodei har været mest vokal omkring risikoen ved AI-teknologi, mens Jensen Huang har været fortaler for minimal regulering.
Renterne forbliver høje
Den amerikanske centralbank, Fed, forventer, at styringsrenten falder de kommende år. Investorernes forventninger er helt modsat.
Fed forventer en styringsrente på 3,5 pct. i 2029
Finansmarkedet forventer en styringsrente på 5 pct. i 2029
Lange amerikanske renter er på det højeste niveau siden 2002
Amerikansk inflation er steget til 3,4 pct.
Renteforventninger, 2026-2029
Note: Prikkerne markerer forventninger til styringsrenten ved årets udgang for hvert medlem i centralbankens pengepolitiske komite, og linjen "Fed" angiver medianen. Lang sigt angiver det niveau, renten ventes at konvergere mod.
Kilder: Federal Reserve, Bloomberg og Maj Invest.
Forskellen fortæller, at investorerne regner med, at økonomien kræver et højere renteniveau, end Fed-medlemmerne gør. Og det har de muligvis ret i:
Den amerikanske vækst er stigende og aktuelt omkring 2,5 pct.
Store formuer sikrer øget privatforbrug.
Beskæftigelsen fortsætter med at være solidt stigende.
Inflationen er højere end målet på 2 pct.
De højere styringsrenter vil også presse de lange renter op – meget af bevægelsen ser vi allerede nu.
Højere amerikanske renter øger frygten for den store statsgæld. Men de private finansielle formuer overstiger nemlig statsgælden markant:
Nettoformuen er knap fem gange så stor som statsgælden.
De rigeste 10 pct. ejer knap 70 pct. af formuen.
Formuer for amerikanske familier, 1.000 mia. dollar
Note: Nettoformuer. Statsgælden angiver den samlede federale bruttostatsgæld.
Kilder: Federal Reserve, US Treasury og Maj Invest.
De store private formuer betyder, at USA stadig er finansielt robust. Kombineret med et stærkt erhvervsliv, der genererer store overskud, kan man håndtere problemet i de kommende år.
Den totale krise er derfor svær at se for sig, men markedet vil uden tvivl udtrykke sin bekymring løbende, og det giver rentenervøsitet.
Robotter med AI = humanoide robotter
Robotter med AI-teknologi kan snart hjælpe med fysiske opgaver, som tidligere blev udført af mennesker – de såkaldte humanoide-robotter. Fra primært at være digitalt, bliver AI-teknologi nu i stigende grad en del af den fysiske verden. Potentialet er stort.
Som vanligt, når der er tale om teknologi, er USA og Kina i front:
Kina installerede 15.000 humanoide-robotter i 2025.
Kina stod for 85 pct. af alle humanoide-robotter i 2025.
USA har teknologien, men er efter Kina.
EU er ikke med i dette kapløb.
Andel af humanoide robotter i 2025
Kilde: Barclays.
Som ofte er Kinas førerposition baseret på en langsigtet strategi. Over det seneste årti har kineserne investeret massivt i området og afprøvet humanoide robotter i deres industri. Som ofte er den kinesiske stat en vigtig spiller, og har støttet området via:
Skattefordele.
Direkte subsidier.
Tæt samarbejde mellem forskere i staten og i virksomhederne.
Robotter er ikke en ny ting i Kina. Når det gælder traditionelle industrirobotter, er landet også totalt dominerende. Kina har mere end 2 mio. robotter i industrien – fire gange så mange som Japan med næstflest.
Industrirobotter, mio.
Kilde: International Federation of Robotics – World Robotics 2025 Report.
Kina og Asien skaber ny teknologi. Tiderne, hvor de kopierede vestlige produkter er forbi. Humanoid-robotter med indbygget AI-teknologi vil vokse kraftigt de kommende år. Det vil skabe en ny interessant værdikæde, man som investor skal holde øje med.
Sjældne jordarter er Kinas trumfkort
Sjældne jordarter bruges i alt fra elbiler og vindmøller til mobiltelefoner og kampfly. Deres særlige egenskaber gør dem umulige at erstatte og afgørende for moderne teknologi.
Reelt er sjældne jordarter ikke sjældne. De findes mange steder og i rigelige mængder, men de er svære at udvinde, og processen udleder meget CO2.
Kina sidder derfor tungt på udvinding og forarbejdning:
Kina råder over 59 pct. af verdens reserver af sjældne jordarter.
Kina forarbejder 91 pct. af sjældne jordarter.
USA importerer hovedparten af deres sjældne jordarter fra Kina.
Europa har reserver af sjældne jordarter, men udvinder de ikke.
Resten af verden er afhængig af Kina.
10 lande med de største reserver af sjældne jordarter, andel af total
Kilde: US Geological Survey.
Sjældne jordarter er afgørende for det moderne samfund:
De bruges i elbilers motorer.
De indgår i vindmøller.
De bruges i mobiltelefoner og computere.
De er vigtige for kampfly, radarer og missiler.
De bruges i medicinsk udstyr.
Kinas trumfkort var et vigtigt bagtæppe for topmødet i Washington i september. Trump tog varmt imod Xi, men mødet gav ingen varig løsning på USA’s adgang til sjældne jordarter og amerikansk industri er fortsat afhængig af de kinesiske leverancer.
Uden denne afhængighed ville Trump næppe være så imødekommende over for Kina. Han har brug for at holde forsyningerne i gang, mens USA forsøger at finde alternativer.
Det giver Xi en stærk hånd ved forhandlingsbordet.
Semiconductor-aktier er mere værd end hele Indiens aktiemarked
TSMC, Samsung Electronics og SK Hynix fylder nu næsten tre gange så meget som de indiske aktier i MSCI Emerging Market – aktieindekset for nye markeder. De tre selskaber er vokset markant i værdi, fordi de alle leverer kritiske komponenter til AI-teknologi:
TSMC, Taiwan, producerer semiconductors særligt til AI.
SK Hynix, Sydkorea, udvikler og producerer hukommelseschips til AI.
Samsung, Sydkorea, producerer både semiconductors og hukommelseschips.
Markedsværdi, dollar
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
Udviklingen viser to ting:
AI-teknologi har enorm effekt på aktiemarkedet.
Aktiemarkedet i Emerging Markets er drevet af teknologiaktier.
I 2016 fyldte teknologiaktier 22 pct. i Emerging Markets. I dag er tallet 44 pct. Udviklingen er velbegrundet, da teknologivirksomhederne er vokset hurtigt. TSMC øgede f.eks. sit overskud med 77 pct. i andet kvartal sammenlignet med året før.
Modsat spiller de indiske aktier en mindre rolle end tidligere. Landet og aktiemarkedet oplevede massiv vækst i starten af årtiet. Den økonomiske vækst i Indien er aftaget lidt, men Indien er stadig på vej frem. AI-teknologien vokser bare markant hurtigere – og det vil den også gøre de kommende år. Det er godt for Emerging Markets.
AI: USA og Kina alene i spidsen
Der investeres enorme summer i AI-teknologi. Samlet har de ti største ”AI-nationer” investeret mere end 1.000 mia. dollar i området siden 2013. Ikke overraskende er det USA og Kina, der fører an:
USA har investeret 757 mia. dollar i AI-teknologi siden 2013.
Kina har investeret 132 mia. dollar.
UK har investeret 34 mia. dollar.
Kinas tal udelader statens investeringer, som mindst matcher de private.
Over 50 pct. af de amerikanske AI-iværksættere er fra Asien og EU.
Samlede private AI-investeringer 2013-2025, mia. dollar
Note: Det sidste land i top-ti er Singapore med 9 mia. dollar. Europa består her af Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Kilde: Stanford University.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget USA har investeret i området. De amerikanske investeringer er tæt på tre gange større end summen af de ni næste lande på listen. Kina er markant efter USA, men alligevel langt foran resten.
De store investeringer ser ud til at bære frugt. USA har i øjeblikket de bedste AI-modeller, og Kina er lige i hælene.
EU er bagud. På den positive side er europæerne ofte gode til at bruge ny teknologi. Hvis EU kan implementere AI-teknologi bredt i økonomien, er der stadig mulighed for stor gevinst. Problemet er dog, at EU tilføjer endnu et område til listen af ting, hvor de er afhængige af omverdenen.
Med den nuværende verdensorden er afhængighed af andre en stor svaghed. AI-teknologi vil i fremtiden blive flettet ind i alle vigtige processer. Her er det kritisk, hvis lande med andre interesser kan ”slukke” for systemerne.
Europa beder Kina om at holde igen med eksporten
Kina presser bilproducenterne i EU. Billige kinesiske biler importeres i stor stil.
EU beder nu Kina om frivilligt at begrænse eksporten af hybridbiler. Hybridbiler er undtaget fra den ekstra told på kinesiske elbiler, som EU indførte i oktober 2024.
Presset på europæisk industri er tydeligt:
EU importerede 50.000 kinesiske plug-in-hybridbiler i juli 2026.
I oktober 2024 var det 3.800 hybridbiler.
EU’s vareunderskud med Kina nåede 103 mia. euro i andet kvartal 2026.
Kinesiske hybridbiler strømmer ind i EU, biler pr. måned omregnet til årsrater
Note: Viser EU’s import af kinesiske plug-in-hybridbiler. Månedlige tal er omregnet til årsrater Kilder: Financial Times og Eurostat.
Kineserne er dygtige til at lave biler og holde omkostningerne nede. Men en meget billig kinesisk valuta er også en del af forklaringen. Ifølge Big Mac-indekset, der sammenligner priser i forskellige lande med USA, er den kinesiske valuta, yuanen, undervurderet med næsten 40 pct. over for dollaren.
Asiatiske valutaer over for dollar ifølge Big Mac-indekset, procent
Note: Big Mac-indekset sammenligner prisen på en burger i forskellige lande, omregnet til dollar. Grundideen er, at den samme vare på langt sigt bør koste det samme på tværs af lande. Under- (negativ) og overvurdering (positiv) af valutaen over for den amerikanske dollar, ifølge Big Mac-indekset, juli 2026.
Kilde: The Economist.
Indekset er en grov målestok, da en billig burger også kan afspejle lavere lønninger og huslejer. Men også den internationale valutafond IMF vurderer yuanen til at være undervurderet med ca. 21 pct. i 2025.
Den undervurderede valuta styrker kinesiske producenters konkurrenceevne. Kineserne spiller på dette og holder derfor deres valuta kunstigt lav. Lod man markedskræfterne bestemme, ville dele af den kinesiske konkurrencefordel forsvinde. EU har flere gange påtalt dette, men de har ingen kort på hånden i en forhandling med Kina.
Der er dermed kun to løsninger på EU’s problem:
Enten bruger Europa ”toldvåbnet”.
Ellers skal Kina lade deres valuta stige.
10 vigtige tal for langsigtede investorer
Note: BNP-tal viser kvartalstal omregnet til årsrater. Afkasttal for aktier er inklusive nettoudbytter og målt i danske kroner. Afkast og rentesats er opdateret 01.10.2026.
Kilde: Bloomberg.
Tak, fordi du læste med.
God dag og på gensyn i næste uge.
Jeppe
#33 – Markederne nu. USA i vækst - gælden følger med. Hvor bærer det renten hen? AI-regulering under lup. Dansk politik nu
Jeppe og Peter ser på de vigtigste bevægelser på markederne, i amerikansk økonomi, AI og dansk politik.
Markederne nu – USA vokser Væksten i USA holder sig stærk. Hvad betyder det for renterne og finansmarkederne? Samtidig vokser den amerikanske gæld fortsat. Er der grund til bekymring – og hvad betyder gælden for investorerne? Og hvordan kan et nederlag til Trump ved midtvejsvalget påvirke markederne?
AI – vækst og regulering AI kan blive en markant drivkraft for økonomisk vækst. Men er teknologien også så risikabel, at den kræver mere regulering? Hvordan ser Trump på AI-regulering, og hvad siger AI-selskaberne selv? Og hvor stor betydning kan AI få for den økonomiske vækst?
Dansk politik Hvordan går det på Christiansborg? Venstre er under pres – hvad betyder det for partiet og regeringens muligheder for at komme videre? Samtidig står Dansk Folkeparti stærkere i meningsmålingerne. Hvad ligger bag udviklingen, og hvad kan den betyde for dansk politik?
Big Picture giver dig overblikket over økonomien, geopolitikken og de investeringstemaer, der driver markederne.
Har du input eller spørgsmål? Skriv til podcast@majinvest.com
Om ugeskriftet Dette ugeskrift er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Ugeskriftet er generel information bl.a. om generelle økonomiske tendenser. Ugeskriftet er ikke et tilbud eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielt instrument. Ugeskriftet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset dine personlige forhold. Ugeskriftet er ikke investeringsrådgivning, indeholder ikke investeringsanbefalinger og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i ugeskriftet kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Ugeskriftet er baseret på information fra kilder, som Maj Invest finder pålidelige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for oplysningernes nøjagtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund heraf, herunder eventuelle tab. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl. Ugeskriftet er ikke en investeringsanalyse med Maj Invests syn på specifikke værdipapirer og er ikke anbefalinger om værdipapirer. Informationer er udtryk for et generelt øjebliksbillede og ikke en specifik investeringshorisont.
Disclosure om AI
Dette dokument kan være blevet til med bistand fra AI, men er ikke fuldt genere-ret af AI, Maj Invest anvender i visse tilfælde AI for at effektivisere informationsbehandling og generere indhold, men vi er som Maj Invest bevidste om de risici der er forbundet med det, eksempelvis unøjagtige eller forældede informationer, samt potentialet for bias baseret på træningsdata og instruktioner. Vi tager relevante forholdsregler for at håndtere disse risici. Alle oplysninger og analyser, der præsenteres heri, er valideret af medarbejdere for at sikre nøjagtighed og relevans. I anvendelsen af AI videregiver vi ikke fortrolige informationer eller personoplysninger, og vi lader ikke systemer og modeller uden for vores kontrol anvende sådanne data til træning.
Ugeskriftet er ikke en investeringsanbefaling efter EU-forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug med senere ændringer og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Maj Invest kan derfor handle med aktier og andre finansielle instrumenter, der er omtalt i nyhedsbrevet før dets offentliggørelse. Maj Invest, tilknyttede selskaber og ansatte i Maj Invest kan have positioner, handle og udføre ordrer i værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter nævnt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan levere services til kunder nævnt i ugeskriftet, fx Investeringsforeningen Maj Invest, og modtage honorar. Maj Invest har procedurer for at eliminere og afbøde eventuelle interessekonflikter. Vurderinger i ugeskriftet er baseret på skøn og forudsætninger. Investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i ugeskriftet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.
Sådan behandler vi personoplysninger og samtykke Du er registreret som modtager af Maj Invests ugeskrift. I Maj Invest behandler vi dine kontaktoplysninger, herunder personoplysninger (f.eks. navn, e-mailadresse og andre standardoplysninger) med det formål at distribuere ugeskriftet. Følgende oplysninger kan blive brugt til statistiske formål: URL-anmodning, IP-adresse, operativsystem, elektronisk enhed, netværk, henvisningstrafik og browsertype. Vi vurderer, at du har givet os dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til dette formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via linket ovenfor. Du kan læse mere i vores databehandlingspolitik på majinvest.com om vores håndtering af persondata og dine rettigheder.
Opt-out from scraping. Ophavsret. Indholdet af dette ugeskrift må ikke anvendes til analyse, træning, optimering eller test af algoritmer, sprogmodeller eller andre former for kunstig intelligens uden Maj Invests forudgående samtykke. Maj Invest forbeholder sig herunder udtrykkeligt retten til tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b. Ugeskriftet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Ugeskriftet er til modtagerens personlige brug og må ikke distribueres, kopieres gengives, transmitteres, videregives eller på anden måde distribueres eller offentliggøres uden forudgående skriftligt samtykke fra Maj Invest andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Uanset ovennævnte kan modtageren linke til dette indhold.
Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, 18 Gammeltorv, København, 1457, Danmark
